Læsetid: 2 min.

Ude af fokus

Peter Rønnov-Jessens nye bog vil både være depressiv realisme og overnaturlig gotik - resultatet er hverken-eller, ikke både-og
24. april 2007

Umiddelbart er der noget langsomt og overtydeligt over Peter Rønnov-Jessens nye roman, Reparation af spunsvægge, et fodslæbende tempo af handlingslammet ligegyldighed. Hvilket egentlig er meget passende, al den stund bogen også handler om sorgarbejde og akut depression. På den anden side gør det ikke læsningen til nogen stor nydelse.

Handlingen: Den midaldrende fotograf Per opløses ganske langsomt af druk midt i resterne af sine forældres dødsbo. Egentlig skulle han rytte op, sætte huset til salg, vende tilbage til sin egen familie. I stedet ser han fjernsyn og har mærkelige syner. Blandt andet forestiller han sig, at alle de andre mennesker, dem ude i virkeligheden, i virkeligheden er reptiler og dinosaurer.

Krydset ind i den langsomme historie om denne langsomme forsumpning er så erindringerne om morens og farens langsomme død på henholdsvis hospice og hospital. Den slags fylder omkring 90 procent af romanen: Ture til supermarkedet, besøg hos advokaten, opringninger fra familien - "hvornår kommer du hjem, far?" - erindringer om begravelser, problemer med vasketøjet: Fodslæbende, depressiv ugidelighed.

Gotik

Muntert er det ikke. Især ikke fordi romanens fortæller, der måske, måske ikke, er identisk med vor hovedperson, har en svaghed for samvittighedsfulde udpenslinger af de mest enkle begivenheder:

"Han kører op ad den smalle, snoede villavej, drejer ind ad indkørslen og parkerer bilen i carporten ved siden af den støvede, grønne Volvo. Står ud. Åbner bagklappen og tar sine indkøbsposer. Lukker den. Låser bilen og går ind i huset. Da han har tømt poserne og lagt madvarerne i køleskab og fryser, går han ned i haven med en kold øl og en avis og sætter sig i flugtstolen på terrassen. Han drikker lidt af øllen og forsøger at læse."

Og så videre.

Den grå langsommelighed undergraves af romanens sidste komponent, der vel også er forfatterens forsøg på at give sin historie en særlig twist.

Undervejs aner Per, at dødsboet er hjemsøgt. Måske har det noget at gøre med dén mærkværdighed, at hans mors sidste ord simpelthen var navnet 'Morten'. På de fotos, Per tager i huset, ser han nogle gange den utydelige skygge af et lille barn. Han hører stemmer, lige inden han vågner.

Der er en hemmelighed. Det kunne udvikle sig til regelret gotik, noget spænding. Det sker ikke. Ikke alene er Reparation af spunsvægge nemlig underligt uengageret i sin fremstilling af både Per og alle andre personer - faktisk føler læseren, at det er dém, der er spøgelsesagtige og utydelige - det virker heller ikke, som om den rigtig ved, hvad de to spor, depressionen og de gotiske anelser, egentlig skal med hinanden.

Svaret blæser i vinden

I dén forstand er Reparation af spunsvægge en roman ude af fokus. Det er den på trods af enkelte gode ansatser, især er der noget hårdt og fint over skildringen af forældrenes langsomme bortdøen.

Er 'Morten' et psykotisk drømmebillede, som Per skaber? Er han en faktisk, død storebror? Er han noget helt tredje?

Svaret blæser i vinden. Læseren orker ikke at gribe ud efter det.

Peter Rønnov-Jessen: 'Reparation af spunsvægge'. 239 sider, 240 kr. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her