Læsetid: 4 min.

Uden sans og samling

26. juli 1997

KUNSTMUSEET ARKEN i Ishøj er ikke glemt, selvom det dels er blevet nedtonet i medierne efter Anna Castbergs ufrivillige afgang fra direktørposten, dels selv har måttet nedtone aktiviteterne til smertegrænsen, fordi fejldispositionerne også havde ramt pengekassen slemt.
Men om få uger vil det ganske land igen blive mindet om stedets eksistens, når hendes majestæt, Anna Castberg, lader sig se i et par tv-programmer, produceret af Danmarks Radios tv. Hvilket naturligvis regnes for et journalistisk scoop, der allerede nu har kastet en hel sektionsforside af sig i Berlingske Tidende (23. 7.).
Heraf fremgår, at Anna Castberg har fortrængt den egentlige baggrund for det, der reelt var en fyring på gråt papir, og i stedet oplever bruddet som havende med "samarbejdsproblemer" at gøre, hvad der lyder sådan lidt mere neutralt og dermed pænere. Nærmere betegnet kunne hun ikke samarbejde med bestyrelsesformanden, den socialdemokratiske amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen, som hun havde en række møder og sammenstød med.
Den gik simpelthen ikke. Ikke engang over en kop kaffe ved et one-to-one-møde, som Anna Castberg udtrykker det med det internationale schwung, der gjorde hende beundret blandt socialdemokratiske lokalpolitikere.

DEN TIDLIGERE socialdemokratiske toppolitiker Svend Jakobsen blev så forleden udpeget som ny bestyrelsesformand for Arken, idet Vibeke Storm Rasmussen som en af få retfærdige levede op til sit bestyrelsesansvar og trak sig, ganske vist efter enorm lang tids nølen. Jakobsen er blevet modtaget med skrivende ovationer i aviskommentarer som en god mand for museet, en nobel socialdemokrat, der nyder almindelig tillid i mange lejre, kort sagt en rigtig redningsmand. Til Politiken sagde han i går, at han altid har interesseret sig for malerkunst. Han har Corneille og Egil Jacobsen hængende på sine vægge, men hans grænse går ved lort på dåse.
Jo, det sagde han, og det er bestemt et standpunkt. Han måtte dog også erkende, at Arken rent faktisk har indkøbt et af de værker, der indeholder blod og urin fra en kunstner, men forøvrigt vil han ikke blande sig i det kunstneriske. Det har man den nye direktør, Christian Gether, til. Og dermed skulle kunstnernes blod og sved være i gode hænder, for også Gether er blevet hilst velkommen som en redningsmand og har som sådan sat sig i respekt fra starten, både kunstnerisk og økonomisk.

LAD OS bare være nøgterne: Svend Jakobsen er hentet ind til at skaffe adgang til offentlige fonde og andre offentlige og private midler. Han har været direktør i Finansrådet, medlem af en række bestyrelser, herunder Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Han er desuden sat ind for at mindske det prestigetab, de socialdemokratiske initiativtagere har lidt ved deres fejlskøn, som i al for høj grad leder tanken hen på de fiaskoer, partiet har tegnet sig for i ledelsesmæssig henseende - fra bryggeriet Stjernen til Det Fri Aktuelt. I tilfældet Arken blot langt værre.
Jakobsen er også glad for, at et andet nyt bestyrelsesmedlem tiltræder ved samme lejlighed, nemlig Lars Eskesen, der er udpeget af Københavns Amtsråd. Det forstår man godt. Eskesen er bankdirektør i Unibank og har dermed tætte forbindelser til Unibank-fonden, en stor pengetank, som banken fik fingre i ved SDS- fusioneringen, og som skulle rumme et stort, trecifret millionbeløb.

MEN, HALLO, hvad nu? Arkens problemer er langtfra løst. Umiddelbart falder tre i øjnene:
1. Museet er fortsat uegnet til de fleste udstillinger, fordi det i sig selv er et arkitektonisk kunstværk, som man ikke må pille ved for arkitekten.
2. Museet har ingen fast samling, hvorfor det ikke falder ind under museumsloven og derved ikke kan komme i betragtning til det sikre driftstilskud, det har behov for (Arken er derved slet ikke noget museum, men blot et udstillingssted). Med mindre der kommer en lovændring.
Og 3. Der er fortsat ingen kunstkyndige i bestyrelsen, blot nogle kunstinteresserede. Man har ganske vist inviteret den anerkendte jazzmusiker, bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen, med i bestyrelsen, fordi han bor i Ishøj og er kunstner. NHØP har da også, meget overraskende, foreslået, at der blev spillet mere musik i Arken. Og det skal jo nok hjælpe.

RIGTIGNOK blander en bestyrelse sig normalt ikke i et museums kunstneriske virksomhed, men den skal kunne gøre det, hvis det ikke går godt. I en opstartfase, som den Arken fortsat er i, er det en absolut nødvendighed. Den manglende kunstkyndighed er kommet til udtryk både ved ansættelsen af Anna Castberg samt ved indretningen af museets indre. I en velfungerende bestyrelse omkring en kunstinstitution er det slet ingen skade til, at nogen har forstand på det, der er hele institutionens formål. At nogen kan give direktøren et kammeratligt, konstruktivt, sagligt modspil og inspiration ud fra en viden om, hvad kunsthistorien handler om samt, hvad der foregår på den internationale kunstscene p.t.
Arken kunne lære af det, den opfatter sig som et modstykke til, nemlig Louisiana i Nordsjælland, som altid har haft mindst to kunstkyndige bestyrelsesmedlemmer. Og i modsætning til Arken har haft stor succes i enhver henseende.
Arkens bagmænd har til fulde demonstreret, at de ikke har haft tilstrækkelig sans til at føre et kunstmuseum. Nu demonstrerer de også, at de ikke har lært en tøddel og heller ikke har modet til at lære. Måtte den gode ide - et museum for moderne kunst på Vestegnen - stå det hele igennem. På trods af socialdemokratismen.

Bjørk (Kristen Bjørnkjær)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu