Læsetid: 3 min.

En udbredt men flertydig vending vender op og ned på vante forestillinger om fot

Fotoet bliver mere og mere eksakt og lettere og lettere at forfalske - og det har sikkert ikke noget med virkeligheden at gøre, foreslår en fransk filosof
25. februar 2006

"Det er ik' foto!" lyder det, og jeg bliver nødt til at gentage sætningen for mig selv: "Ja, det er ikke foto."

Min samtalepartner er tydeligvis irriteret over min tøven. Jeg er for langsom. Jeg har forstået, hvad han siger, men jeg har endnu ikke vænnet mig til det. Udtrykket 'det er ik' foto' betyder nogle gange det modsatte af, hvad det betød tidligere. For at forstå det, må man nu vende op og ned på indgroede forestillinger.

"Det er ik' foto" var tidligere blot et udtryk, som franske gamblere på travcaféerne anvendte, når en hest vandt så soleklart, at et målfoto var helt overflødigt. Siden har vendingen fundet anvendelse i sammenligninger, hvor noget er så åbenlyst at foretrække frem for noget andet, at de to størrelser er decideret usammenlignelige. I dag bruges vendingen til tider om en uomgængelig kendsgerning. 'Det er ik' foto' betyder 'det er åbenlyst' eller 'det er sandt.'

'Det er ik' foto' er en måde at sige, at noget er sandt, på - givet at fotografiet er falskt. Men denne betydning er stadigt omstridt og alt andet end selvindlysende.

Siden den franske regering i det 19. århundrede offentliggjorde opfindelsen af fotografiet, er det blevet betragtet som et sandhedsvidne - som et stykke virkelighed aflejret på en lysfølsom overflade.

"Det fotografiske objektiv blev øjeblikkeligt anerkendt som 'objektivt' i ordets såvel tekniske som filosofiske betydning: Det, som det registrerede, var sandheden og virkeligheden selv, indfanget uafhængigt af alt subjektivt eller kunstnerisk snylteri," skriver filosoffen Clément Rosset i sin nye bog, Fantasmagories.

Fotografiet var et aftryk af virkeligheden. I mens en maler eller tegner fortolkede virkeligheden, syntes fotoapparatet at muliggøre en ren maskinel gengivelse. Men, skriver Rosset, "maskinen havde fået os til at glemme maskinføreren". Derfor kunne kameraet i sine tidlige dage ofte tjene til at bevise eksistensen af diverse fænomener, som tidligere var uhåndgribelige og usynlige: spøgelser, ånder og glorier. Alt, hvad det var lykkedes at fremvise et foto af, blev betragtet som virkeligt.

I det 20. århundrede blev fup-fotografierne produceret i samtlige diktaturer og adskillige demokratier, og i dag, anfører Clément Rosset, tages fotografier stadig af maskiner med maskinfører. Det tekniske fremskridt har ikke blot minimeret lukketiden og maksimeret skarpheden. Det har også åbnet et utal af nye muligheder for manipulation. Stadig flere pixel ledsages af stadig mere photoshop. Fotoet bliver både mere og mere eksakt og lettere og lettere at forfalske.

Men ifølge Clément Rosset er det væsentligste argument mod forestillingen om fotografiet som virkelighedens vidne et andet; i mens virkeligheden essentielt er i bevægelse, er virkeligheden i fotoet altid fikseret. Derfor er ethvert foto af virkeligheden i egenskab af øjebliksbillede nødvendigvis mislykket - "i hvert fald såfremt fotoet bestræber sig på at afbilde virkeligheden bedre end for eksempel maleriet," konkluderer Rosset.

Fotoets status må derfor revideres, mener den skeptiske filosof:

"De falske fotografiers uvirkelige karakter indebærer ikke nødvendigvis, at alle fotografier er bedrageriske, men blot at intet fotografis autenticitet kan garanteres." Et fotografi bør ifølge Rosset derfor snarere anskues som råmateriale, der venter på at blive bearbejdet.

Foreløbig kan man undre sig over, hvorledes fotografiet finder stadigt nye anvendelser. En dag på en fortovscafé, der efterhånden er blevet et navn i guidebøgerne, bliver jeg således overrumplet af tre amerikanske turister: "Skal vi ikke gå derind," foreslår en af dem. "Nej, jeg tager et foto. Så kan vi gå over på caféen på den anden side af gaden," siger hans ven affejende - som om et foto selvfølgelig kan gøre det ud for et besøg.

Ifølge den franske semiotiker Roland Barthes er vi sikkert endnu ikke bevidste om, i hvilken grad fotografiet ændrer vores begreb om virkeligheden. Uvisheden om, hvad 'det er ik' foto' betyder, er måske en illustration.

Fantasmagories, Les Éditions de Minuit, 2005, 10,50 euro

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu