Læsetid: 3 min.

Uden østarbejdere rådner æblerne

Danske plantager bugner i år af frugt, men kun få danskere drømmer om et job som æbleplukker. Frydenlund Frugtplantage har måttet hente fem lettiske kvinder til landet for at få 180 ton æbler ned fra træerne
26. september 2006

På nogle af de 25.000 æbletræer i Frydenlund Frugtplantage hænger et lille plasticbur, hvis klistrede bund er præpareret med duften af brunstige natsværmerhunner. Duften tiltrækker hanner, og hvis klisteret hurtigt bliver tæt besat med disse små dyr, er det signal til plantagebestyrer Henrik Mortensen om, at nu skal æblerne sprøjtes for at undgå, at natsværmerne lægger æg og udvikler larver i frugten.

Plasticburet er et stykke moderne teknologi, der forhindrer unødvendig sprøjtning. Men det er også det eneste moderne, der springer i øjnene, når man bevæger sig rundt i den 20 hektar store frugtplantage, som ligger i Vedbæk nord for København. For i frugtplantagen er meget stadig som i gamle dage. Æblerne skal plukkes med håndkraft, og plantagen strækker sig for foden af det fornemme Frydenlund Slot, der troner med talrige bygninger, hvor plantagens ejer bor.

På slottets grund bor tillige plantagens bestyrer og et par af medarbejderne. En del af slottet stammer tilbage fra 1700-tallet, da dronning Caroline Mathilde på dette sted dyrkede sin romance med hoflægen Struensee. I dag ejes slot og plantage af den 93-årige Haldor Topsøe, der er chef for den multinationale katalysator- og teknologikoncern Haldor Topsøe A/S.

Nederst i pyramiden

Den sociale afstand mellem plantageejeren og hans æbleplukkere er svær at overse. Lønnen nederst i pyramiden ligger en anelse over tariffen, hvilket betyder 15.-17.000 kroner om måneden. Til gengæld arbejder æbleplukkerne ude i al slags vejr, og når plukketasken på maven af hver arbejder nærmer sig tidspunktet, hvor den skal tømmes, vejer den 10 kilo. Det kan mærkes i rygstykkerne, når der i alt skal 180 ton æbler ned fra grenene.

Plukkesæsonen falder i september og oktober, og Frydenlunds tre faste medarbejdere, der er danske, må i to måneder have assistance udefra. Før i tiden var det jævne husmødre fra omegnen, der tog en tørn i sæsonen, men den slags arbejdskraft hænger ikke længere på træerne.

Senere prøvede plantagen med studerende, der ville tjene lidt ved siden af SU'en.

"Men de opfattede ofte arbejdet som en slags ferie og dukkede ikke altid op til tiden om morgenen," fortæller bestyrer Henrik Mortensen. "På et tidspunkt kom der også et par fyre, som var sendt herud af Arbejdsformidlingen. De kiggede sig lidt omkring og opdagede de tunge plukketasker, hvorefter de forduftede lige så stille."

Jveta, Liena og Jlze

Løsningen for Frydenlund Frugtplantage er på linje med de fleste andre frugtplantager i Danmark at ansætte østarbejdere. Så i disse måneder plukker Jveta, Sintija, Liena, Liga og Jlze, der er alle er lettiske kvinder mellem 22 og 26 år, æbler i Vedbæk.

Kvinderne fortæller, at de to måneders løn, som de får ud af opholdet i Danmark, svarer til et halvt års løn hjemme i Vidzemes-regionen i Letland, hvor nogle af dem resten af året arbejder som medhjælpere ved forældrenes landbrug, andre er studerende, og en enkelt er folkeskolelærer, som får orlov fra sin skole, når hun rejser til Danmark. De fleste af kvinderne er her for andet år i træk. Og de vil gerne komme igen.

Den relativt set gevaldige hyre, fri rejse, fri bolig og cykler til rådighed gør plukkearbejdet til et ønskejob for disse kvinder. Så lever de gerne med, at de må bo tæt sammen i et 100 kvadratmeter stort sommerhus mellem æbletræerne, at de ofte arbejder også om lørdagen, og at arbejdet kan være både tungt og koldt.

Henrik Mortensen er vældigt tilfreds med sin arbejdskraft.

"Det er ganske praktisk, at letterne bor i plantagen, og derfor vier de to måneder til arbejde," siger han. "Kvinderne kan måske ikke tage så hårdt fat og løfte de 25 kilo tunge æblekasser så let som mænd. Til gengæld passer de bedre på æblerne, som jo skal behandles med stor omhu. Under alle omstændigheder kan jeg ikke have mænd og kvinder boende sammen i det lille hus. Så det er en fordel, at pigerne er en flok, som tilmed kender hinanden hjemmefra."

Henrik Mortensen fik oprindelig kontakt til den lettiske arbejdskraft via en jysk landmand.

Der befinder sig for tiden omkring 7.800 østarbejdere i Danmark, hvoraf halvdelen arbejder i landbruget. Det svarer til en seksdobling af østarbejdere i landbruget de seneste tre år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu