Læsetid: 3 min.

Udflytning af arbejdspladser bliver efterfulgt af udflytning af arbejdskraft

I Frankrig er de såkaldte 'delokaliseringer' nu så altoverskyggende, at de omtales, selv når der ikke tales om dem
7. maj 2005

Udflytning af arbejdspladser sætter franskmændene grå hår i hovedet. Frankrig 'af-industrialiseres', lyder det. Hvad munder denne globalisering, hvor produktionen flyttes til Asien, Østeuropa eller Sydamerika, ud i? Paris som et stort museum befolket af jakkesæt, der glaner over en computerskærm? Frankrig, et land, hvor kun reklamerne for produkterne stadig er 'made in France'? Og i så fald, er et sådan land levedygtigt? Kan marketing og forskning finansiere Frankrigs ofte omtalte 'truede velfærdsstat'? Den, de fleste franskmænd stolt stadig stempler bedre end deres nabolandes - men hvor længe endnu?

En undersøgelse offentliggjort tirsdag viser, at over halvdelen af franskmændene mener, at globaliseringen tjener de højtudviklede lande. Samtidig mener over halvdelen af franskmændene også, at Frankrig ikke profiterer; Altså, at deres eget land ikke er blandt de højtudviklede. Globaliseringen opfattes som "negativ", konkluderer rapporten.

Det kan ikke undre. Taler man globalisering i Frankrig, taler man stadig tiere 'delokalisering', det franske ord for udflytning af arbejdspladser. Som avisen Le Monde anførte i april: I 2004 har den franske presse skrevet 4.000 artikler om udflytninger mod 900 artikler i 2003 og 200 i 2000.

I dag taler man så meget om delokaliseringer i Frankrig, at man også taler om delokaliseringer, når man ikke taler om delokaliseringer. Da forfatteren François Tallandier i sidste måned i sin ugentlige sprogklumme i dagbladet L'Humanité anbefalede Milan Kunderas nye bog, Le Rideau, var det på trods: "Denne bog hjælper Dem på ingen måde med at gøre Dem begreb om delokaliseringerne."

Til gengæld har regeringen bestilt hele to rapporter om, hvorfor produktionen flyttes til andre lande. I den ene, baseret på interview med virksomhedsledere offentliggjort 19. april, nævnes én positiv begrundelse som den væsentligste: at nærme sig de nye markeder i vækst. Men den anden begrundelse er nedslående: Arbejdskraften er billigere.

Faktum er, at "virksomheder af alle størrelser" udflytter arbejdspladser "i så godt som alle økonomiske sektorer". Det er ingen nyhed. Men det er aktuelt. To sager er blevet diskuteret i de seneste par uger.

Den første og største er Kinas eksplosivt voksende tekstilindustri. Den franske regering lægger nu pres på EU for at forhandle sig frem til en fælles løsning for de europæiske lande.

Den anden sag er mindre - men betragtes som endnu mere symptomatisk for en udflytningsproces, som mange frygter, og få kan se en ende på:

Efter ni medarbejdere i starten af april blev fyret i en lille virksomhed, Sem Suhner de Shirmeck, i Alsace, er de blevet tilbudt genansættelse. Arbejdspladser flyttes til Rumænien, og virksomhedens gamle medarbejedere er blevet tilbudt at flytte med.

Hvad de fyrede først troede var en spøg, er endt i en skandale: Ikke blot er de blevet tilbudt at gå ned i løn til 110 euro om måneden, de er også blevet tilbudt at arbejde mere, 40 timer om ugen. I Rumænien.

Den franske social- og arbejdsminister Jean-Louis Borloo har kritiseret forslaget som "moralsk og menneskeligt uacceptabel". De franske medier har forkastet udviklingen: Nu udflyttes ikke kun arbejdspladserne, men også arbejdskraften.

Jean-Louis Levet, der står bag den anden rapport, bestilt af Borloo, ser med skepsis på udviklingen. Efter det postindustrielle samfund i 80'erne, den ny økonomi i 90'erne, udpeger han en ny ideologi: 'altings delokaliserbarhed'. I et interview i Libération påpeger Levet faren: "For at handle globalt, må man have et solidt fundament. Det kræver også produktion. Hvis man tager i betragtning, at produktionen er delokaliserbar, er der en risiko for, at forskningen følger efter, for produktion og forskning er snævert forbundet."

International Herald Tribune identificerer dog en særlig fransk løsning på problemet. Præsident Chiracs modtræk til de omsiggribende udflytninger er en ny statsstøtte på to milliarder euro til bl.a. rene biler, ny medicin og nanoteknologi. Målet er udvikling af så avancerede produkter, at produktionsomkostningerne bliver sekundære. Som også Levet siger, er en anden konkurrencedygtighed mulig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu