Læsetid: 4 min.

Udbud og efterspørgsel af mennesker

Danmark og visse andre EU-lande har behov for arbejdskraft. Samtidig tiltrækker håb og ikke mindst et sort arbejdsmarked mennesker til Europa. Ny tale om kvoter kan give mening nogle steder, men det rejser på ny spørgsmålet om nationale arbejdsmarkeder i et EU uden grænser
13. februar 2007

BRUXELLES - Sig Dzien dobry eller Guten Tag til din læge - i hvert fald hvis du bor i et af Danmarks yderområder. For vi mangler speciallæger fra nu og 10-15 år frem, så regionerne henter dem i udlandet, især fra Norden, Polen og Tyskland. Omkring 1229 af de godt 20.000 danske læger kommer fra udlandet. Og selv om vi har masser af yngre læger, leder flere regioner efter speciallæger uden for Danmark, fortæller Thomas Jensen, sundhedspolitisk chefkonsulent hos Danske Regioner.

Ifølge en nylig artikel i Ekstra Bladet gik hver fjerde ny autorisation i 2006 til en udenlandsk læge. De regioner, der mangler læger, leder efter eksempelvis polske eller baltiske læger gennem specialiserede firmaer, der sporer rette læge i et af EU's nye medlemslande.

Også Dansk Industri er aktivt ude efter arbejdskraft, både den højtuddannede og den faglærte.

Mere end tre ud af fire adspurgte virksomheder i en nyere DI-undersøgelse har inden for det seneste år oplevet mangel på arbejdskraft. Men danskerne er ikke de første fra de gamle EU-lande, der leder efter arbejdskraft. Storbritannien og Irland er gået målrettet efter arbejdskraft fra de nye EU-lande.

"Jeg har den oplevelse, at vi er i konkurrence med andre," bekræfter da også Mette Rose Skaksen, arbejdsmarkedspolitisk chef hos DI.

Industriens organisation har været ude for at finde den rette slags arbejdskraft i Sverige og Polen og er i gang med endnu et pilotprojektTyskland.

"Både som land og som virksomhed skal man gøre sig attraktivt," forklarer Skaksen, hvis man vil gøre sig håb om at finde de rette medarbejdere. I Polen har DI kontaktet ingeniør-studerende, og sammen med en håndfuld virksomheder i Århus-området sporede DI polske elektrikere, klejnsmede og snedkere, der blev kørt til ansættelsessamtaler i Østjylland. Erfaringerne skal formidles til DI's medlemsvirksomheder, der er i klemme, hvis ikke de finder arbejdskraft.

Mangel på arbejdskraft

Efter de nye lande i Østeuropa kom med i EU, gik en strøm af arbejdssøgende til især Storbritannien og Irland. En polsk uddannet skolelærer kunne stadig tjene mere som fabriksarbejder i Irland end på den lokale folkeskole derhjemme, og selv irske provinslufthavne har i dag daglige lavprisfly til og fra Polen. Det har givet problemer i Polen, hvor ukrainske håndværkere er blevet del af hverdagen, og hvor den polske regering har givet arbejdstilladelse til ukrainere i titusindtal for at fylde hullerne. Danmark har i 2005 og 2006 formået at tiltrække 11.852 pendlere og tilflyttere fra Danmark, Sverige og de nye EU-lande, oplyser DI.

Mens sygehusene og virksomheder forsøger at udnytte arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, kommer der en daglig strøm af håbefulde arbejdssøgende til EU's sydlige lande fra Afrika. Af og til kommer billederne af forkomne flygtninge i overfyldte både eller slave-lejre frem i medierne. Men ofte bliver de håbefulde blot opsuget af et tavst, illegalt arbejdsmarked, som har brug for deres ultrabillige arbejdskraft.

En halv million

De nye vandrere finder især arbejde i Italien, Spanien, Portugal og Grækenland, berettede den tyske indenrigsminister, Wolfgang Schäuble, forleden i en tale. Godt en tredjedel af verdens vandrende lever i Europa ifølge Schäuble - det er 64 millioner mennesker. Han citerede også tal fra OECD, de industrialiserede landes tænketank, der vurderer, at der hvert år kommer en halv million illegale til Europa.

For at komme den illegale indvandring - og de ofte umenneskelige betingelser omkring den - til livs, overvejer EU aftaler med de lande, hvor flygtningene kommer fra. Dels skal der laves jobcentre, hvor de arbejdssøgende kan matches med behov i EU, dels overvejer EU at aftale kvoter for, hvor mange der kan komme for at arbejde i EU. DI tror ikke på, at en sådan ordning er målrettet nok for Danmark, men det kan se helt anderledes ud i andre EU-lande.

Schäuble - hvis stemme har en stor vægt, dels fordi Tyskland er et stort land, dels fordi Tyskland for tiden er EU-formand - kan godt lide ideen om aftalt ophold til indvandrere fra ikke-EU-lande. Der ligger jo også nogle muligheder i, at de lærer det europæiske system at kende og tager ny viden med hjem efter nogle år, argumenterer han.

Men, siger Schäuble, det er vigtigt, at det er de enkelte EU-lande, der styrer vandringen og indvandringen. Og han har en klar pointe - af to årsager. For selv om rigtig mange polakker tager lavprisflyene til Irland og andre steder hen for at arbejde, er der f.eks. stadig høj arbejdsløshed i Polen.

Schäubles eget land, Tyskland, har også store problemer med arbejdsløshed i dele af landet. Så af indenrigspolitiske årsager vil han som national politiker have behov for at tage hånd om det.

Den anden årsag er selvfølgelig, at EU-landenes regeringer har besluttet, at arbejdsmarkederne skal styres i landene, ikke centralt fra Bruxelles.

En rigtig union?

Her har vi med andre ord igen et af de klassiske sammenstød i et EU, der trods de snart 50 år endnu er i sin vorden som 'rigtig union.' Kan EU overveje at invitere en vis kvote af arbejdere fra tredjelande til et EU uden indre grænser? Det kan være, at EU-borgere ikke har nær så meget lyst til at flytte efter arbejde i andre EU-lande, som eksempelvis amerikanerne har i USA. Men kan vi gå ud fra, at ikke-EU-borgere tænker ligesådan? Og hvad betyder det så i forhold til arbejdskraft fra udenfor EU?

Den illegale indvandring - og ikke mindst de tragiske sider af den - skal bekæmpes ved roden. Og behovet for arbejdskraft og behovet for job skal matches.

EU's overvejelse om at tage kvotearbejdere kan være et godt bud på begge krav i dele af EU. Men det åbner samtidigt for et mere principielt spørgsmål: Findes der endnu nationale arbejdsmarkeder i EU?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her