Læsetid: 3 min.

Udlicitering og privatisering står i stampe under VK

Under VK-regeringen er udliciteringen faldet, og Danmark ligger helt i bund med privatisering af statsejede virksomheder, viser nye opgørelser
6. januar 2006

Kommunernes udlicitering af opgaver er faldet, siden VK-regeringen tiltrådte i 2001. I fjor nåede overførslen af opgaver til private hænder ned på så lavt et niveau, som det ikke har været siden 1995. Sammenlignet med andre EU-lande går det også meget langsomt med at få privatiseret statsejede selskaber. Måske er regeringen bange for at føre borgerlig politik, siger økonom.

Ifølge tal fra Indenrigsministeriet er graden af kommunal udlicitering faldet fra 11,8 procent i 2001 til 10,7 procent i 2005. Det var ellers et erklæret mål at få gang i udliciteringen, da regeringen tiltrådte.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Martin Paldam siger:

"Regeringen gør ikke noget særligt for at få gang i udliciteringen. Den er måske bange for at blive beskyldt for at føre borgerlig politik? Og så er det nok ekstra svært for finansminister Thor Pedersen at skubbe på, fordi han selv kommer fra servicekoncernen ISS."

Direktør i den liberale tænketank CEPOS, Martin Ågerup, er heller ikke imponeret over regeringens indsats på udliciterings-området.

"Det er bemærkelsesværdigt, at udliciteringen steg under den socialdemokratisk ledede regering, mens den har stået i stampe under VK-regeringen. Regeringen kunne påvirke udviklingen mere ved eksempelvis at straffe de kommuner, som har en lav udliciteringsgrad, økonomisk ."

Dansk Industri har beregnet, at hvis udliciteringsgraden på landsplan øges med fire procentpoint, så vil de nye storkommuner kunne få økonomisk luft til at give borgerne en service svarende til den højeste blandt de 'gamle' kommuner.

Martin Paldam mener, at der er al mulig grund til at teste mulighederne for udlicitering.

"Udlicitering har vist sig i det store hele at give besparelser. Konkurrence på et område afslører næsten altid noget overflødigt fedt. Eksempelvis viste det sig, da SAS fik konkurrence, at selskabet kunne spare cirka halvdelen af sine udgifter uden meget store konsekvenser for driften," siger Paldam, og fortsætter:

"Kommunerne og staten bør eksperimentere langt mere med at udlicitere. Det kunne f.eks. være spændende at se, om private firmaer kunne drive fængsler billigere. Det er bare med at prøve sig frem. Nogle gange vil det lykkes, mens det andre gange går skidt, som f.eks med ISS' børnehaver."

Privatisering i stå

Dansk Industri har set på, hvordan det går med privatiseringen af statslige selskaber. Blandt de 15 gamle EU-lande ligger Danmark helt i bund.

I perioden 2001 til 2005 er der solgt aktier i statslige selskaber for to mia. kr.. Når det sættes i forhold til landets samlede produktion, så får Danmark en privatiseringsgrad på 0,3 pct. Lande som Grækenland, Finland og Italien privatiserede cirka ti gange mere i samme periode.

Danmarks bundplacering hænger sammen med, at den danske stat i sammenligning med de fleste andre EU-lande ikke har særligt mange aktier at sælge ud af. Men regeringen gør nu heller ikke særligt meget for at sælge det, der er, konstaterer professor Carsten Greve fra Copenhagen Business School.

"I betragtning af at regeringen lagde ud med at lave et privatiseringskontor i Finansministeriet, så har tempoet ikke været særligt højt," siger Carsten Greve.

For et stykke tid siden kom det australske selskab Macquerie med et tilbud på den sidste statslige aktiepost i Københavns Lufthavne. Buddet blev afvist af finansminister Thor Pedersen.

"Afvisningen skaber forvirring blandt investorer om regeringens holdning til privatisering," mener Greve.

Selskaber som PostDanmark, DONG og Scandlines står foran privatisering. Men de helt store muligheder for øget privatisering ser Dansk Industri (DI) i de nye storkommuner.

Branchedirektør for Serviceindustrien i DI, Frank Bill, siger:

"Vi ser det helt store potentiale for privatiseringer i kommunerne. Her har man mange fælleskommunale selskaber på affalds- og miljøområdet. De selskaber er der sådan set ingen grund til at have længere, for der er private virksomheder, som kan løfte opgaverne."

"I de fælleskommunale selskaber sidder der kommunalpolitikere, og det øger risikoen for, at der sker en uheldig sammenblanding af politiske og kommercielle interesser."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her