Der er 25 elever i en typisk tysk fjerde klasse. Udvælg to-tre stykker. De svageste. Dem, der læser og regner dårligst, får mindst hjælp til lektierne derhjemme og har færrest bøger på reolerne. Dem, der taler dårligst tysk og på alle måder står svagest både socialt og materielt. Gør det i alle områdets skoler og placer dem i klasse sammen. Så har du den tyske Haupt-schule.
En skole, der for mange ikke fører til andet end arbejdsløshed, og som er mest kendt for ballade, dårlige tyskkundskaber og ringe karakterer. For det gavner ikke de svage kun at gå i skole med andre svage. Derfor er det på tide at gøre op med Tysklands tredelte skolesystem, mener flere forskere og fagpersoner, blandt andet Karen Schönwälder fra det ansete Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung (WZB).
"Det er entydigt, at den tidlige opdeling i vindere og tabere giver enorme problemer for de børn, der allerede fra starten er forfordelte, eksempelvis indvandrerbørn med sprogproblemer. De bliver delt alleredei fjerde klasse, men de fire første skoleår er ikke nok til at udligne forskelle og få børnene op på et fælles niveau. Det bliver siden et problem for de svage elever, når de kun bliver undervist i grupper med andre svage.
De bliver hæmmet i deres kompetenceudvikling, så gennem skolen udvides kløften mellem de stærke og de svage endnu mere," siger professor Karen Schönwälder, der er forskningsleder for center for interkulturelle konflikter og samfundsmæssig integration.
Hun påpeger, at det forskningsmæssigt er veldokumenteret, at det tyske skolesystem reproducerer social opsplitning. Det samme har PISA-resultater og OECD-undersøgelser påvist igen og igen: De tyske børns sociale og økonomiske baggrund spiller en større rolle for uddannelse og arbejde, end det er tilfældet i andre lande.
Det skyldes i høj grad, at de tyske skoleelever bliver delt op i tre forskellige skoler allerede fra fjerde klasse, i visse delstater fra sjette. De dygtigste 25 procent kommer på gymnasiet, hvorfra de kan gå videre på universitetet.
En mindre del kommer på realskolerne, mellemtrinnet, som giver adgang til visse uddannelser. Og så er der Hauptschule, hvor 45 procent af eleverne kommer fra lavindkomstfamilier. Et eksamenspapir herfra fører ofte til at læreplads - eller jobansøgningerne havner i skraldespanden.
Sejt at stjæle
Det problem kender eleverne på Rütli-skolen i det belastede kvarter Neukölln i Berlin kun alt for godt. Sidste år lykkedes det kun en ud af 40 elever at få en læreplads efter afsluttet eksamen. Det fortæller Helmut Hochschild, der er konstitueret rektor på Rütli-skolen, hvor 85 procent af eleverne har anden etnisk herkomst end tysk.
Hvor skolen i begyndelsen af 1900 var kendt i hele Tyskland for at være førende i sin pædagogik, er den i dag kendt for det modsatte. I foråret havnede skolen på avisernes forsider som 'terror-skolen' på grund af elevernes voldelige adfærd. Her er det sejere at pjække og slås end at sidde med næsen i lektierne. Som så mange gange før åbnede skolens problemer debatten om det tredelte skolesystem.
"Vi mangler simpelthen de positive forbilleder. Det er helt andre forbilleder, der gør sig gældende her, hvor der bliver pralet med, at man dagen før har stjålet 10 mobiltelefoner. Der bliver pralet med alt det negative, for så får eleverne i det mindste noget opmærksomhed," siger Helmut Hochschild, der især mener, det skyldes, at mange elever ikke har noget fremtidsperspektiv.
På en af de andre berlinske 'problemskoler' var det for to år siden 21 ud af 70 unge, der fik en uddannelses- eller læreplads. Ikke en eneste var indvandrer eller efterkommer, selv om de i visse tilfælde var bedre end de tyske børn.
"Når vores elever skal i erhvervspraktik i niende klasse, så er det for at se, hvordan tingene foregår på arbejdsmarkedet. Men hvis du ikke får et arbejde bagefter, hvorfor skal du så lære noget som helst i skolen? I en af de afsluttende klasser her på skolen sad der for eksempel en meget intelligent elev, der kom med gode bemærkninger. Men på et tidspunkt sagde han: 'hvorfor skal jeg sidde her, hvorfor skal jeg deltage? Jeg har alligevel ikke nogen chance'. Og det passer. Han har ingen muligheder. For selv om vi ikke vil se det i øjnene, bliver indvandrere diskrimineret i Tyskland," siger Helmut Hochschild og påpeger, at eleverne, når de kommer til skolen i sjette klasse, ofte er på niveau med en almindelig fjerde klasses elev.
"Inden de bliver delt op, fokuserer både forældre og lærere kun på at få de dygtigste børn ind på gymnasiet, så man glemmer vores børn. Ofte må vi begynde matematikundervisningen med regnestykker som 24 delt med otte," siger han. Når eleverne så forlader skolen igen, vælger arbejdsgiverne dem fra i kraft af den høje tyske arbejdsløshed, som i Berlin er på godt 20 procent.
"De fleste arbejdsløse kommer fra Hauptschule. Tidligere var frisører typisk kvinder herfra, men i dag skal de mindst have en realskoleeksamen for at få en læreplads. Virksomhederne sorterer i ansøgningerne, og hvis ansøgeren kommer fra Hauptschule, behøver man ikke engang se på ansøgningen. Så længe man bevidst sorterer fra på den måde, påvirker det eleverne," siger Helmut Hochschild, der efterlyser en enhedsskole for alle børn.
Det nye proletariat
Enhedsskolen har da også været til evig diskussion i Tyskland. Det socialdemokratiske SPD og det venstreorienterede miljøparti, De Grønne, har diskuteret forskellige modeller - fra et enhedssystem til en to-trins-skole, hvor begge skoler giver adgang til videregående uddannelse.
Vælgere med indflydelse
Men det konservative CDU står fast på det tredelte system.
Der er da også en indflydelsesrig vælgerskare i de veluddannede, hvis børn oftest går på gymnasiet, og som ikke mener, deres børn skal dele klasseværelse med de dårlige elever.
Ministeriet, Bundesministerium für Bildung und Forschung, der er ansvarlig for uddannelse, erkender, at det har et problem.
"Tyskland er dårligere til at give indvandrerbørn og nytyskere gode skolekompetencer end andre europæiske lande. Derfor må Tyskland blive bedre til at få de unge videre i uddannelsessystemet," står der på ministeriets hjemmeside. Men i Tyskland bestemmer delstaterne selv, hvilket skolesystem de vil tilbyde skoleeleverne.
I november tiltrådte en ny delstatsregering i Berlin, en koalition mellem socialdemokratiske SPD og det venstreorienterede PDS.
Koalitionen vil indføre en ny frivillig enhedsskole, og det er da et skridt i den rigtige retning, mener Felicitas Tesch, der er uddannelsesordfører for SPD i det berlinske parlament:
"Man kan ikke ændre skolesystemet fra den ene dag til den anden, men man må tage små, forsigtige skridt. Den frivillige enhedsskole er den rigtige vej at gå, og i det lange løb skal den afløse både Hauptschule og realskolerne. Problemet med den nuværende sortering i eleverne er, at de svage børn falder igennem. Eleverne på disse skoler mangler perspektiver for deres fremtid, det viser alle undersøgelser," siger hun og peger på, at de skandinaviske skoler har vist, at både de stærke og de svage elever kan trække på hinanden, når de går i skole sammen.
Men Helmut Hochschild, rektor ved Rütli, mener ikke, at den nye enhedsskole ændrer noget som helst. Ikke hvis den er frivillig i hvert fald, for de stærke vil vælge den fra under alle omstændigheder. Så er vi lige vidt, mener han.
Det er et stort problem, mener Hartmut Häussermann, der er professor i bysociologi ved Humboldt Universitetet i Berlin. Han anser det tredelte skolesystem for at være en katastrofe for integrationen. For hvis der i et boligkvarter er 40 procent indvandrere, vil der i skolen være mindst 70 procent.
"Indvandrerne bliver det nye superproletariat. Skolerne er endnu mere segregerede end boligkvartererne, fordi indvandrerne får flere børn, og tyskerne i stigende grad flytter deres børn til privatskoler. I visse kvarterer har du skoler med 90 og 100 procent børn, der ikke har tysk som modersmål," siger han. I Berlin er omkring en tredjedel af alle elever på Hauptschule indvandrere, men i indvandrertætte områder som Kreuzberg, Wedding og Neukølln er det 85-90 procent.
Her tales der tyrkisk, arabisk eller farsi, og børnene lærer ikke det tysk, der skal til for at begå sig i samfundet. Typisk har de derfor problemer med at følge undervisningen.
"Al undervisning foregår på tysk, og hvis du så sidder i en time og ikke forstår noget som helst, undrer du på et tidspunkt over, hvorfor du overhovedet skal dukke op. Mere end 50 procent af de tyrkiske elever afbryder deres skolegang og får ikke nogen erhvervsuddannelse. Mange af dem afbryder allerede i Hauptschule. De får aldrig mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet i fremtidens byer, hvor ufaglærte arbejdspladser er ved at blive afviklet. Og så kaster de sig måske over sort arbejde eller kriminalitet i stedet for. Der er et stort behov for en radikal ændring af skolerne, for skolerne er den mest integrerende faktor," siger Hartmut Häussermann.
Flere ressourcer
Karen Schönwälder fra WZB er enig. Uddannelse er nøglen til integrationen.
"Vi må virkelig begynde at tænke på skolesystemet og den tidlige inddeling af børnene. Vi må eksperimentere med, hvordan vi bør ændre det. Skoler i problematiske områder bør få flere ressourcer end andre, men det vil selvfølgelig give ballade i middel- og overklassen, og derfor vil politikerne ikke diskutere det. At give disse skoler noget, de andre ikke har, vil gøre netop disse skoler attraktive for middelklassefamilier, så de ikke bare flytter deres børn. Man må forbedre disse skoler, hvis man vil fremme et socialt miks," siger hun.
Siden balladen i foråret er der da også sket nye tiltag i Rütli-skolens hvide fløje, hvor lærerne i begyndelsen af 1900 underviste i kunst og musik, mens andre stadig underviste med spanskrøret.
Skolen har ansat socialrådgivere med arabisk og tyrkisk baggrund. Fra nu af er der i de fleste timer to lærere i klasseværelset i stedet for en. Men det er langt fra nok til, at skolen igen kan blive kendt for det gode, mener rektor Hochschild.
"Der er brug for en holdningsændring, både i forhold til pædagogikken og i forhold til nytyskerne. Der er behov for en enhedsskole, hvor der bliver undervist differentieret ud fra hver enkelt elevs behov. Hvordan skal mennesker gå på samme gade og arbejde i det samme erhvervsliv, når de taler forskellige sprog, fordi de har gået på forskellige skoler?"
