Læsetid: 6 min.

Fra udblik til indblik - det er historie

Forfatterne til en ny historiebog for børn fortæller om deres afsæt, nemlig at tage udgangspunkt i de globale kulturer frem for den danske stenalder. F.eks. lærer eleverne, at 'jihad' ikke betyder hellig krig, men faktisk betyder det at gøre sit bedste
Forfatterne til en ny historiebog for børn fortæller om deres afsæt, nemlig at tage udgangspunkt i de globale kulturer frem for den danske stenalder. F.eks. lærer eleverne, at 'jihad' ikke betyder hellig krig, men faktisk betyder det at gøre sit bedste
3. juli 2007

Den første bog i et historiesystem til folkeskolens mellemtrin Klar, parat, historie! er netop udkommet på forlaget Alinea. Men berettiger det til en hel aviskronik? Ja, det mener vi faktisk, det gør.

Uanset om man anskuer historie i folkeskolen som et kulturfag, en forberedelse til samfundsfag eller noget helt tredje, så er det værdier, det handler om. For hvis de fine ord om medbestemmelse og demokrati, som det vrimler med i folkeskolens betænkninger, skal være andet og mere end blot ord, kræver det en basisviden om historien, der ganske enkelt har været fraværende i årevis.

I grundbogen til 3. klasse har vi derfor netop valgt ikke at tage udgangspunkt i Danmarks oldtid. 1970'ernes tematisk opbyggede historiebøger for børn med fokus på danskernes livsvilkår i såvel sten-, bronze- som jernalder (det tog lang tid!) var et projekt med det formål at fortælle almindelige menneskers historie. Men desværre lykkedes det aldrig at udbrede dette perspektiv globalt. Der kom et utilsigtet nationalistisk element ind i historieundervisningen: I Danmark har vi en lang (og set i børnehøjde ret kedelig) oldtidshistorie. Ofte nåede man på mellemtrinnet aldrig længere.

Med første bind i det nye system ligger fokus derfor et helt andet sted, på de spændende gamle kulturer som Egypten, Grækenland og Rom. Lidt polemisk udtrykt ved vi nemlig, at det er noget, der rykker hos eleverne i den aldersgruppe. Det har længe været god latin blandt pædagoger og historielærere, at det gælder om at udfordre børnenes forforståelse af historien, men ofte har dette princip ført til knæsætningen af en række ikke særligt underbyggede sandheder: De gamle egyptere var fredelige, grækerne var demokrater, og i Danmark gik vi med glæde fra en tilværelse som jægere over til at dyrke jorden. Problemet med disse udsagn er, at de ikke holder.

De gamle egyptere var ikke specielt fredelige, det græske demokrati eksisterede kun i Athen i nogle få århundreder, og det var ren nød, der tvang de danske stenalderjægere til at begynde en opdyrkning af jorden. Derfor fortæller vi ikke kun om pyramider og mumier, men også om faraonernes krige i denne bog, om Sparta såvel som Athen, samt om kulturpåvirkningen til Danmark fra det romerske imperium.

Fikspunkter

Men hvad er så det bærende princip i Klar, parat, historie! som system? For det gælder vel ikke bare om at poste en masse dramatiske historier på eleverne? Eller gør det? Her vil vi som erfarne historielærere svare: Faktisk både ja og nej. Dramatik er i orden, når det vækker interesse for de historiske sammenhænge, men det er ikke okay, hvis det bare handler om at skabe sensation.

Afsnittet om Kinas historie fortjener et par ord. Mange børn opfatter det gamle Kina som en lidt mystisk og spændende kultur. Den interesse vil vi gerne imødekomme som historiebogsforfattere, men tomt effektjageri er der nu ikke tale om. Det er nemlig vigtigt, at børnene allerede i 3. klasse lærer, at historien også eksisterede udenfor Europa og Mellemøsten, og de tager vel heller ikke skade af at lære navne som Buddha eller Kung-fut-se at kende?

I bogen benytter vi derfor det dramatiske til at skabe en række fikspunkter som f.eks. Tutankhamon, Odysseus, Alexander den Store, Julius Cæsar, Jægerstenalderen, Solvognen samt kimbrertoget. Hver for sig giver disse fikspunkter nemlig læreren mulighed for at brede historien ud og skabe en sammenhæng.

Eksempelvis kan man udgangspunkt i Tutankhamon (et af Undervisningsministeriets kanonpunkter) arbejde på flere planer. Man kan på oplevelsesplanet fange elevernes interesse med den spændende historie om arkæologen Howard Carters udgravning af Tutankhamons mumie i Kongernes Dal. Dette kan bredes ud til en skildring af de egyptiske faraoner, hvilket næsten af sig selv glider over i en gennemgang af det egyptiske samfund - sammen med Kina verdens ældste civilisation. Men der eksisterer faktisk også i børnehøjde en snæver sammenhæng mellem Tutankhamons grav og Jægerstenalderen i Danmark, hvis man altså vel at mærke som i systemet Klar, parat, historie! har valgt at placere den danske oldtid til sidst.

De børn, som møder den danske oldtid gennem Klar, parat, historie! er ikke små nationalister, dertil er deres hoveder allerede alt for proppet med såvel europæisk som international historie og kultur. Så når disse børn læser om Ertebøllekulturens import af keramik sydfra, giver det pludselig mening. Det forbedrer jo jægernes livsvilkår. Men hvis man derimod omvendt fremstiller de danske jægere som en slags indianere på nordiske breddegrader, giver der eleverne et i bedste fald temmelig fortegnet og romantiseret billede af en historisk virkelighed, som vi strengt taget ikke kan videre ret meget om.

Og hvorfor er det nu, at vi ikke kan det? Fordi der ikke er skrevet noget ned. Allerede på de første sider af bogen lærer børnene derfor, at historien begynder med skriften. Det betyder ikke, at vi underkender arkæologiens betydning. Tværtimod er et helt kapitel viet til dette tema, men selvfølgelig med et dramatisk udgangspunkt i kong Sargon fra Akkad. Kileskrift, hieroglyffer, kinesiske tegn samt Nordens runer indtager derfor en fremtrædende plads, men en endnu vigtigere plads gives de fønikiske købmænds videreformidling af skriften fra Mellemøsten til Europa.

Islams historie

I bogen til 4. klasse, som udkommer til august, har temaet islams opståen i et historisk perspektiv været en spændende udfordring for bogens forfattere.

Temaet islam favner både fortid og nutid. For de etnisk danske børn er deres religion naturligvis et livsvilkår, men det betyder ikke nødvendigvis, at de kender til religionens historiske rødder. Og de danske børn lærer kun en smule om ritualer gennem faget kristendomskundskab, hvor man ofte slår til lyd for en underlig komparativ tilgang til stoffet "Vi har alle sammen nogle forskellige ritualer, du har det på den måde, og din nabo har det måske på den måde", men uden nogensinde at komme i berøring med religionens historiske baggrund og egenart.

Forfatterne til bogen mener, at et ægte kendskab til islams historiske baggrund er af afgørende betydning for fremtidens integration, eller endnu bedre fremtidens pluralistiske samfund. Vi anser det derfor for en stor fordel, at eleverne allerede i 3. klasse har lært, at også jødedom og kristendom er opstået på et historisk grundlag.

Sødsuppen "du har det på den måde, og din nabo har det måske på den måde" er der selvfølgelig endnu, for det er jo børn, vi skriver til, men på et sagligt historisk grundlag - det er altså heller ikke bare børne-tv.

I kapitlet "Islam og profeten Muhammed" lærer eleverne om livet på Den Arabiske Halvø før islam, om købmænd og nomader, om Muhammeds liv og virke, samt byerne Mekka og Medina.

I det følgende kapitel er temaet islams fem søjler og Koranen. Her lærer eleverne ikke kun om islams ritualer og religiøse praksis, men også om islam som en moderne religion, der har stor betydning for mange mennesker. Den historiske baggrund gives i kapitlet islams spredning, som omhandler de første par århundreder efter Muhammeds tid. I en tekstboks lærer eleverne, at Jihad ikke betyder hellig krig, men faktisk blot at gøre sit bedste. I kapitler "Islam i Spanien" lægges vægten på kunst og kultur med udgangspunkt i Løvegården i Alhambra. Temaets sidste kapitel hedder "Kaliffen i Bagdad" (og selvfølgelig lærer eleverne den historiske betydning af ord som islam, kalif, hidjra). Eleverne lærer abbasidernes kalifat i Irak at kende som en kulturel milepæl i 800-tallet - ikke bare det inferno af vold og borgerkrig, som eleverne kender fra medierne.

I øvrigt har repræsentanter fra det muslimske miljø i Danmark med velvillig interesse gennemlæst denne del af bogen og kommet med værdifulde ændringsforslag. Alle kapitler i begge bøger er desuden blevet gennemlæst af eksperter på universitetsniveau. Med denne indgangsvinkel kan vi derfor præsentere det måske mest omfattende billedmateriale af originalgenstande, tableauer med rigtige mennesker, der både afspejler fortid og nutid, statuer og bygningsværker, der måske nogensinde er set i dansk historiebog på folkeskoleniveau. For som en af VVS-mændene, der i øjeblikket går og reparerer rør i en af forfatternes boligblok, sagde forleden: "Hvis jeg havde haft sådan en bog med sådan nogle billeder, ville jeg da også have gidet høre efter i historietimerne, dengang jeg gik i skole i 1970'erne."

Som skolelærere og forfattere kan vi ikke tænke os nogen bedre anbefaling!

Hans Hostrup er historielærer med dansk og historie som linjefag

Søren Elmerdahl Hemmingsen er cand. mag. i historie og historielærer

Kronikken i morgen:

BUM - skudt i hovedet. Om hjemmehjælpens vilkår

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her