Læsetid: 3 min.

Tyskland leder efter en regering

Det tyske valg er fortsat uafgjort. Nu begynder forhandlingerne på kryds og tværs mellem partierne for at finde et flertal
20. september 2005

BERLIN - Tysklands politiske atlas blev grundigt forandret i går. De store folkepartier CDU-CSU og SPD mistede begge tilslutning, i stedet gik de små partier frem.

Det liberale FDP, der gerne omtales som tandlægernes parti, gik markant frem, det nye venstreparti Die Linke/PDS etablerede sig som underklassens talerør, og De Grønne kunne forsvare positionen som økologiens og den vedvarende energis garanter.

Konsekvensen af småpartiernes succes er, at de store folkepartier ikke umiddelbart har flertal med deres traditionelle koalitionspartnere, og derfor er jagten på den ekstra, flertalsskabende partner gået ind.

For både CDU-formand Angela Merkel og kansler Gerhard Schröder (SPD) står der langt mere på spil end Tysklands fremtid; de kæmper for deres politiske liv. Hvis de ikke kan krone deres valgkamp med regeringsmagten, er de ude. Schröder har for længst meddelt, at han kun vil fortsætte som kansler. Merkel mærkede allerede på valgnaten den ulmende utilfredshed over det magre resultat. Nu ser de sig begge som tysk kansler.

Vant til blokpolitik

De mange drøftelser og sonderinger på kryds og tværs af det politiske spektrum er de tyske politikere ikke helt sporet ind på. Med en enkelt afbrydelse i årene 1966-69 er Forbundsrepublikken blevet regeret af blokke, domineret af CDU-CSU og SPD, med det tilovers blivende parti i opposition, hvor det ansvarsfrit kunne råbe 'øv' ad flertallets beslutninger.

Siden søndag er kravene forandret, den politiske situation kræver smidighed, kompromisevne er forudsætningen for at komme til magten. Uden partner går det ikke.

- En mindretalsregering er kun en teoretisk mulighed. Fænomenet, som fungerer fint i Danmark, har ingen tradition i Tyskland, der helt frem til 1980 kun kendte tre partier i Forbundsdagen (CDU-CSU, SPD og FDP). De Grønnes indtog kom ikke til at spille nogen rolle før 1998, da venstrefløjen endelig blev større end den konservativt-liberale.

Heller ikke i den nuværende, plumrede situation med fem partier er mindretalsregeringen nogen anvendelig mulighed, fordi der ikke står et tjenstvilligt støtteparti parat. Får Merkel eller Schröder ikke bundet både FDP og De Grønne til sig, vil begge deres regeringer have et flertal imod sig, allerede inden den tiltræder.

- Kansler Gerhard Schröder håber derfor, at han kan lokke FDP med ind i sin nuværende koalition med De Grønne, men de liberale afviser på det bestemteste. Partiformand Guido Westerwelle slår fast, at FDP netop gik til valg på at fjerne Schröder-regeringen og derfor under ingen omstændigheder vil sikre dens fortsatte beståen.

"Vi afviser kategorisk en koalition," lød det fra Westerwelle i går.

- Kanslerkandidat Angela Merkel forsøger omvendt at friste De Grønne til at stige ind i en konservativ-liberal koalition. Fra CDU hørte man i går stor medfølelse for De Grønne, der i valgkampens start blev mobbet kraftigt af Schröder. "Sådan behandler man ikke engang en husmus," lød det fra DDU i går.

Hos De Grønne er kravene høje. Atomkraftværkerne skal fortsat slukkes og Tyrkiet ind i EU, for bare at nævne to af de ultimative krav, som går lodret imod Merkels forestillinger.

"Lad os være realistiske, hvordan skal det lade sig gøre," spurgte den grønne frontfigur Joschka Fischer i går.

- Hvis - eller når - det viser sig, at de små partier er for dyre at få med i en koalitioner, bliver CDU-CSU og SPD nødt til at tale sammen. Denne konstellation er ikke blot sikret et komfortabelt flertal i Forbundsdagen og arbejdsro i det konservativt dominerede andet kammer, Forbundsrådet; den løser også det svære problem, som både Angela Merkel og Gerhard Schröder sidder med (se ovenfor).

Med en stor koalition kan de begge krone valgkampen med magten, og hvis de lader kanslerposten gå på skift med to år til hver, bliver de sågar også kansler begge to.

Endnu afviser de begge, at den stor koalition kommer på tale, men den er eneste mulighed, hvis de vil undgå den totale ydmygelse:

- Nyvalg. Hvis evnen og viljen til kompromiser mangler, bliver den fungerende kansler Schröder nødt til at udskrive valg igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu