Læsetid: 3 min.

Tyskland rokker ved tilliden i EU

Tyskland nægter at udlevere danskfødte Søren Kam til retsforfølgelse i Danmark. At Tyskland beskytter sine krigsforbrydere, som Wiesenthalcentret hævder, er en ting. Men EU's største land stiller også spørgsmålstegn ved den centrale ide i EU's retssamarbejde: Den gensidige tillid
7. februar 2007

Elsebet har Peter på armen, da hun åbner døren. Hun bønfalder de to mænd om at stoppe deres forehavende. Men mændene gør kort proces. De skubber til hende, så hun falder hen ad forgangen med sit spædbarn i armene. De tager hendes mand, den nazi-kritiske journalist Carl Henrik Clemmen-sen, med sig. Kort tid efter er han død, men det erfarer den unge kvinde først dagen efter. Hendes mand blev skudt af otte projektiler fra tre forskellige pistoler affyret næsten samtidigt.

En af de to mænd, der skubbede til Elsebet Clemmensen hin sommeraften i august 1943, er Søren Kam. Danmark har krævet ham udleveret til retsforfølgelse fra Tyskland, hvor han bor, og afslaget kom i sidste uge.

Det er Lyngby Politi, der krævede Kam udleveret. Han lever med tysk pas i den sydtyske delstat Bayern. Det seneste forsøg blev gjort ved hjælp af en europæisk arrestordre, men ligesom tidligere blev kravet afvist - og afgørelsen kan ikke ankes.

Journalist og forfatter Erik Høgh-Sørensen har dokumenteret forløbet i 1943 i flere bøger, der også beskriver scenen med den unge Elsebet Clemmensen. Ifølge Ritzau har Kam indrømmet at have skudt Clemmensen, men sagt, at det skete i nødværge.

Den tyske domstol valgte ikke at tro på det danske krav og siger, at det ikke er nok til at underbygge mistanken om forsæt til mord. Så er det manddrab - og det er forældet for længst efter tysk lov.

"Det er blot endnu et eksempel på den fejlplacerede tyske retssympati for en foragtelig nazikollaboratør," siger Efraim Zuroff fra Simon Wiesenthalcentret i Israel, der opsporer nazister, til Ritzau. Ifølge Zuroff forælder nazisternes skyld ikke.

Justitsminister Lene Espersen er skuffet. "Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg gerne havde set en anden afgørelse," siger hun til Ritzau, "men vi må naturligvis respektere den tyske domstols afgørelse."

Bekæmpelse af terror

EU's arrestordre blev vedtaget for at be-kæmpe terrorisme, og Danmark indarbejdede den i anti-terrorpakken i sommeren 2002. Men ikke mindst er arrestordren hjertestykket i EU's forsøg på at opbygge et fælles retsområde. Arrestordren gør det lettere at kræve borgere udleveret til retsforfølgelse i andre EU-lande, også i sager, der ikke straffes på samme måde i hjemlandet.

Et yderst ømfindteligt emne, fordi princippet om, at en stat beskytter egne borgere, historisk er fundamentalt vigtigt.

Arrestordren og retssamarbejdet bygger på gensidig tillid til hinandens retssystemer i et Europa, der er ved at vokse mere og mere sammen. Formålet er at gøre det vanskeligere for mistænkte terrorister og forbrydere at gemme sig i andre EU-lande.

Ifølge Høgh-Sørensen skrev Kam blandt andet til forfatteren, at Hitler kort inden drabet på Clemmensen havde givet ordre til at skride ind mod den danske modstandsbevægelse og "gengælde terror med mod-terror." Hvis arrestordren skulle få mistænkte terrorister foran domstolene, var dette altså en oplagt sag, skulle man tro.

Tillid

"Principielt" går EU da også ind for at retsforfølge krigsforbrydere, forsikrer EU-Kommissionens talsmand på justitsområdet, Friso Roscam-Abbing. Den konkrete sag ville han dog ikke kommentere - og han fremhæver, at Kommissionen ikke har noget at udsætte på den tyske arrestordre-lov. Kommissionen og hele ideen om et fælles retssystem er nu i en kilden situation. Kam-sagen handler ikke kun om, hvorvidt Tyskland er parat til at lade domstolene afprøve Søren Kams skyld i Clemmensen sagen. Den har langt større konsekvenser.

Hvis Tyskland, EU's største land, tillader sig en undtagelse fra princippet om gensidig tillid mellem EU-landene, så krakelerer tilliden. Og så er der slået revner i grundlaget for en fælles retspolitik, sådan som den har været skitseret indtil nu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu