Læsetid: 10 min.

Uden lysten til at løbe en risiko, oplever du kun mere og mere af det samme

Han har altid været sit eget livs direktør og foretrækker at arbejde sammen med personer, som er yngre end ham selv. Interview med forlagsdirektør og grundlægger af Tiderne Skifter Claus Clausen
1. februar 2006

"Fritid er et underligt vulgært begreb. Fritid er som at blive sluppet ud af et fængsel, og så skal man helst gå og dufte til blomster, spille golf eller ligge på en strand og læse Se og Hør. Jeg stresser bedst af ved at arbejde. Jeg bliver først og fremmest stresset, hvis jeg ikke kan komme til at gøre de ting færdig, som jeg er i gang med."

Ordene kommer fra Claus Clausen, forlagsdirektør og grundlægger af forlaget Tiderne Skifter. Sammen med kun én ansat redaktør udgav han sidste år 50 bøger, mange af dem med stor gennemslagskraft. Hvordan overkommer han det?

"Arbejde er engagerende. Hvis man kalder alt, hvad jeg gør for arbejde, så har jeg i de sidste 20 år vel arbejdet godt 60 timer om ugen. En ting er at pløje sig gennem noget og bakse med en tekst for at gøre den udgivelsesklar. Men når man lige har modtaget manuskriptet til den næste roman af Richard Ford og sidder og læser, så hårene rejser sig i nakken, så er det svært at kalde det arbejde. Så er det ren nydelse, hedonisme."

For Claus Clausen er grænserne mellem arbejde og privatliv flydende. Hans kone mener også, at han arbejder for meget, hans børn siger, de aldrig har set ham på stranden, uden en blyant. For som han siger:

"Jeg læser altid med en blyant i hånden, for jeg læser fra det punkt, hvor alting stadig kan blive anderledes. Indtil trykning er der altid noget, der kan forbedres."

Claus Clausen er ét med sit job og med sit forlag Tiderne Skifter, som han grundlagde i 1973. Profilen spænder fra gode danske forfattere som Hans-Jørgen Nielsen og Pia Juul, en række prominente europæiske som Italo Calvino, Ismail Kadare, Elfriede Jelinek, Julian Barnes og W.G. Sebald - og amerikanske som Thomas Pynchon, Susan Sontag, Jonathan Safran Foer og Richard Ford, over Kvinde kend din krop og en lang række kvindepolitiske nyklassikere. Og så debatbøgerne og bøgerne om kønnets, demokratiets og velfærdsstatens tilstand.

Der er mange gode navne i forlagets program. Når Clausen viser sit visitkort til kolleger i udlandet, og de ser de navne, han udgiver, så tror mange, at han må være multimillionær. Men det er meget sværere at udgive bøger i Danmark end eksempelvis Tyskland, hvor markedet bare er så meget større, eller Norge, hvor man har nogle meget favorable indkøbsordninger.

Han tager imod i sit kontor i huset med de skæve trapper i Læderstræde. Hans enorme kontor er en tidligere jødisk synagoge. De massive grønne lænestole stammer fra forældrene. Selv er han lige vendt tilbage fra en af fem årlige læseferier i huset på Samsø, hvor han i en lille uges tid sammen med en papkasse fyldt med bøger fordyber sig i de bøger, han overvejer til den kommende sæson.

Begyndelsen

Claus Clausen er arbejderdreng fra Vanløse. Hans mor var i en menneskealder forretningsfører for modstandsbevægelsens blad Frit Danmark. Når han var med sin mor på arbejde, mødte han en række af de forfattere og venstreintellektuelle, der var knyttet til bevægelsen og bladet. I gymnasiet var han mest optaget af at læse litteratur, Gustav Munch Petersen var en af de fortrukne. Valgte derfor at læse dansk på universitetet.

Allerede mens han gik der, udkastede han ideen til en bog med værkstedssamtaler med forfattere som Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen. Bogen kom til at hedde Digtere i forhør og blev antaget af Gyldendal. Efter studierne fik han overtalt forlaget Rhodos til at lave bogserien Bibliotek Rhodos med markante generationsbundne politiske og filosofiske skrifter. Med ham som redaktør udkom bl.a. Castro, R.D. Laing, Adorno, Reich, Marx' Kapitalen, Roland Barthes, Bataille, Merleau Ponty mf. Udgivelsen af Che Guevaras dagbog fra Bolivia blev en kæmpesucces med et salgstal på omkring 60.000.

Han fandt efter nogle år ud af, at han sådan set ligeså godt selv kunne udgive den type bøger og startede derfor Tiderne Skifter. Han blev via Frankfurt-bogmessen meget hurtigt introduceret til en række toneangivende forlæggere fra de store forlag i Tyskland, Frankrig og England. Blev udgiver af bøger i oversættelser, der kom til at spille en vigtig politisk rolle i Danmark, såsom Daniel Cohn-Bendits bog om venstreradikalismen, Franz Fanon, De sorte pantere, bøger om feminismen og var først til herhjemme at udgive Germaine Greer.

Æstetik og politik

Claus Clausen beskriver de sidste år af 1960'erne som en helt særlig tid, hvor alle døre stod åbne. Man følte sig som del af et meget omfattende 'vi'. Der opstod en både politisk og værdimæssig konsensus, såvel i Danmark som globalt, og samtidig var der stor alvor og arbejdsdisciplin. Interesserne gik ikke imod hinanden. Det politiske stred ikke imod det æstetiske. I dette revolutionære klima handlede det om at gribe tiden. Alting stod til diskussion: kulturkamp, pædagogik, livsstil. Et forlag var ikke bare et forlag, men indgik som brik i et meget større alternativt miljø.

Men denne særlige kultur tog allerede af i begyndelsen af 1970'erne. Efter en opbrudstid følger altid en størkning. Begejstringen tager af, og det store eksperiment bliver hurtigt til nye normer, hvor man ikke længere diskuterer.

"'68-generationen, ungdomsoprøret, kollektivbevægelsen var jo beslægtet både med 30'ernes kulturradikalisme, PH osv. Men det var en radikalitet med for mange indbyggede og trods alt borgerlige begrænsninger. Hvorfor endte de gamle kulturradikale i sådan en elitekultur?" spørger Clausen.

"Det blev i tiltagende grad vanskeligt at forlige sig med det gamle kulturradikale skarpe skel mellem god og dårlig smag. Den vedholdende berøringsangst i forhold til populærkulturen, i særdeleshed pop- og rockmusikken. Det var en mærkelig højrøvet holdning, at populærmusik ikke var kunst og dermed noget lort."

De kulturradikale dyrkede jazz, mens de tog afstand fra beatmusikken, som de opfattede som støj og larm. Ifølge Clausen var det en provokation, at så mange tog afstand fra den musik.

Clausen og andre havde i disse intense år travlt med at formulere sig selv i et opgør også med de etablerede kunstinstitutioner og den dertil hørende kunst- og kunstnerforgudelse. Det var også "en kritik af de forstenede modsætninger, som f.eks. havde manifesteret sig i den såkaldte Kunstfonddebat."

Sammen med bl.a. Hans-Jørgen Nielsen, Ebbe Reich, Per Højholt og Svend Åge Madsen lavede Clausen først tidsskriftet Mak og nogle år senere Hug, som nåede at udkomme i 65 numre.

Men hvordan ser Clausen på det i dag? Han siger, at han godt kan savne den ungdomskritiske energi og etos, der bar det hele igennem, men tilføjer, at der dengang var et langt snævrere begreb om det alternative, end der er i dag. Det gælder ikke mindst på det litterære og æstetiske felt.

"I dag er der et langt mere nuanceret billede af, hvad der skal til for at skabe en god roman. Langt flere krav til kvalitet i dag end dengang, hvor mange erklærede sig tilfreds, hvis blot romanens ideologiske signaler var i orden. Det betyder ikke, at den bedste danske roman jeg har udgivet, ikke blev udgivet på det tidspunkt: Hans-Jørgen Nielsens Fodboldenglen udkom faktisk midt i 70'erne. Den roman havde den rigtige kombination af suveræn sprogkunst, politisk refleksion, kønspolitisk dramatik - det ræsonnerende, det filosofiske, det generationsmæssige og så kunsten at skrue en god historie sammen var smeltet ind i original totalitet. Fodboldenglen blev toppen af den generations litterære frembringelser."

Andre erfaringer

Clausen bryder sig ikke om ordet "forfatterpleje" - det lyder for meget af den "gamle gartner" og den slags, der udfoldes i børnehaver og plejehjem. Han er ikke pædagog, men som forlægger skal han selvfølgelig forholde sig omsorgsfuldt og vejledende til forfatteres og oversætteres tekster - og hele tiden kunne hælde brændstof på. Han omgiver sig på forlaget helst med unge mennesker, fortrinsvis kvinder, som ofte hentes direkte fra universitetet.

"Jeg kan helt bestemt godt lide at lave noget sammen med nogen, som er yngre end mig, kommer med andre indfaldsvinkler, end jeg kan komme på. Det stimulerer mig. Men det er også krævende. I den forstand at jeg igen og igen også skal gøre min viden forståelig og anvendelig for unge og i forlagsregi vældig urutinerede, men til gengæld superengagerede personer. Jeg ville nok have meget svært ved at arbejde sammen med nogen tæt på mine egne erfaringer. Jeg har brug for en anden generations optik og ideer - og til at være med til at stille den rigtige diagnose på tiden."

- Hvad får dig til at stå op om morgenen?

"Fortsætte det jeg er i gang med. Glæden ved den lange proces at udgive bøger. Til forskel fra dagbladenes dag-til-dag, så vågner jeg hver dag til en fortsættelse. Det er lidt ligesom Tour de France: Nogle gange er det op ad bakke, andre gange flade strækninger, hvor det går derudad. Men først og fremmest skal der vælges til og fra. Det er forlagsdriftens kerne: udvælgelse."

- Hvordan har du det med at være chef?

"Jeg har aldrig oplevet, at jeg var ansat nogle steder. Jeg har altid været mit eget livs direktør. Ansat hos mig selv og krævet meget af mig selv og af de mennesker, jeg har arbejdet sammen med. For meget vil nogle sikkert mene. Faktisk bryder jeg mig ikke om arbejdsgiverrollen, det der med at styre og lede og fordele siger mig ikke så meget. På den anden side nyder jeg at have overblik, selv om jeg vist ikke er den allerbedste til at give ansvar fra mig. Forlaget er heller aldrig blevet stort, fordi jeg ikke kan håndtere 20-30 personer. Jeg er både gammel kollektivist og samtidig for meget individualist. For enevældig, tror jeg."

Bøger i tiden

- Hvad kan bøger i dine øjne?

"Kernen er, at bøger skaber læsere - og skærper evnen til at bruge langsomheden. Bøger står for den langsomme tilegnelse af et stof, åbning af et problemfelt, detaljeret afdækning af menneskelige såvel som samfundsmæssige problemstillinger. Bortset fra det indlysende at underholde og adsprede, kan bøger få folk til at bruge dele af hjernen, som ellers ikke bliver udnyttet, holder vores perception i live, evnen til refleksion, videregående tænkning, sproglig sensibilitet - giver sprog til følelser, sansninger, som du ikke kan få på film, i avisen eller gennem andre medier. Bogen er desuden bærbar på en interessant måde. Både fra en tid til en anden og mere bogstaveligt geografisk. Der er så meget viden samlet på så lidt plads. Og så kan bøger bæres ud over de grænser, som deres originalsprog sætter. De kan oversættes og transporteres ind i andre lande, tider og kulturer."

- Hvordan i forhold til samfundet?

"De gode bøger er samfundets hukommelse og bygger på erindring. Bøger er der, hvor du får et forhold til egen eksistens som del af en større historie. Bøgerne kan på nuanceret vis fortælle om det samfund, du lever i. Bøger kan vise, hvilke magtinteresserer der er i spil synligt eller tilsløret, de svagheder fællesskabet befinder sig i i bestemte perioder. Bøger fortæller, at der er andre måder at se og opleve fællesskabet på. De er en diagnose af tiden, udkast til forandring - og indsigt i at forandring er mulig."

Vilkår for bøger

Halvdelen af Tiderne Skifters udgivelser er debat- og kulturbøger. Her har forlaget en tydelig profil med bøger om demokrati og velfærdsstatens krise. Den anden halvdel udgøres af skønlitterære bøger. Reglen er jo stadig, at de fleste først forsøger sig hos Gyldendal. Hvad den udenlandske litteratur angår, siger Clausen, at "jeg er så veludrustet, at det er sjældent, at der udkommer et stykke væsentligt litteratur, som jeg ikke har hørt om." Han har særdeles gode kontakter. Og han har vist, at han har en sikker hånd, når det gælder udvælgelsen:

"Når der står Tiderne Skifter på en bog, er det en markør af, at det er en god bog! Valgt med omhu, og ikke bare for at tjene penge og blive bestseller. At bogen så nogle gange bliver det, er jo kun skønt. Lysten til at løbe en risiko er en meget afgørende ting. Uden lysten til at løbe en risiko oplever du kun mere og mere af det samme."

Ifølge Clausen er vilkårene for den oversatte skønlitteratur i Danmark for tiden nærmest katastrofal og et stort kulturpolitisk problem:

"Hvorfor skal danskerne ikke være lige så godt forsynede med den nye, udenlandske litteratur som de store sprogområder. I oplyste samfund og kulturer som Norge og Sverige har man nogle støtteordninger til at sikre, at svenskere og nordmænd ikke bliver dummere end øvrige europæere. Det har vi ikke i Danmark; den portion, der er afsat til at støtte oversættelser af kvalitetslitteratur til dansk, er skandaløst lille. Vi bliver mere og mere nationalt ensporede. Det er udtryk for chauvinistisk provinsialisme at lave nationale kanoner, hvis erklærede formål er at beskytte den nationale danske kulturproduktion mod alt det farlige, fremmede. Det danske samfund har indtil for nylig været et åbent og oplyst samfund."

- Hvordan ser bogbranchen ud om 10 år?

"Koncerndannelsen vil sætte sig endnu kraftigere igennem, forlagskoncentration på den ene side og kædedannelser i boghandlerleddet. Det kan ikke undgå at få negative følger. Der vil blive yderligere bestsellerisme, og de smalle bogudgivelser vil blive mindre og mindre synlige, der hvor de trods alt stadig forhandles i dag - hos boghandlerne. Men samtidig vil der dukke flere små forlag op. Det er ikke så svært at stå på egne ben."

- Hvad vil du gerne huskes for?

"At jeg var original og overraskende. At jeg kunne finde på noget, som var nyt og anderledes."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu