Læsetid: 6 min.

Det tyske fattighus har valgt deres poltikere

De Grønne kan efter et godt valg i den problemfyldte tyske delstat Bremen danne regering med SPD. Valget kan ses som en prøveballon til næste forbundsdagsvalg. Venstrepartiet bliver for første gang repræsenteret i en vesttysk landdag
15. maj 2007

BERLIN - I 12 år har en stor koalition bestående af SPD og CDU regeret Tysklands mindste og mest forarmede bydelstat Bremen. Men søndagens valg til landdagen betød en betydelig tilbagegang for begge regeringspartier. Socialdemokraterne, der har ledet bydelstaten uafbrudt i 62 år, gik cirka fem procent tilbage og fik kun 36,8 procent af stemmerne. CDU gik omkring fire procent tilbage og endte med 25,7 procent af stemmerne. For begge partier er det et endnu dårligere resultat, end valgprognoserne spåede.

Alligevel er det sikkert, at Bremens borgmester fortsat hedder Jens Böhrnsen og er socialdemokrat. Det liberale parti FDP gik frem og fik et pænt valg med 6 procent, mens De Grønne gik fire procent frem og snuppede hele 16,4 procent af stemmerne. I ingen anden forbundsstat er De Grønne nu så stærkt repræsenteret som i Bremen. Fremgangen kan partiet især takke de yngste vælgere for. Men kun 58,2 procent af Bremens borgere stemte ved valget. Det er tre procent mindre end ved sidste valg.

Mange har set valget i Bremen som en forbundspolitisk prøveballon. Et eventuelt skift til en rød-grøn regering i Bremen kan være et signal til forbundsvalget i 2009. SPD, der går stærkt tilbage i mange tyske delstater, kan håbe på et forbedret forhold til sin gamle alliancepartner De Grønne også på landsplan. Om det opfattes som en trussel af CDU-kansleren Angela Merkel er det dog endnu for tidligt at spå om.

Valgets anden sejrherre blev Venstrepartiet, der femdoblede sit resultat fra valget i 2003, og med 8,5 procent for første gang gør sit indtog i en landdag i en af de gamle delstater i vest. Det er især arbejdsløse og arbejdere, der har givet Venstrepartiet deres stemme. Den strategi, som det postkommunistiske PDS's Gregor Gysi, og det venstresocialistiske WASG's Oscar Lafontaine, SPD's tidligere partiformand, lagde, da de dannede Venstrepartiet af deres to partier i juli 2005, er lykkedes. De ville skabe et socialistisk alternativ til SPD og give PDS en chance for at nå ud over dets brede østtyske basis og blive repræsenteret i hele Forbundsrepublikken. Hidtil har Venstrepartiet kun hentet tilstrækkelig stemmer i de seks tidligere DDR-stater. Nu kom gennembruddet i Bremen, der er en af Tysklands fattigste delstater med en gæld på 14 milliarder euro.

Lothar Bisky, partichef i Venstrepartiet, udtalte allerede før valget, at hvis hans parti kom ind i en vesttysk landdag, ville han se det som den nye kraft, "som forhåbentlig vil forandre landet positivt."

Oskar Lafontaine sagde efter valget, at resultatet i Bremen "er et fingerpeg om, at SPD's nuværende politik bliver valgt fra af mange mennesker."

Alligevel sagde borgmester Jens Böhrnsen søndag aften, at han nu vil indlede forhandlinger med både CDU og De Grønne. Et samarbejde med Venstrepartiet kan slet ikke komme på tale, siger han. Her adskiller han sig fra sin partifælle Klaus Wowereit, der regerer som borgmester i Berlin sammen med Venstrepartiet. Men et samarbejde med et parti, der har sine rødder dybt begravet i det hedengangne DDR, er trods alt for kontroversielt for en gammel vesttysk forbundsstat.

Optimistiske Grønne

For Karoline Linnert, De Grønnes spidskandidat i delstaten, er der ingen tvivl om, at SPD-CDU-koalitionens dage i Bremen er forbi.

"Man kan ikke danne en stor koalition igen, når begge store partier har tabt," sagde hun.

Linnert fik opbakning af Claudia Roth, De Grønnes forbundsformand. Hun ser partiets fremgang i Bremen som et tegn på, at "en troværdig og konstruktiv politik betaler sig," og som et udtryk for, at "menneskene vil have, at man ikke blot taler om klimabeskyttelse, men i stedet handler."

Kommer De Grønne til at danne regering med SPD, bliver Bremen Tysklands eneste delstat med en rød-grøn regering. Den sidste rød-grønne bastion faldt i 2005 ved valget i Nordrhein-Westfalen. Hvis de to partier går sammen, vil det desuden betyde, at den store koalition mister sit to tredjedels-flertal i Forbundsrådet, Tysklands "overhus".

Folkunionen

Venstrepartiets sejr er ikke det eneste tegn på, at man kan betegne Bremen som 'øststaten i vest'.

Den gældstyngede bydelstat kæmper for sin eksistens og sætter sin lid til, at Forbundsdomstolen vil trække i nødbremsen og fordele noget af gælden på de øvrige delstater. Udsigterne er dog ikke de bedste. Berlin har siden genforeningen i 1990 oparbejdet en gæld på 60 milliarder euro, men den skal bydelstaten selv afvikle, har Forbundsdomstolen afgjort.

Vælgerne i Bremen vender sig ikke udelukkende til det yderste venstre i deres sociale nød. Enkelte søger støtte i den modsatte ende af spektret, som man også har set det i de nye forbundslande i øst. Igen ved dette valg er det højreekstremistiske parti DVU (Deutsche Volksunion) kommet ind med et enkelt mandat, takket være stemmerne fra 2,7 procent af vælgerne. Fintællingen kan muligvis bringe DVU et mandat mere.

Forsømmelser og druk

Bortset fra fodboldresultater, er det ikke meget positivt, der skrives om Bremen. Kriminaliteten er høj, og det samme er arbejdsløsheden og fattigdommen blandt børn. I efteråret kom Bremen i alle medier, da den to-årige Kevin blev fundet død i sin stedfars køleskab. Drengen, der egentlig var myndighedernes ansvar, var blevet offer for ekstreme sociale forsømmelser. Delstatens socialminister trådte tilbage, da sagen kom frem. Siden har alle partier budt over hinanden i forsøget på at skaffe flest penge til socialområdet og rette op på Bremens blakkede renommé.

"Vi har strammet spareskruen for hårdt," har borgmester Jens Böhrnsen sagt. I valgkampen har han især talt for mindsteløn og flere midler til uddannelse. Men pengene er der ikke. Koalitionens saneringspolitik er mislykkedes trods milliardstore pengetilførsler fra Forbundsrepublikken. Bremen får tre milliarder i kassen om året, men giver fire ud.

Bremen er på mange måder mere østtysk end vesttysk. En undersøgelse af tyskernes årlige indtag af alkohol og andre rusmidler, offentliggjort i sidste uge, viser, at der i de tidligere DDR-stater døde op til dobbelt så mange mennesker af alkoholmisbrug som i de gamle forbundsstater. I Bayern dør 13,4 ud af 100.000 indbyggere af druk hvert år. I Mecklenburg-Vorpommern, den hårdest ramte østtyske delstat, dør 38,3 ud af 100.000 af deres alkoholmisbrug. Undersøgelsen viser generelt, at østtyskerne er langt mere alkoholiserede end vesttyskerne. Lige bortset fra Bremen. Her dør 31,7 ud af 100.000 mennesker om året af druk, og der er langt ned til det vestlige Tysklands nummer to: Hamburg med 24,7.

Guantanamo og RAF
Umiddelbart efter søndagens valg var Thomas Röwekamp, CDU's leder i Bremen og delstatens indenrigsminister, straks ude med riven og anklagede SPD for at være skyld i hans partis tilbagegang. Socialdemokraterne har efter hans mening op til valget været for vankelmodige i forhold til, om de ønskede at fortsætte samarbejdet med CDU.

Röwekamp blev landskendt i Tyskland, da han i august 2004 forlangte, at Guantanamo-fangen Murat Kurnaz, der er født i Bremen med tyrkisk statsborgerskab, ikke skulle kunne rejse ind i Tyskland igen, når han kom fri. Kurnaz' opholdstilladelse var nemlig udløbet, mens han sad i et bur på Cuba, og han havde ikke ansøgt om forlængelse i tide. Forvaltningsretten i Bremen besluttede dog i november året efter, at lade Kurnaz' opholdstilladelse forblive gyldig, eftersom den tilfangetagne mand ikke havde haft mulighed for at forlænge den.

Lige op til valget fik Röwekamp ophidset medierne på grund af den tidligere RAF-terrorist Susanne Albrecht. I sidste uge fortalte formiddagsavisen Bild, at Albrecht under et andet navn arbejder som tysklærer for indvandrerbørn i Bremen. Röwekamp var på pletten:

"Jeg vil ikke bryde mig om, at mine børn bliver undervist af en terrorist," buldrede han. Albrecht skulle straks fyres, mente han, for at "en sådan karriere er mulig i Tyskland," havde han aldrig troet.

Med sin forargelse forsøgte Röwekamp at ramme Bremens skolemyndigheder, der ledes af SPD, som ifølge Röwekamp har gjort sig til "terroristens medskyldige" ved ikke at hindre hendes resocialisering i det tyske samfund og en normal tilværelse, efter at hun har udstået sin straf.

Susanne Albrecht var ikke et fremtrædende medlem af RAF, og hun tog under sin retssag stærk afstand fra gruppen. I 1991 blev hun idømt tolv års fængsel, bl.a. for meddelagtighed i mordet på Jürgen Ponto i 1977, der var direktør for Dresdner Bank og for deltagelse i et mislykket attentat på Nato-general Alexander Haig i 1979. Albrecht blev allerede prøve- løsladt i 1996, da hendes social prognose var så god. Forældrene til Albrechts elever bakker 100 procent op omkring hende.

Thomas Röwekamp ser trods alt gerne, at SPD peger på CDU som regeringspartner i Bremen. Han udtrykker håb om, at socialdemokraterne nu kommer "til besindelse."

Ronald Pofalla, CDU's generalsekretær, advarer ligefrem SPD om "et tilbageskridt til en koalition med De Grønne."

Om senest to uger skal der være dannet en ny regering i Bremen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her