Læsetid: 4 min.

Tyskerne genåbner dansen om atomenergien

Tyskerne ville bestemt ikke tale om atomenergi under deres energitopmøde, men så gjorde de det alligevel - efter pres fra de store koncerner. Dermed er dansen om atomkraften officielt genåbnet. Et skridt i den forkerte retning, hvis man følger Jeremy Rifkins netværks-ide
6. april 2006

BRUXELLES - Fru kansler Merkel havde udtrykkeligt sagt, at hun ikke ville tale om atomenergi under det tyske energitopmøde i mandags. Men - efter pres fra de tyske energikæmper - blev der talt om det alligevel. Og det var ikke sidste gang, lover Merkel.

På det politiske niveau er atomenergi et hedt emne. Mens Angela Merkels konservative partifæller i CDU-CSU igen og igen angriber beslutningen om at udfase tysk atomkraft per 2021, har den socialdemokratiske koalitionspartner SPD overtaget rollen som det grønne parti. De holder fast i at lukke ned for a-kraften, enkelte partimedlemmer er endda gået til valg på et fortsat nej til atom-energi. Men hardlinerne i Merkels egne rækker ånder hende i nakken. Hendes værste politiske modstandere, der regerer rige sydtyske delstater, råber på ny atomenergi, og efter bitre opgør under valgkampen og regeringsdannelsen er det nogle herrer, Merkel må respektere.

Også i EU-Parlamentet er energi på dagsordenen. Tirsdag vedtog CDU-medlemmerne et strategipapir, hvor en fjerdedel af de konkrete mål omfatter atomenergi. Forventeligt. Mere interessant er det, at også tyske socialdemokrater i EU-Parlamentet arbejder for atomenergi. I januar dokumenterede nyhedsmagasinet Stern, at ni Bruxelles-SPD'ere, deriblandt to siddende parlamentarikere, havde underskrevet et papir om at "acceptere realiteterne". Kun ved også at bruge atomenergi kan målet om lavere CO2-udledning nås, skrev de, samt at friheden til at vælge mellem vedvarende energi og atomenergi simpelthen "ikke findes". Problemer med atomaffald er mere et "psykologisk problem", sagde en af dem til Stern. Flere af underskriverne arbejder ifølge tyske medier for store energikoncerner i Tyskland.

Energikæmperne er de næste, der lægger pres på kansler Merkel. Det tyske marked er domineret af ganske få selskaber, E.ON, RWE, Ruhrgas samt svenske Vattenfall. De underskrev godt nok i 2000 aftalen om at udfase atomenergien, men nu blæser der andre politiske vinde, og det bliver udnyttet.

"Hverken økonomisk eller økologisk kan vi have en meningsfuld debat, hvis vi ikke taler om atomenergi," lyder det fra E.ON-chefen.

Og RWE fremhæver, at det er "utænkeligt" at fjerne en hel energitype fra forsyningen. Mere end en fjerdedel af tysk strøm er "Atomstrom", som tyskerne kalder det.

Varme sokker

Debatten er højlydt - og den bliver forklaret med øget konkurrence om energien på verdensniveau og usikkerhed ved forsyninger udefra med olie og gas. Kampen om energien på verdensniveau blev af nyhedsmagasinet Spiegel udråbt som den nye kolde krig. "Ved synet af varmeregningen vil nogle være nødt til at gribe til varme sokker og lange ærmer," skriver avisen Süddeutsche Zeitung. Varmeprisen er steget med 45 procent siden 2000.

Men hvis det gælder sikre forsyninger, er atomenergi ikke nødvendigvis længere en billig løsning. Analytikere vurderer, at der er uran til endnu 25 til 60 år. Investeringsfirmaer betragter uran som et rigtig godt tip - fordi blandt andet Kina har store planer om mere atomenergi.

"Hvis man lægger ideologien til side, så kunne man nå til erkendelsen, at den energi, som naturen giver os, har en bedre fremtid end den, som arabere, russere eller nordmænd sælger til os," lyder en kommentar i den borgerlig-liberale tyske avis Süddeut-sche Zeitung. En "enestående chance" for fysikeren Merkel til at vise visioner, mener kommentatoren.

Amerikaneren Jeremy Rifkin fremmer ideen om en model, hvor energiforsyningen skal være decentral og sikres gennem gode netværk. Samme ide bliver luftet i Süddeutsche.

"Et netværk af få store og mange små kraftværker kunne forsyne husholdningerne ikke blot med strøm, men også med varme. Det er ikke blot mere effektivt, det fremmer også konkurrencen. Og i stedet for kul og gas kunne disse anlæg en dag brænde biomasse eller biogas," foreslår kommentatoren.

Tænker provinsielt

Men det er ikke den europæiske virkelighed og slet ikke den tyske.

"Mulighederne svigtes af politikere, der tænker provinsielt," siger Jeremy Rifkin. Og det passer et stykke af vejen, senest synliggjort ved at en række koncernovertagelser blev forhindret af hensyn til energisikkerheden. Den nationale, vel at mærke.

Men mulighederne svigtes ikke blot af politikere, der tænker provinsielt. De svigtes også af energikoncerner, der tænker - som de jo skal - på deres egne lommer.

"Koncernerne holder fast i et ældgammelt system, hvor energi bliver produceret ligeså centralt som politik i Frankrig. Overvejende i store atom- og kulkraftværker," vurderer Süddeutsche.

De sikrer forsyningen, så længe det kan betale sig, og der er lidt eller ingen konkurrence hen over grænserne mellem EU-landene.

Kæmpernes samtale om blandt andet atomenergi med en af Europas mest magtfulde regeringsledere er et skridt væk fra ideen om decentral forsyning gennem gode netværk.

Men det er ikke det eneste, der sker. I efteråret besluttede Sverige, at landet skal være uafhængigt af olie fra 2020, et af midlerne er udbredt brug af ethanol, blandt andet for at erstatte benzin.

Også EU-Kommissionen vil fremme brug af bio-brændsel. Det skete blandt andet ved en advarsel til Danmark denne uge, fordi regeringen har sat mål under EU-kravene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu