Læsetid: 4 min.

Ubegavet dansk satsning på 'burgerforskning'

En række fremtrædende professorer advarer i utvetydige vendinger regeringen mod forskellige dele af regeringens forskningsstrategi, viser en rundringning, Information har foretaget
24. februar 2006

Regeringens politiske og økonomiske styring af forskningen får nu flere professorer til at sige fra og advare videnskabsminister Helge Sander (V) og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der står i spisen for Danmarks fremtidige forskningsstrategi.

I Globaliseringsrådet har regeringen fremlagt planer for øget kommercialisering og flere patenter i forskningen.

"Det kan ikke være relevant for humaniora og teologi. Jeg mener, regeringen går fuldstændig fejl, når den indretter sin forskningspolitik udelukkende ud fra de videnskaber, som kan operere under de vilkår med patenter. De seneste måneders debat om Muhammed-tegningerne viser, at humaniora og teologi har en kolossal rolle at spille i den almene debat. Regeringen bør indrette nogle systemer, der tager højde for, at humaniora og teologi ikke gebærder sig som naturvidenskab," siger Troels Engberg Petersen, professor i teologi ved Københavns Universitet.

De kritiske røster lyder ikke kun fra de 'bløde' områder, der er trængt i regeringens forskningspolitiske strategi, der skal gøre forskningen mere anvendelig i det private erhvervsliv.

"Satsningen på it, bio- og nanoteknologi er det, jeg kalder 'pizza-, pasta- og burgersatsningen'. At Danmark skulle kunne gøre sig verdensførende inden for de områder, er lige så begavet, som at vi skulle være ledende inden for pizza-, pasta og burgerinnovation," siger professor i matematik ved Roskilde Universitetscenter, Mogens Niss.

Professorerne advarer samtidig regeringen om at kigge for snævert på, hvad der er nyttig forskning.

"Det er ikke nemt at lave patenter inden for humaniora eller arkæologi. Der er mange fag, der får problemer, hvis man hele tiden fokuserer på betalingsbalancen," siger præsidenten for Videnskabernes Selskab, professor i biologi, Tom Schenkel.

Mange forskere har et indgående kendskab til andre landes forskningsstrategier, fordi de som fageksperter ofte sidder med i rådgivende organer og ekspertpaneler.

Den ekspertise bør regeringen i højere grad lytte til, når det handler om at få mere konkurrence ind i forskningen. Ingen af de professorer, Information har talt med i en rundringning, er imod konkurrence om forskningsmidlerne. Blot er de midler, der konkurreres om nu alt for små, så forskerne bruger en masse tid på ansøgninger til forskningsrådene om småpenge for at få det til at køre. Tidsspild og unødig administration, mener professor ved Niels Bohr Instituttet, John Renner Hansen.

"Man må regne med, at når folk er blevet ansat på et universitet, så har de en kvalitet, der gør, at de kan forvalte basismidlerne," siger John Renner, der har lang erfaring med at uddele forskningsmidler via forskningsrådene.

"Hvis der kommer for meget konkurrence om forskningen, kan vi ikke lave andet end at bedømme os selv. Og det vil især blive de gråhårede mænd, der allerede har bevist deres værd, der får midlerne," siger Peter Harder, professor i engelsk ved KU.

Søren Brunak, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, peger på, at man i andre lande er gået bort fra konkurrence, når det gælder forskningens nye infrastruktur, det vil sige ny teknologi, der på det naturvidenskabelige og tekniske område er meget omkostningstung. I Danmark satser man blot på at forny det, man har.

Bruger 25 gange mere

"De fleste andre lande går i en anden retning end Danmark. Hvis mere konkurrence om universiteternes basismidler betyder mere konkurrence om penge til infrastruktur, så er det meget uheldigt. På mit område bruger landet som helhed måske 25 gange så mange ressourcer på nogle af de ting, som vi burde. Man skal differentiere synet på konkurrence. Andet er spild af ressourcer," siger Søren Brunak, der opfordrer til, at man laver helt nye nationale infrastrukturer, som mange forskningsenheder kan være fælles om.

Professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet, Christen Sørensen, roser regeringens forslag om at sende flere midler i konkurrence. Men den konkurrence kan ikke finde sted uden et forudgående beslutningsgrundlag for hvilke parametre, der måles efter, advarer han.

"Hvis man vil vurdere universiteternes indsats, er man nødt til at have klare data for, hvordan det afkast skal måles. Hvordan bedømmes det, hvis tre forskere skriver en artikel sammen? Og hvis den ene flytter til et andet universitet undervejs i processen, hvem får så point for arbejdet? Der er alt for megen uklarhed i diskussionen om data," siger Christen Sørensen.

Men hvis der bliver fastlagt klare rammer for data, vil konkurrencen betyde, at universiteterne vil styre sig selv anderledes fornuftigt, mener Christen Sørensen.

Ministeriets tomme snak

Også når der tales om relevans i uddannelsesverdenen, efterspørger Christen Sørensen et bedre datagrundlag - ellers er relevans bare tom snak, mener han.

"Vi skal ikke uddanne til arbejdsløshed, og de studerende skal vælge på det bedst mulige grundlag. Desværre tør ministeriet ikke sige, hvad der er relevant, fordi man ved, det kan gå galt. Nu har ministeriet med den nye universitetslov decentraliseret relevansdiskussionen til universiteterne. Men de er ikke i stand til at løfte den opgave. Det er tom snak, hvis ministeriet, der har den centrale viden, ikke tør fremskrive behovet, og komme med et bud," siger han.

Søren Brunak mener, at det er de unge selv, der har den bedste evne til at forudse, hvilke uddannelser, der vil blive brug for i fremtiden, med deres evne til at selv at kombinere fag.

Bo Jacobsen, professor ved Sociologisk Institut, KU, og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, kalder regeringens ønske om at få de studerende tidligere og hurtigere gennem systemet, for et selvmål.

"Danske studerende er sent færdige, men til gengæld er de kreative og selvstændige. Og netop dét er et af vores stærkeste potentialer i den globale konkurrence," siger han.

Endelig kritiserer professorerne det politiske niveau for en fatal mangel på tillid til forskerne og universitetet.

"De nye bestyrelser skal have lejlighed til at vise, at de har blik for kvalitet og forbedringer. Dansk forskning klarer sig jo utrolig godt, selv om det er noget af det mest udskældte," siger professor Thomas Bjørnholm, leder af Nano Science Center på KU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu