Læsetid: 5 min.

Med udsigt til det hele

For de fleste går naturisme ud på at campere i bar røv og drikke en pils i det folkelige fællesskab. Men der er stadig akkurat plads til dem med et romantisk ønske om at komme helt tilbage til naturen
5. juli 2006

"Velkommen til," siger Merete Andersen. Hun har ikke en trævl på kroppen. Men det er også hele pointen, når man er naturist. Vi er for enden af Bøvl Vej - en parallelvej til Promillevej, og her står Merete og Jacob Andersens campingvogn. Side om side med andre mobile parcelhuse, der er adskilt af veltrimmede hække. De sidder nøgne og drikker formiddagskaffe under et flagrende dannebrogsflag, som er sat fast på toppen af forteltet. En nøgen mand trasker forbi med en græsslåmaskine, mens Merete går ind for at hente et par ekstra stole, så vi kan sidde ned.

"Er i sikre på, at I ikke vil have en øl?"

Jacob og Merete er henholdsvis 65 og 59 år, og de er kommet på NFJ Camping lidt uden for Odder hvert eneste år siden 1974. De er fastliggere, og dem er der cirka 60 af på campingpladsen. De andre kalder de for 'turisterne'. Det er dem, der kun bruger campingpladsen om sommeren, når de har ferie.

"Nogle kommer her kun i et par uger om året, andre falder fra efter et par år og finder andre interesser. Men for os er det en livsstil - 100 procent," siger Jacob.

En livsstil

Merete og Jacob har lagt håndklæder på puderne i deres havestole. Det er det mest hygiejniske, når nu man ikke har noget tøj på og solen bager, forklarer Merete. Og det gør den i dag - fra en skyfri himmel.

"Vi tager bare herud og smider tøjet. Det er det, det handler om. At mærke sol og vind på hele kroppen," siger Merete. Der er kaffe på kanden og mælken står på køl i det store Gram-køleskab i forteltet. Campingvognen er indrettet med toilet og i køkkenet er der laminerede træskabe. På gulvet i forteltet er der lagt gulvtæppe ud og fjernsynet er stillet til rette på et lille bord. Selv om man er på camping, må der nemlig gerne være ordnede forhold.

For Merete og Jacob handler det nøgne campistliv dog mest af alt om at komme hinanden ved. Fællesskabet med de andre er den væsentligste årsag til, at de bliver ved med at komme tilbage - og som fastligger på NFJ Camping lærer man hurtigt hinanden at kende, fortæller Jacob. Til hudløshed.

"Der er ingen forpligtelse til at være sammen. Men vi holder øje med hinanden. Hvis en af de andre har været oppe og skændes med sin kone, så kan det være, at vi lige skal have en bajer i hånden og sætte os ned til stranden. Så snakker vi tingene igennem og får glattet dem lidt ud," siger Jacob.

"Vi holder sammen," når Merete lige at sige inden en gammel tysk postbil drejer ind på pladsen. "Det er Lis og Arne," udbryder hun og vinker med hånden så barmen gynger.

"Det er nogle af dem, vi plejer at holde andagt med."

- Andagt?

"Ja, det kalder vi det," siger Jacob.

"Vi plejer at ringe med klokken ved ellevetiden om formiddagen og så samles vi til en øl og en lille sludder," siger han. Merete korrigerer:

"Nogle gange ringer vi ikke med klokken, hvis vi helst ikke vil være så mange."

Ikke en swingerklub

Modsat manges opfattelse, er der ikke noget seksuelt forbundet med naturisme, forklarer Jacob:

"Der er nogen, som tror, at vi ligger i med hinandens koner, og at det at være naturist er lidt ligesom at være i en swingerklub, men det har ingenting på sig," siger han.

"Så er vi i hvert fald gået glip af noget - så skal vi have vores penge tilbage," griner Merete.

Aldersgennemsnittet er højt i NFJ camping - også for højt, mener Jacob. Hvert år må de tage afsked med et par medlemmer og sidste år måtte Jacob bryde ind i en campingvogn fordi en 83-årig mand var drattet om. På trods af frafaldet har NFJ Camping alligevel vokset sig større de senere år.

"Der er ikke så meget fornyelse, men pladserne bliver større - folk vil gerne have mere plads," siger Jacob.

Tilbage til naturen

Et godt stykke ude af stranden - helt isoleret fra resten af campingpladsen, ligger et telt på en skrænt med vildt-voksende græs og buske. Her bor Arno og Erika Zäpernick.

De er tyskere og lever til daglig i Hohenfelde tæt ved Kiel. Men hver eneste sommer de seneste 43 år, har de taget turen til NFJ. For Arno handler naturismen om mere end at være nøgen. Det er en måde at komme tilbage til naturen på, forklarer han.

"Det ligger i naturismens grundtanke. Det handler om lys, luft og sol. Engang måtte man ikke ryge som naturist. Fordi det var i mod grundtanken om den friske luft og naturen. I dag ryger næsten alle," siger han.

Arno og Erikas telt er meget primitivt. Der er en lille soveplads, et kogeblus og et bord med to stole. Arno har selv syet teltet, og den økologiske tanke er gennemført - alt regnvand løber via nogle hjemmelavede tagrender ned i en spand og benyttes til opvask og bad. Og i et lille træ kan man hænge en pose med regnvand op, når man skal bade. Bag teltet står en solfanger, som leverer al strøm til teltet.

"Sådan kan vi godt lide det," siger Erika. Hun er i dag 7o år, mens Arno har rundet de 73 - og til september fejrer de guldbryllup. Enkelte luksusting har da også sneget sig ind med alderen. Et lille mikroskopisk fjernsyn, som kører på solenergi:

"Vi er jo blevet ældre," konstaterer Erika.

"Vi bruger det kun til at se VM og Tour de France. Kun sport - ikke andet," siger Arno. De husker tilbage på NFJ's spæde dage i 60'erne:

"Dengang var der kun nogle få par. Så alle kendte alle," fortæller Erika, og Arno henter straks et fotoalbum. Med billeder af nøjagtig samme idylliske spot fra 1963 og frem til i dag.

"Her kan I se - de står alle og vinker farvel til os. Flere var der ikke," siger Arno og peger på et billede med omkring 12 unge mennesker og et enkelt barn." Dengang var naturistfællesskabet et andet, husker de:

"Alle kendte alle. Vi holdt fester og drak vin sammen om aftenen. Det var ligesom en stor familie. I dag er der så mange, at vi langt fra kender alle. Og mange sidder alligevel bare inde i deres store campingvogne og ser tv," siger Erika, men tilføjer:

"Men vi kommer da stadig rundt og drikker en kop kaffe af og til."

Tæt på skrænten

Mens andre på NFJ Camping ekspanderer, har Arno og Erika det modsatte problem. Deres plads bliver år for år mindre, og i år er der kun 20 centimeter fra teltet til kanten, fordi havet æder af skrænten. Engang var den bred - og på stranden var der plads til en volleyballbane, viser Arno på et billede fra midten af 60'erne, hvor der ganske rigtigt er nøgne mennesker på hver side af et volleyballnet. Men de to vil ikke flytte op på selve campingpladsen:

"Vi vil ligge hernede ved stranden. Hvert år tager lederen af stedet et billede, og sender det til os - så vi kan se, om der er stadig er plads nok." Erika kigger på sin mand:

"Og så længe der er plads, bliver vi ved med at komme."

Arno nikker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her