Læsetid: 4 min.

Tyrkiske gynger og karruseller

Lige så lidt som sine forgængere går Tyrkiets islamististiske regering fri af korruptionsmistanker. I en kriseramt økonomi satser man nu på, at arabiske investorer skal tilføre landet ny kapital
18. juli 2006

Sidste måned forsøgte Rahsan Ecevit, tidligere premierminister Bülent Ecevits

hustru, at danne en bred alliance blandt tyrkiske oppositionspartier mod den islamisk orienterede AKP-regering med den begrundelse, at den sekulære republik er i fare.

Der er sikkert mange, der er enige med hende, men hendes forsøg var kuldsejlet fra starten alene af den grund, at det var hendes mands regering, der banede vejen for det nuværende regime.

Bülent Ecevit stod i spidsen for en koalitionsregering, der blev berygtet for korruption og for at plyndre de offentlige kasser, mens han vendte det blinde øje til. Dødsstødet kom i december 2000, da hans regering, ansporet af fru Ecevit, fik vedtaget en amnestilov, der resulterede i løsladelsen af tusindvis af mordere, voldtægtsforbrydere og svindlere, og som ophævede retssager mod tusindvis af andre.

Resultatet var en jordskredsvalgsejr for AKP i november 2002, hvor partiet kom til magten med 34 procent af stemmerne, og Ecevits DSP blev udslettet med 1,2 procent af stemmetallet.

Det siges, at man inden for politik har en kort hukommelse, men det står fortsat prentet i de fleste tyrkeres erindring, at det var den geskæftige fru Ecevit, som var årsagen til regimeskiftet.

AKP-regeringen kom til magten på en bølge af høje forventninger, men det varede ikke længe, før disse blev skuffet. Inden valget lovede premierminister Tayyip Erdogan at ophæve de deputeredes parlamentariske immunitet for udenomsparlamentariske lovovertrædelser, men endnu er dette ikke sket. Tværtimod har regeringen fremsat en række særlove for at beskytte egne medlemmer fra retsforfølgelse.

Den første var en skatteamnesti, der reddede finansministeren fra en fængselsdom for skattesvindel, og nu står et andet lovforslag klar til vedtagelse efter sommerferien, som gerne skulle ophæve en række verserende sager mod ministre og andre deputerede.

Sikken dreng

En anden lov, som er blevet ændret for at begunstige AKP-medlemmer, er den offentlige licitationslov, hvor kontrakter inden for energi, vand, transport og telekommunikationer er undtaget, og denne har givet rig anledning til nogle kontroversielle sager.

Da forskellige statsejede virksomheder skulle privatiseres, erhvervede Albayraklar Gruppen, som havde et tæt samarbejde med Tayyip Erdogan i hans tid som Istanbuls borgmester, en papirfabrik i Balikesir til en halvtresindstyvendedel af værdien og en gødningfabrik til en tyvendedel af dens reelle værdi.

Inden Tayyip Erdogan formelt blev udnævnt til premierminister i marts 2003, blev han og 53 andre anklaget for uregelmæssigheder fra hans tid som borgmester, men efter AKP kom til magten, blev alle disse anklager frafaldet. Der mangler fortsat en troværdig forklaring på, hvordan Erdogan har anskaffet sig en anseelig formue, men ifølge ham stammer den fra gaverne fra hans søns omskæring.

Men som en kynisk journalist bemærkede: "Sikken en dreng, sikke et udstyr!"

Af mere alvorlig karakter er de beskyldninger, som er blevet rettet mod premierministerens rådgiver Cüneyd Zapsu for hans samarbejde med den saudi-arabiske forretningsmand Yasin Al Qadi, som ifølge FN finansierer terror-bevægelser som Al Qaeda og Hamas. Det har ikke hjulpet, at premierministeren i Zapsus forsvar har erklæret: "Jeg kender hr. Al Qadi personligt, og jeg stoler på ham på samme måde som jeg stoler på mig selv."

Hamas på besøg

Under AKP-regeringen, der sidder på næsten totrediedele af pladserne i det tyrkiske parlament, har der udenrigspolitisk været en klar tilnærmelse til den arabiske verden, som blandt andet har givet udslag i et kontroversielt besøg fra Hamas sidste februar.

I marts vakte Tayyip Erdogan igen opsigt, da han indledte en tale holdt ved et topmøde af den Arabiske Liga i Khartoum med besværgelsen "I Allahs den nådiges, den barmhjertiges navn", som nogle mente var upassende for lederen af en sekulær stat.

Sidste år gennemtrawlede premierministeren Golfstaterne på jagt efter nye investorer, og resultatet er ikke udeblevet. For eksempel er 55 procent af Türk Telekom opkøbt af det saudi-arabiske konsortium Oger Telekom, og Dubai har planlagt en fem mia. dollar stor investering.

Den direkte udenlandske investering i Tyrkiet har nu nået rekordhøjder, men som bekendt vokser træer ikke ind i himlen, og det samme er tilfældet med Tyrkiets økonomi. Det tyrkiske aktiemarked er blevet hårdt ramt af det globale kursfald, og aktierne har mistet 30 procent af deres værdi i de sidste fire måneder. Den tyrkiske lira har mistet 17 procent af sin værdi.

Den største trussel mod Tyrkiets økonomi er det voksende betalingsbalance-underskud, som sidste år beløb sig til 23 mia dollar. Men i årets første fem måneder var det 16 mia. dollar, og i maj alene var det steget med 74 procent i forhold til sidste år. Turistindtægterne har også svigtet i år, og derfor håbes det, at hullet kan fyldes med udenlandske investeringe ved blandt andet privatisering, virksomhedsovertagelser og i fast ejendom.

Cypern

Som altid hænger den tyrkiske økonomi sammen med den politiske situation, og det har været med til skabe en vis usikkerhed blandt investorer.

EU's udvidelses-kommissær Olli Rehn har nu to gange advaret om "en togulykke", hvis det ikke lykkes at nå til enighed om Tyrkiets forpligtelser over for den nye medlemsstat,

Samtidig har et attentatforsøg mod de fem dommere i Statsrådet afstedkommet en hel del diskussion om Tyrkiets fremtid som demokratisk, sekulær stat. Næste maj skal der vælges en ny præsident, og udsigten til, at der vælges en kandidat blandt AKP's islamisk orienterede kredse virker urovækkende, da nuværende præsident Ahmet Necdet Sezers håndfaste styring af forfatningen anses som det eneste værn mod regeringens krybende islamisering.

Robert Ellis har i en årrække kommenteret udviklingen i Tyrkiet i dansk og udenlandsk dagspresse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her