Som jazz-troende fra min tidlige ungdom husker jeg stadig Det Gamle Testamentes beretning om uddrivelsen fra Storyville: For at beskytte det gode borgerskabs unge mænd mod kvinder og stoffer dvs. alkohol (al røg var tilladt), greb politikerne ind og lukkede denne del af New Orleans. Så flyttede jazzen nordpå - dog uden, at de tilhørende fristelser af den grund blev udryddet. Men jazzen blev spredt til den ganske verden.
Det var et besøg i Christianias Jazzklub, beliggende i fristadens børneteater, der fik mig til at tænke på denne del af Det Gamle Jazztestamente. Her talte jeg med templets vogter, den altid smilende, 76-årige Gunver Ravn (pensioneret fra Søfartsstyrelsen!) som kunne berette om markant nedgang i besøget efter de efterhånden mange måneders aktioner mod fristaden med permanent politiovervågning, visiteringer af besøgende osv.
Den ret ukuelige dame var dog ikke bekymret, politiet kom ikke i jazzklubben, men jeg blev nervøs: Christia-nias Jazzklub er svær at undvære.
For gennem de seneste år er den blevet et eftertragtet hænge-ud-sted for jazzmusikere og -fans efter koncerter inde i byen på de onsdage og fredage, hvor stedet normalt har åbent.
Et delvist alternativ
Med andre ord et delvist alternativ til det stadig fint fungerende La Fontaine. Veletablerede danske grupper spiller, men der er også megen jam fra lokal workshop til møder med de super kvalificerede.
Forleden kom f.eks. en amerikansk bluessanger, Tommy Thomson, fra Californien på kort visit i Danmark.
Og lynhurtigt var et autentisk program på benene. Foruden 'Søs', den lokale ret skrappe bluesharpe-spiller med sit mavebælte af harper i alle tonearter, var der f.eks. også 'ham den lille mørke', som Gunver Ravn udpegede som: 'David fra Louisiana', en ganske ung mand, der spiller sej trompet med Cootie Williams-lyd, og som lige nu har residens i fristaden.
I denne atmosfærefyldte klub finder man også den københavnske jazzscenes bedst skjulte hemmelighed: den amerikanske kultmusiker, altsaxofonist og ofte vokalist, Luther Thomas.
Han er dog sandt at sige meget sjældent i stand til at leve op til sit ry. Men når han gør det, rykker han med sin syntese af altsaxofonister fra Johnny Hodges til Eric Dolphy mere end de fleste, man i dag møder på denne verdens officielle scener. Lige nu er der jazz hver aften derude i fristaden.
