Læsetid: 2 min.

Tyrkiske trusler

AK-partiet sidder kun på 33 procent af stemmerne, men har knap 66 procent af mandaterne, fordi alt for mange partier som vanligt ikke nåede op over spærregrænsen ved det seneste valg. En lavere grænse ville mindske stemmespild og give større pluralisme og repræsentation i tyrkisk politik, og man ville undgå at fremtidige præsidenter vælges af kun ét parti. Det er en opgave for Tyrkiets næste, demokratiske præsident at være med til at lave om på, men islamisme som en trussel mod Tyrkiet skal han ikke tænke på. Den største trussel mod det moderne, demokratiske Tyrkiet kommer lige nu fra den hær, der hævder at være nationens forsvarer.
30. april 2007

"Vi er også bekymrede over begivenheder i hvilke underskoleelever iført hovedtørklæder sang salmer i en aktivitet organiseret af provinsmuftiens kontor i Denizli."

Citat fra den tyrkiske generalstabs erklæring fredag

INGEN BEGIVENHED er for lille at påtale, når de øverstkommanderende for de tyrkiske væbnede styrker skal fremmane den påståede trussel fra islamiske fundamentalister. Fredagens erklæring fra generalstaben var en usædvanlig barsk omgang for det tyrkiske demokrati, der ellers er vant til lidt af hvert. Generalerne fortsætter nemlig med, at meddele, at hæren "vil handle åbent og klart så snart det er nødvendigt".

Stærkere har de ikke forsøgt at påvirke den politiske proces siden 'det bløde militærkup' i Tyrkiet i 1997. Dengang gav generalerne den siddende ministerpræsident, islamisten Necmettin Erbakan et skriftligt ultimatum, som han ikke ville acceptere og regeringen gik derfor af.

Baggrunden for generalernes erklæring er det igangværende præsidentvalg, hvor udenrigsminister Abdullah Gül fra det let islamiske AK-parti står til at vinde, hvis demokratiet får lov til at passe sig selv, og de tyrkiske parlamentarikere får lov at passe deres arbejde. Ud over militæret til at blande sig i det, har Tyrkiet også den siddende præsident Ahmet Necdet Sezer. Han har stort ikke sagt noget offentligt i de sidste mange år, men de seneste måneder er han pludselig begyndt at tale meget hyppigt om den islamiske trussel, som han også mener at se nu, men ikke har nævnt før.

I parlamentet finder synspunktet om den fremstormende islamisme støtte hos det største oppositionsparti CHP, der skal forestille at være socialdemokratisk. Partilederen Deniz Baykal bruger meget af sin taletid, der hvor han kommer frem, på enten af advare om islamisterne, hvis han da ikke skælder ud på regeringen eller anklager den for at være udemokratisk. Aldrig fremlægger han en alternativ politik, der kan bringe Tyrkiet frem og videre for slet ikke at tale om at stille med en alternativ præsidentkandidat til Abdullah Gül.

EN TING HAR Deniz Baykal dog ret i, og det er, at der er noget udemokratisk over præsidentvalget. Ansvaret for det skal imidlertid ikke placeres hos AK, men hos Atatürk og alle de regeringer siden, der har forvaltet hans arv og bevaret en spærregrænse på 10 procent til parlamentet. Det er fra den alle Tyrkiets aktuelle ulykker udgår.

mss

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her