Læsetid: 4 min.

Udfoldelser af vores indbyrdes relationer

Tre udstillinger på Overgaden på Christianshavn tager vore relationer til hinanden og omgivelserne under behandling. Og i relationen mellem de tre kunstnere og deres værker forstærkes effekten af den spændende og væsentlige udstilling
14. maj 2007

Siden 1986 har en gammel bygning ved Christianshavns Kanal fungeret som et af landets væsentligste udstillingssteder for samtidskunst. Den gamle bygning huser Overgaden - Institut for Samtids-kunst, der for nylig fejrede 21 års fødselsdag med et imponerende program af artist talks, foredrag, workshops, videovisninger med mere.

Beklageligvis er kendskabet til Overgadens eksistens, og udstillingernes generelt meget høje niveau, begrænset uden for kunstfaglige kredse.

Marketingsbudgettet er hverken til busstreamere eller helsides annoncer, og derudover ligger det ikke i stedets ånd at skulle tiltrække publikum med kunstforedrag ved Pernille Aalund, Bubber eller B.S. Christiansen. Så meget desto bedre. Overgaden har i højere grad praktiseret en formidling à la what you see, is what you get, men nu har stedet imidlertid fået en mindre omend tiltrængt ansigtsløftning; udstillings-rummene er udvidede, og alle udstillinger ledsages nu af et gratis formidlingsark, hvor de udstillende kunstnere forklarer de aktuelle udstillingers tematikker og bevæggrunde i et sagligt, men let forståeligt sprog.

Det er en fin form, der fungerer glimrende, og det er forfriskende, at det er kunstnernes egen stemme, der her får lov at tale i formidlingsøjemed.

De nye formidlingsark og udvidede fysiske rammer blev den 4. maj indviet med hele tre udstillinger, der alle - dog på vidt forskellig vis - omhandler den gensidige udveksling, der foregår mellem mennesker og omgivelser. Stueetagen indtages af Jakob Kolding, mens man på første sal kan opleve værker af henholdsvis Daniel Svarre og Ursula Nistrup.

Sidstnævntes værk udfolder sig dog også på raffineret vis uden for udstillingsbygningen, ved indgangspartiet og i trappeopgangen, selv om det ikke umiddelbart kan ses. Mere herom senere.

Har man gennem planlægningen søgt at hæmme eller fremme bestemte mønstre i dit boligområde? Hvem bruger rummet? Hvem er det bygget til? Hvem tog initiativet til opførelsen af dit kvarter? Hvad er acceptabel adfærd?

Adfærds kontrol

Spørgsmål som disse er bogstavelig talt indflettet centralt i Jakob Koldings collager og afdækker således at gennemgående elementer i hans kunstpraksis er forhold som byplanlægningens adfærdsregulerende aspekter, menneskers tilhørsforhold og medejerskab til offentlige rum og de psykologiske, sociale og økonomiske processer, der konstant interagerer i en urban kontekst.

Med en sådan agenda giver det mening at arbejde med collagen, netop som Kolding gør.

Udklip fra byudviklingsafhandlinger kobles med tegneseriestriber. Billeder fra populærkulturens undergrundsmiljøer som graffiti-, skater- og dj-kulturen optræder sammen med minimalistiske skulpturer og modernistisk arkitektur.

Udklippene bidrager til hinanden, og de omdanner hinandens betydninger. Som en parafrase over subjekternes konstante relationelle udveksling indgår collager-nes forskellige dele elegant i nye motiver og æstetiske rum, mens de refererer synkront til talløse andre kontekster, det være sig fysiske og sociale eller økonomiske og politiske.

Tørst efter accept

Menneskets indbyrdes relationer, adfærd og sociale tilhørsforhold tematiseres ligeledes i Daniels Svarres totalinstallation Give Me Shelter. Antropomorfe skulpturer af sammensyet tøj står i lukkede uigennemtrængelige klynger, i krampagtig, men tryg og ensrettet fortrolighed.

Hver klynge er uniformeret identisk; en med hættetrøje og jeans; en med jakkesæt; en med militær camouflage og en med klassiske, anonyme lyseblå skjorter og sorte bukser - alle beklædninger, der er gennemsyret af sociale koder og forventninger til identitet og adfærd.

Ingen af de fire grupper har kontakt med hinanden. Deres intime fællesskab er ekskluderende og efterlader også beskueren udenfor; uden tilflugtssted; alene i det identitetens tomrum uden for gruppen, som de uniformerede skikkelser synes at frygte så intenst.

Svarre formår med skulpturer som disse at iscenesætte de problematiske aspek-ter, der i normaliseringens navn opstår i skabelsen af lighedsbaserede fællesskaber, frem for fællesskaber baseret på forskellighed: Forestillingen om 'os' og 'dem' ligger på lur med hvæssede klør bag menneskets ubændige tørst efter fællesskabets accept.

Beskeder udefra

I en langt mere minimal æstetik undersøger Ursula Nistrups installation On Conditions of and Conditioning: Three Works, in the Same Building, in Relation to Each Other ligeledes den gensidige påvirkning mellem mennesket og dets omgivelser.

Hun arbejder med rum, lyd og bevægelse, når hun lader de tre værker Wire Structures, Audible Tuning og Space Reflected Through the Vibration of Two Strings interagere med hinanden og med beskueren. Sidstnævnte udfolder sig allerede på trappen op til første sal, men det er usynligt. Det kan ikke ses. Det skal høres.

Fra vinduerne på Overgadens første sal til træerne ved kanalen har Nistrup udspændt tynde snore, hvis vibrationer fra vind, regn eller biler omsættes til lyd på den dunkle trappe. Uventede lyde i uventede rum møder beskuerne og maner således til skærpelse af opmærksomheden mod den måde, vi oplever og indgår i verden på. Nistrups værker virker, som udstillingstitlen angiver, i relation til hinanden. De forstærker og komplimenterer hinanden på en fin og overbevisende måde. Det samme gør sig gældende for de tre udstillinger på Overgaden.

- Jakob Kolding (Uden titel)

- Daniel Svarre: 'Give Me Shelter'

- Ursula Nistrup: 'On Conditions of and Conditioning'

Overgaden - Institut for samtidskunst, til den 24. juni.

www.overgaden.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu