ISTANBUL - Det er nærmest en naturlov, at en tyrkisk politiker har en prægtig kost af et overskæg. Det bekræfter billeder af landets betydningsfulde politikere, og det bekræfter en optælling, der viser, at kun godt fire ud af 100 parlamentarikere er kvinder.
"Tyrkiske kvinder er blandt dem, der er dårligst repræsenteret i politik. Det er katastrofalt, og det skyldes, at Tyrkiet generelt er meget patriarkalsk," siger Deniz Yazgan, der er koordinator i kvindesagsorganisationen KADER og arrangør af et kursus, der skal forbedre kvindernes muligheder.
Kurset begyndte i et lille kontor på Istanbuls Europa-side i lørdags, hvor 20 kvinder gennemførte et tæt program under ledelse af flere store navne fra tyrkiske universiteter. Gennem foredrag om tyrkisk politik og historie, kønsspørgsmål, internationale konventioner, medie- og mandehåndtering, forhandlingsteknik med meget mere blev kvinderne klædt på, så de bedre kan klare sig i det, der reelt er et mande-demokrati.
"Kvindelige politikere bliver bedømt hårdere end mænd. Kvinder skal være ærbare og modige og kunne spille klaver og ride på heste og tale tre sprog og dufte af parfume og se godt ud. Mænd kan nøjes med 10 års skolegang," siger Deniz Yazgan.
At kvinderne er så dårligt repræsenterede i politik synes besynderligt, når Tyrkiet tidligt har taget store skridt på kvindernes vegne. Allerede i 1934 fik kvinder stemmeret, fra 1993-96 var Tansu Ciller Tyrkiets første kvindelige premierminister, og i dag er knap hver fjerde universitetsprofessor en kvinde.
Alligevel har kvinderne svært ved at blive stillet op på valglisterne, og de, det lykkes for, ligger typisk og roder nede i bunden, så de reelt ikke har en chance for at blive valgt. Når det er så svært, skyldes det ifølge Deniz Yazgan, at det i politik handler om magt og indflydelse, og det derfor er endnu sværere end ellers at få bugt med mandedominansen.
Jomfrueligt
Og som om det ikke var nok, er der heller ikke meget hjælp at hente fra de få kvinder, der når til tops eller bare bliver valgt til parlamentet. For de bliver en del af den patriarkalske kultur og opfører sig ikke som kvinder.
"Vi kalder kvinderne i parlamentet for 'præsidentens kvinder'. De er ikke interesserede i kønsspørgsmål og har ikke rigtig nogen forståelse for det. Så vi har ikke nogen forbilleder. Det her er et meget jomfrueligt område."
Ifølge Deniz Yazgan gjorde Tansu Ciller på ingen måde tingene lettere for de kvinder, der er kommet efter hende. Den tidligere premierminister bliver i vidt omfang set som en skuffelse, og en der ikke fik succes, så hun er et dårligt eksempel på en kvindelig politiker.
"Der er ligefrem nogle, der nu siger : 'Kvinder i politik? Det har vi prøvet, og det gik ikke godt'."
For tyrkiske kvinder er vejen til politisk indflydelse derfor på alle måder en kamp op ad bakke, hvilket også understreges af, at KADER i 10 år har arrangeret kurser for kvindelige politikere med henblik på at styrke deres muligheder. Det til trods udgør andelen af kvinder i parlamentet ikke mere end 4,3 procent i dag.
"Der ser virkelig skidt ud, og jeg er temmelig pessimistisk," siger Deniz Yazgan.
Alligevel fortsætter arbejdet med at hjælpe tyrkiske kvinder til større politisk indflydelse. Det sker i foreløbig seks byer, hvor der arrangeres kurser for kvinder, der har en rimelig chance for at blive valgt. Kvinderne kommer fra alle (lovlige) politiske partier, og på hvert kursus deltager fire-fem fra hvert parti, så KADER ikke kan beskyldes for at favorisere nogen.
Jalousi
Som et eksempel på, at kvindernes problemer ikke kun skyldes mænd, men også indbyrdes jalousi blev en repræsentant for Det Unge Parti (navnet refererer til partiets alder, ikke dets medlemmer) svært utilfreds med, at hun i første omgang ikke skulle interviewes til dansk presse. Det lavede hun en højlydt scene over, og da hun lidt senere, for husfredens skyld, blev spurgt om et interview, var hun fornærmet og ville hellere følge dagens næste foredrag.
"Kvinder i politik har det med at genere hinanden," fortæller en anden kursist, Nezahat Celikcioglu fra DYP-partiet.
"I min lokalafdeling prøver vi at hjælpe succesfulde kvinder i stedet for at få dem ned med nakken. Jeg er her for at lære, hvordan jeg kan hjælpe kvindelige parlamentsmedlemmer."
Mine Aydin er medlem af Anavatan-partiet og glad for, at hendes parti som et af de eneste har lavet en kvote for kvinders repræsentation på valglisterne.
"Der skal være mindst 30 procent kvinder og unge. Men det betyder jo så, at der godt kan være 29 procent unge og 1 procent kvinder," erkender hun og tilføjer, at der desværre er forskel på teori og praksis.
"Mændene er bange for os," siger hun med et smil.
"Kvinder er succesrige, fordi de arbejder hårdere og er mere målrettede og grundige. Med kvoten har vi i vores parti taget et vigtigt skridt. Nu skal det implementeres og udbredes."
Deniz Yazgan fortæller, at KADERs mål er, at der skal laves en egentlig lov, der forpligter alle partier på at have måske 30 procent kvinder på deres lister. Det er ikke nok at få partierne til at lave egne vedtægter, for partierne åbner og lukker og skifter navn i ét væk, så det kan hurtigt vise sig at være spildte kræfter.
Fy-ord
Desværre for kvinderne er der ikke udsigt til, at der kommer til at ske ændringer inden det tyrkiske parlamentsvalg til næste år og næppe heller i tiden umiddelbart efter.
"Det er svært at trænge igennem," siger Deniz Yazgan.
"Jo stærkere kvinderne bliver, jo mere bliver de afvist. De bliver mere feministiske, og det ord klinger dårligt her. Samtidig er det svært at samle opbakning i befolkningen. Folk får ikke sympati for politik på samme måde, som de for eksempel får i sager om vold mod kvinder, sexchikane eller æresdrab."
Under AK-regeringspartiets kongres i lørdags blev det vedtaget at indføre en kvote for kvinder, men den gælder kun for partiets hovedbestyrelse.
