Læsetid: 3 min.

Uden retningssans

2. juli 1999

Ballade hos De Grønne er et lige så fast programpunkt i tyske nyhedsudsendelser som ugens lottotal. Senest er et veritabelt ungdomsoprør brudt ud i miljøpartiet.
En gruppe bestående af 40 yngre medlemmer, heraf flere med plads i Forbundsdagen, forlanger en kraftig kursjustering, så partiet finder sin fremtidige plads mellem socialdemokrater og konservative som et "ansvarligt liberalt parti."
"De Grønnes partiprogram er efterhånden som et loftrum: Alt hvad man engang syntes om, men nu er udrangeret, ender her." Videre skriver de 40, at det må være "slut med den alternative bevægelses ritualer: De Grønne er et parti som alle andre. Vi skal ikke forsøge at være bedre mennesker, men arbejde på at have overbevisende løsninger." Det skal også være "slut med historierne fra 68". Grundlæggergenerationen "har nået meget, mange tak for det - og så en bøn: Hold op med at gå landet på nerverne med historier fra dengang."
De 40 partimedlemmer mener, at det fremover "skal handle om en nydefinering af den sociale markedsøkonomi i globaliseringens tidsalder. Individuel frihed og social sikkerhed skal sættes ind i en ny sammenhæng."
Det liberale kampskrift fik ikke lov at stå uimodsagt. I løbet af et par dage forfattede 40 andre yngre partimedlemmer et modangreb. Heri skriver den venstreorienterede fløj, at den ikke ønsker De Grønne reduceret til et almindeligt parti.
"Grøn politik er politik for mindretallene - socialt svage, ungdommen," forklarer en af dem, Ramona Pop. "Grøn politik er ikke lobbypolitik for erhvervsliv og koncerner."

En anden grund til uro hos De Grønne er miljøministeren. Jürgen Trittin har ikke været i stand til at gennemføre ret mange grønne ønsker. Senest sendte forbundskansler Gerhard Schröder (SPD) ham til EU for at stoppe et direktiv, der ville pålægge bilfabrikkerne at tage skrotbiler tilbage, gratis.
For år tilbage betegnede Jürgen Trittin den daværende ministerpræsident i Niedersachsen Gerhard Schröder som "(Folkevognschef) Piëchs papegøje". Nu sidder Jürgen Trittin selv artigt på sin pind og gentager sætningerne fra bilkoncernen i Wolfsburg.
"Han er politisk død," mener en af de 40 liberale grønne, den økonomiske ordfører Oswald Metzger. Flere af de liberale opfordrer miljøministeren til at gå af. Hans manglende evne til at forhandle og skabe resultater har skadet partiet meget, mener de. Partiets venstrefløj står fortsat bag ministeren.
Også atomkraften er en urofaktor.
De Grønne forlangte ved regeringsdannelsen sidste efterår lukning "hurtigst muligt", nu er kravet skrumpet til et enkelt værk i denne regeringsperiode. Kanslerens tilbud om "under 35" års driftstid stiller ikke De Grønne tilfreds. Driftstiden skal være væsentligt lavere, hvis i det mindste et af værkerne skal have udøbsløbsdato før forbundsdagsvalget om tre år.
Endelig er der problemet med stjernen, Joschka Fischer.
Samtidig med at De Grønne taber valg efter valg, råder partiet over landets mest populære politiker, udenrigsminister Joschka Fischer. Men De Grønne er ikke i stand til at få udbytte af stemmeslugeren, for partistrukturen kræver en kollektiv ledelse med 50 procent kvinder.

Den seneste konfrontation mellem ældre og yngre tegner sig som en ny brudlinje i partiet, der har modsætninger som sit varemærke. Siden grundlæggelsen for godt 19 år siden har fløjkampe været et fast tilbagevendende punkt på De Grønnes dagsordenen. Men med det seneste ungdomsoprør afsløres partiets grundlæggende problem: Retningsløsheden.
Hvordan kan medlemmerne i et regeringsparti være så uenige om, hvad de står for?
Så længe De Grønne blot var en oppositionel paraply for borgerrettigheds- og miljø-interesser, gik det strygende. Nu sidder De Grønne i forbundsregeringen og opdager, at de hverken har samme udgangspunkt eller mål.
Det virker komplet meningsløst at have magten uden at vide, hvad man vil bruge den til. Og det er en grotesk situation, at De Grønne først til efteråret - et år efter regeringsdannelsen - regner med at have defineret, hvad grøn politik egentlig går ud på.
På den baggrund kan det ikke undre, at vælgerne forlader partiet i skarrer, og at forbundskansler Gerhard Schröder (SPD) gang på gang bukker De Grønne sammen og anvender partiet til beslutninger, som er medlemmerne inderligt imod.
Skal liberale og 68'ere, miljø-fundamentalister og pragmatikere, veganere og jægere, kvindesagsaktivister og mandlige karrierepolitikere, cyklister og bilejere absolut forsøge at være medlemmer af samme parti?wpr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu