ISTANBUL - Fra byen Van kan man på to timer køre til den iranske grænse mod øst, mens det tager mindst 27 timer at køre med bus til Istanbul i vest. Der er daglige forbindelser, og hvis man har råd til en flybillet, tager det kun et par timer at nå millionbyen på kanten af Europa. Værre er det med den mentale afstand. For her kan man bestemt ikke tale om, at der er daglige forbindelser mellem den vest-lige civilisations fremskudte forpost i Istanbul og den dybt traditionelle, patriarkalske kultur i Van.
Ingen kan være i tvivl om, at der mangler helhjertede statslige investeringer i Østtyrkiet. Vejene er dårlige, der mangler rindende vand og strøm, der mangler skoler, og der mangler et velfungerende retssystem. Kvindeorganisationer har også længe klaget over, at der mangler statslig opbakning til en gennemgribende mentalitetsændring hos de millioner af mennesker, der bor i området. De er med til at fastholde et forhold mellem kønnene, der ikke har plads i EU og heller ikke burde have det i et EU-kandidatland.
"Mænd opdrages til at slå kvinder her," siger Zozan Özgökce, der leder kvindeorganisationen VAKAD i Van.
"Piger og drenge opdrages forskelligt, og vold er en del af opdragelsen. Både tv og aviser er meget mandsdominerede. Der er uligheder alle vegne, også i lovene. Det gør mænd til nogen, der slår, og kvinder til nogen, der er diskriminerede."
Hidtil har kvindeorganisationerne argumenteret på baggrund af de sager, de støder på i de få kvindecentre, der er i området, og på almindeligt kendskab til, hvad der foregår. Men fra denne måned er der sat tal på, præcist hvor alvorlig situationen er for kvinderne i Østtyrkiet, og for Tyrkiet i den forstand, at problemerne i øst skal løses, før man meningsfuldt kan tale om, at landet kan blive medlem af EU.
Svigermødre slår
Det er Zozan Özgökces VAKAD, der har talt med 766 kvinder fra alle samfundslag i 23 kvarterer i Van og på den baggrund tegnet et dystert billede af kvindeliv i hele Østtyrkiet. Der er nemlig ingen grund til at tro, at kvinderne i Van skulle have det hverken værre eller bedre end kvinder i alle de andre byer og landsbyer i den del af landet.
Overgrebene på kvinder spreder sig over et bredt spektrum. VAKAD's undersøgelse viser, at de mildeste tilfælde er fornærmelser så som "Gud, hvor er du grim", "du er for tyk", "du er ikke en god kvinde" over slag og tæsk til voldtægter og i sidste ende drab.
Undersøgelsen er den hidtil største af sin art i Tyrkiet og viser, at 56 procent af kvinderne siger, at de er ofre for vold i hjemmet. Volden begås af enten deres mænd (54 procent), deres svigermødre (30 procent), deres svigerfædre (to procent) eller af deres mænds anden kone (en procent). Ikke alene må kvinderne altså finde sig i at blive slået af mænd, de må også finde sig i at blive slået af andre kvinder. Flerkoneri er naturligvis forbudt i Tyrkiet, men når det alligevel findes, siger det ikke bare noget om en middelalderlig kultur, men også noget om et dysfunktionelt statsapparat og om en mandskultur, der overføres til kvinder.
"Familierne er meget hierarkiske, og der er en klar beslutningsproces i hjemmene. Gamle kvinder og kvinder med mange børn har magt, og når der kommer en ny kone i en familie, er hun den mest udsatte," siger Zozan Özgökce.
Hun forklarer, at svigermødrene også selv bliver udsat for vold, men fordi de via det hierarkiske system får en vis indflydelse, er de selv med til at bevare det.
"De begynder at tænke ligesom mænd."
Volden mod kvinder er ikke bare noget, der foregår i hjemmene, men i høj grad også uden for. Igen er det over halvdelen af de adspurgte, der fortæller, at de bliver udsat for vold. Her er gerningsmændene enten kærester, overordnede på arbejdet, chefer, lærere eller kolleger, der typisk slår, ydmyger eller kommer med seksuelle tilnærmelser.
"Hver eneste dag oplever jeg at blive udsat for sex-chikane, når jeg går på gaden. Og det er ikke kun mig, det går ud over."
Ringe forståelse
Selv om undersøgelsens tal er dramatiske nok i sig selv tvivler Zozan Özgökce på, at den giver et dækkende billede af kvinders problemer i Østtyrkiet. Sagen er, at kvinderne med uddannelser og gode job skammer sig over at indrømme, at de bliver udsat for overgreb. De synes, at det kun er noget, der burde ramme fattige og analfabeter. Zozan Özgökce vurderer, at det faktiske tal for vold mod kvinder både ude og hjemme ligger omkring 80 procent. Og så er der en ting til:
"Både mænd og kvinder her har en meget ringe forståelse for kønsspørgsmål. De er slet ikke klar over, at vold mod kvinder er et problem. At ændre på den opfattelse kræver en kæmpe omstilling."
De seneste år er lovene blevet ændret, så der er højere grad af ligestilling mellem mænd og kvinder, og der er også tegn på, at regeringen i Ankara tager problemerne mere alvorligt. Det svære er at ændre mentaliteten hos de stort set udelukkende mandlige dommere, anklagere og politifolk, der skal behandle sagerne om vold mod kvinder. Oven i det kommer, at overgreb er en så almindelig del af hverdagen, at det om-givende samfund begynder at undre sig, hvis en mand ikke slår sin kone.
"Det hedder sig, at hvis en mand ikke slår sin kvinde, vil hun ikke gøre, som han siger. I kulturen ligger, at du ikke en mand, hvis ikke du slår. Hvis man ikke slår, mister man magt. Man kan sige, at samfundet faktisk inspicerer magten hos mændene. Det er en slags kontrolmekanisme."
Ud over de nye love har de stadigt stærkere kvindeorganisationer også lykkedes med at få overgrebene på den offentlige dagsorden i Tyrkiet.
"Når der forekommer stamme- og æresdrab, skaber det reaktioner i samfundet. Det gjorde det ikke før. Alle var tavse tidligere, men nu tales der om det, og folk vil gerne ændre på det."
Som et tragikomisk indslag rummer VAKAD's undersøgelse også spørgsmålet "Hvis du blev reinkarneret, ville du så komme tilbage som en kvinde?"
Halvdelen af Vans kvinder svarede nej.
Dette er fordomme og ikke andet, der er ingen tvivl at der er et problem med vold mod kvinder i Tyrkiet, MEN gå 40 år tilbage i danmark slog mænd også deres børn og koner, som stadig sker, men kun indenfor familiens fire murer, fordi det IKKE accepteres i det danske samfund, problemt er at i Tyrkiet accepteres det som en del af en god opdragelse af sine børn hvis man slår, lige som i Danmark for 40 år siden, der er ingen forskel. Håber i forstår hvad jeg mener. Tyrkiet og Danmark er ikke så langt fra hinanden.
Der sker jo - så derfor er der ikke tale om fordomme - men det er da rig-
tigt, at man tidligere i Danmark slog kvinder (visse kvinder slår også
mænd), såvel som håndværksmesteren havde ret til korporligt at gribe
ind overfor sine ansatte.
Du mangler enhver form for dokumentation.
Kan det ikke være ligegyldigt ?
Der kommer et tidspunkt i hveranden kvindes liv , hvor hun har oplevet et samleje som voldtægt. Sådan er det bare. Det er der ikke noget at gøre ved.
Tyrkiske mænd slår ikke fordi de er muslimer eller fordi de er dumme, det er fordi den pædagoiske opdragelse af eks deres børn har ikke nået Tyrkiet endnu, derfor er vold en måde de opdrager deres børn, ligesom i Danmark for 40 år siden, og tro mig det sker sku stadig i stort omfang. Det er tydeligt at overstående artikel er fordommme og en ENORM overdrivelse, problemet er ikke større i Tyrkiet end den var i Danmark for 40 år siden, og der er sket en Kæmpe udvikling i Tyrkiet i kvinders rettigheder, de er godt på vej men ingen tvivl om at der stadig er noget der skal rettes op på, men ikke så i så stort omfang. MVh dennis
Vold mod kvinder er et enormt problem i Spanien - med over 100 kvinder som myrdes årligt og i Finland oplever 50% af alle kvinder at blive slået af deres mænd. Information har rapporteret om begge landes problemer med vold mod kvinder. Alligevel er begge lande medlemmer af EU. Jeg husker ikke at Martin Selsøe satte spørgsmålstegn ved deres optagelse. Selvfølgelig skal der rettes op på denne forfærdelige statistik fra de kurdiske områder, men vold mod kvinder er ikke et EU-kriterium, men et af de bedste argumenter for at fortsætte optagelsen og integrationen af hele det tyrkiske samfund i den vestlige verden - så også kurderne bliver europæere en dag. Det er imidlertid mere og mere tydeligt at Martin Selsøe ser ned på det land, hvor han arbejder og faktisk ikke forstår det - i modsætning til sin langt dygtigere forgænger.
i Finland oplever 50% af alle kvinder at blive slået af deres mænd.
I Danmark stikker kvinderne af med afkommet når de får nok af mændenes vigende venlighed.
"Det hedder sig, at hvis en mand ikke slår sin kvinde, vil hun ikke gøre, som han siger. I kulturen ligger, at du ikke en mand, hvis ikke du slår. Hvis man ikke slår, mister man magt. Man kan sige, at samfundet faktisk inspicerer magten hos mændene. Det er en slags kontrolmekanisme."
Denne formulering minder mig i pinlig grad om ting jeg har læst i debatspalterne fra nogle af Inf.'s læsere. Bla. husker jeg Erik B. udtale, at en mand ikke kan opnå en kvindes respekt medmindre han slår hende. Jeg husker specielt Erik B.'s udtalelse, fordi jeg faktisk er lidt af en fan af ham og læser hans kommentarer med stor interesse. Han er vittig, skarp i replikken og intelligent - som regel! For jeg må indrømme, at da han luftede sine synspunkter omkring mænds ret til at tugte deres kvinder eller det fordelagtige/nødvendige i at de holder dem på plads med nogle velplacerede bank, mistede jeg ikke så lidt for den gode Erik B. Jeg har selv oplevet at blive slået jævnligt under min opvækst af både min far og min mor. Særligt min mor havde en løst siddende hånd eller også var det bare fordi min far sjældent var hjemme, at det oftest var hende der uddelte slagene. Som regel i ansigtet så det sang i ørerne bagefter og man kunne betragte en rød hånd danne sig på kinden i badeværelsesspejlet når man efterfølgende havde låst sig inde for at være alene med sin skam og ydmygelse. Jeg kan fortælle Erik B. at han tager fejl, det indgyder ikke respekt når andre slår én - kun angst og ydmygelse. Faktisk husker jeg tydeligt at have tænkt, at min mor var stupid når hun slog, for det fik jo kun barnet til at skrige endnu mere og det var jo ofte det hun ikke gad høre på, skrigeriet.
Det er bestemt hykleri, at påstå at vold mod kvinder er et særligt muslimsk kendetegn. Det er et særligt kendetegn ved patriarkalske kulturer og som det også beskrives i artiklen, er kulturens medlemmer ikke selv bevidste om kønsroller og at de er menneskeskabte snarere end en naturnødvendighed. Muslimske samfund er typisk stærkt patriarkalske, sikkert fordi der i koranen står skrevet, at manden bør tugte sin kone for at holde hende på plads. Islam er en mandsdomineret religion hvis hellige bog henvender sig direkte til manden, men ikke til kvinden, hvis stilling i livet og samfundet påbydes af en henvendelse til manden om hvordan han skal behandle sine koner som er hans ejendom og som koranen sammenligner med en mark manden kan så sin sæd i.
Da kravet om respekt for religionen vokser i disse år, er det svært at se hvordan disse tilbagestående patriarkalske kulturmønstre skal kunne ændres når det gælder islam, som der især er berøringsangst overfor. Det er en religion som fremlægger et rigidt system af adfærdsregler som sin egentlige kerne og vil man gå ind og ændre på dem, ændrer man på hele religionens væsen. Derfor er det også hyklerisk hvis man ikke kan se det problematiske i ambitionen om at indføre moderne vestlige værdier som kønslig ligestilling, ytringsfrihed og demokrati i muslimske samfund. Jeg siger ikke det ikke kan lade sig gøre, men det kræver en anden tilgang overfor religionen end den fundamentalistiske, dvs. bogstavstro i forhold til koranen. Netop dette står de fleste muslimer fast på hvilket kommer til udtryk i deres modstand mod nogen kritik overhovedet af koranen og andre muslimske skrifter. Flertallet i Tyrkiet ønsker da også et shariabaseret demokrati og hvad det indebærer er jeg ikke sikker på ret mange europæere har lyst til at vide, hvis landet bliver medlem af EU. Man kan kaste et blik på de muslimske landes alternativ til FNs menneskerettighedserklæring, Cairo-deklarationen, som netop er et sæt menneskerettigheder underlagt sharia. En deklaration som er underskrevet af de fleste muslimske lande, om Tyrkiet er blandt dem, er jeg dog ikke klar over. - Er der nogen der ved det?
Ifølge Cairodeklarationen har kvinder og ikke-muslimer ikke de samme rettigheder som muslimske mænd.
Det er et særligt kendetegn ved patriarkalske kulturer og som det også beskrives i artiklen,
En Forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet oplyste
i 1982, at andelen som har udøvet vold mod ægtefællen er den samme blandt amerikanske kvinder og amerikanske mænd. Så kan man vel heraf udlede, at den amerikanske kultur ikke er patriarkalsk ?
kvinder i danmakr har det rigtigt godt:
Sexindustrien er voksende. Forskere har påpeget, at i mange asiatiske lande udgør sexsektoren en betydelig økonomisk enhed i den nationale økonomi. Vores påstand er, at det samme er tilfældet i Danmark. Vi anslår, at omsætningen herhjemme i sexsektoren er på mellem to og ni mia. kroner årligt, siger Ulrikke Moustgaard.
ja til disse skal man tillægge de tusinder af kvinder der lever i volds ægteskaber og som bliver udsat for voldtægt.
ja kvinderne i danmark har det rigtig godt.
20.000 kvinder behandles årligt på skadestuen for følgerne af vold.
15.000 gange rykker politiet ud til husspektakler
En undersøgelse viser at ca. 500 kvinder anmelder voldtægt om året på landsplan.
De nyoprettede centre til modtagelse af voldtægtsofre har allerede nu haft en søgning, der langt overstiger dette tal
ja ja kvinderne i danmark har det rigtigt godt, så lad os hellere snakke om de andre landes kvinder om hvor dårligt de har det såå man kan se hvor godt kvinderne har det i danmark, og lad so give skylden til Islam så disse kvidner ikke skal begynde at søge en løsning i Islam for deres elendighed.
Indflyttede på kvindekrisecentre - alder og voldsudøver, 2005 (kilde: LOKK)
Ukendt 14-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65+
Nuværende partner 47 31 397 496 209 72 16
Forhenværende partner 8 8 93 97 38 3
Bror 6 3 2 1
Far 14 14 1
Anden familie 2 6 2 3 1 2
Andre 1 4 18 27 9 7 1
Ved ikke 1 1 3 6 2
Henvendelser til kvindekrisecentre fordelt efter alder og nationalitet, 2005 (kilde: LOKK)
14-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65+ Ukendt
Dansk 34 1061 1220 648 311 114 1576
Ikke dansk 55 864 423 142 38 13 788
Uoplyst 15 117 54 24 15 5 917
Dine statistikker er fejlagtige og forældede, Rolf Rasmussen:
The United States The National Crime Victimization Survey (NCVS) reported 691,710 nonfatal violent victimizations committed by current or former spouses, boyfriends, or girlfriends of the victims during 2001. About 588,490, or 85% of intimate partner violence incidents, involved women. One of every five crimes against women was of this nature -- compared to only 3% of crimes committed against men.
About 588,490, or 85% of intimate partner violence incidents, involved women.
Der er åbenbart udbrudt kønskrig.
I Saudi Arabien vælger flere og flere kvinder at få en kønsskifteoperation, måske var det løsningen for de tyrkiske kvinder