Læsetid: 3 min.

U-lande vil betales for at bevare regnskove

Klodens regnskove er et globalt fællesgode. Derfor bør de fattige regnskovsnationer belønnes for at afstå fra miljøødelæggende skovhugst, mener de selv
30. november 2005

En blok af udviklingslande vil på denne uges topmøde om klimaforandringer i Montreal fremlægge et radikalt forslag: Betal os for det, så skal vi nok sørge for at passe godt på vores regnskove, lyder det i al sin enkelthed.

Gruppen, der består af 10 lande med Papua Ny Guinea og Costa Rica i spidsen, vil gøre gældende, at resten af verden og dens klima har store fordele af regnskovenes naturrigdomme, og at det derfor også kun er rimeligt, at de er med til at betale omkostningerne ved at opretholde dem.

Sir Michael Somare, premierminister i Papua Ny Guinea, pointerer, at disse lande kun har få råstoffer ud over tropisk træ, og at deres eneste virkelige håb om økonomiske vækst ulykkeligvis knytter sig til tømmereksport, uanset de ødelæggelser af regnskovsmiljøer, dette vil indebære.

Alligevel er Regnskovskoalitionen, som de 10 lande kalder sig, fuldt bevidste om, at storstilet skovhugst på længere sigt er en "opskrift på fiasko", idet den hverken vil kunne opretholde biodiversiteten, føre deres befolkninger ud af fattigdommen eller bidrage til at beskytte kloden imod drivhuseffekten.

I jomfruelig tilstand yder jordens tilbageværende tropiske regnskove ikke meget, som dens indbyggere kan omsætte på verdensmarkedet. Kun ved at rydde arealer til landbrug, drive tømmerhugst og sælge træet er de i stand til at øge deres velstand. Men de tropiske træers værdi for resten af verden rækker langt ud over det sentimentale niveau. Disse skove fungere som veritable 'CO2-hæmmere', idet de opsuger store mængder af de drivhusgasser, der udledes ved den afbrænding af fossile brændstoffer, der er motoren bag drivhuseffekten. Omvendt betyder rydning eller afbrænding af skovarealer en øget CO2-udledning.

Det har sin pris

I 1990'erne blev 20-25 procent af den globale udledning af CO2 således skabt ved afbrændinger af jordarealer og skov. Denne andel er på niveau med den udledning fra afbrænding af fossile brændstoffer, som USA - verdens største udleder af drivhusgasser - tegner sig for.

Det ønsker Regnskovs-koalitionen nu at sætte en stopper for. Men det har en pris. De 10 lande ønsker at blive taget med i igangværende ordninger, der søger at udnytte markedsmekanismerne med henblik på at redde kloden fra økologisk sammenbrud.

I henhold til Kyoto-protokollen skifter milliarder af dollar hvert år hænder i handelen med, hvad der kaldes 'emissionskvoter'. Protokollen pålægger de underskrivende lande gradvis at sænke deres udledning af drivhusgasser, således at industrialiserede lande, der har svært ved at nå deres reduktionsmål kan købe sig til overskudsemissioner fra lande, der udleder mindre, end de må.

Indtil nu har de udviklingslande, hvor klodens tropiske skove er koncentreret, været udelukket fra ordningen. Fremover bør et stærkt forurenende land fra f. eks. Europa kunne købe emissionskvoter fra udviklingslande, der kan bevise - to uafhængige ekspertnævn skal bekræfte dette - at de har formået at holde deres CO2-hæmmere intakte. På denne måde vil udviklingslandene for første gang få et kraftigt økonomisk incitament til at gøre, hvad resten af verden har tilskyndet dem til i åre-vis: at holde deres skovhugsten nede på kontrollabelt niveau.

Varmeste afbefaling

"Målet er," siger Sir Michael Somare, "at få regnskovs-u-landenes interesser til at falde sammen med industri-nationernes. Hvis vi regnskovsnationer bidrager til at nedbringe drivhusgasemissionerne, bør vi også kompenseres for disse reduktioner."

Den amerikanske økonom Joseph Stiglitz har givet forslaget sin varmeste anbefaling: "Udviklingslande har længe bidraget til et vitalt globalt fællesgode ved at opretholde store miljømæssige aktiver" siger han.

"Deres regnskove sikrer både stor biodiversitet og hæmmer udledning af CO2 i atmosfæren," siger han.

Formelt er den næste chance for at ændre på Kyoto-protokollen, så regnskovsnationerne kan komme med, først i 2012. Men Papua Ny Guinea og de øvrige i koalitionen insisterer på, at det bør ske nu - og at intet bør kunne afholde os fra at gennemføre deres forslag.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her