Læsetid: 3 min.

Udsigt til større gevinst ved at arbejde

Når regeringen giver en skattelettelse, bliver det i form af et øget jobfradrag, viser rundspørge. Devisen er, at forskellen mellem at være ledig og i job skal være større skattelettelse
18. januar 2007

Når regeringen giver en skattelettelse, bliver det i form af et øget jobfradrag, viser rundspørge. Devisen er, at forskellen mellem at være ledig og i job skal være større

Regeringen ventes i løbet af 2008 før et folketingsvalg at give en skattelettelse. Det bliver efter alt at dømme kun til folk i arbejde i form af et øget jobfradrag, som der er bred politisk opbakning til, viser rundspørge. Kun SF og Enhedslisten er direkte imod.
Venstres chefideolog, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, vil give skattelettelser, når der ifølge regeringens skøn er plads til det i samfundsøkonomien. Adspurgt om formen siger han:
»Som beskæftigelsesminister lægger jeg mit lod i den vægtskål, der hedder et jobfradrag, så forskellen mellem at arbejde og være på passiv forsørgelse bliver større.«
Ministeren vil ikke uddybe yderligere, men ifølge Informations kilder har Hjort Frederiksen opbakning til sit synspunkt i toppen af Venstre. Partiets skatteordfører, Kim Andersen, vil ikke sige noget præcist om eventuelle skattelettelser.
»Når situationen er til lettelser, skal vi nok finde ud af, hvordan de skal gives. For Venstre er det vigtigt at øge motivationen til at komme på arbejdsmarkedet og at kvalificere sig i job til at rykke opad.«
Den nye konservative skatteordfører, Jakob Axel Nielsen, vil ikke kommentere planer om at hæve jobfradraget, der er på 2,5 procent af lønnen. Men han siger dog:
»Vi skylder hinanden at gøre det mere attraktivt at komme ind på arbejdsmarkedet. Det skal ikke være sådan, som det er i dag, at den økonomiske gevinst for omkring 120.000 mennesker ved at tage et arbejde er forsvindende lille.«
Dansk Folkepartis skatteordfører, Mikkel Dencker, tror ikke på skattelettelser inden næste folketingsvalg, men hvis de kommer, »skal beskæftigelsesfradraget forhøjes«.

Del af reform

De radikale vil fordoble jobfradraget til fem procent af lønnen, dog maksimalt 12.500 kr., men det skal helst være som led i en større skattereform. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Elisabeth Geday, siger:
»Det gode ved jobfradraget er, at det øger værdien af at gå på arbejde, uden at man samtidig gør livet hårdere for folk på dagpenge eller kontanthjælp.«
Socialdemokraternes skatteordfører, John Dyrby, vil overhovedet ikke høre om skattelettelser, »før der er brugt penge på at skabe ordentlige forhold i den offentlige sektor.«
»Skal der lettes, er et øget jobfradrag dog ikke nogen dårlig opfindelse. Men i stedet for sådan et smålapperi på skattesystemet, vil vi hellere have en større reform,« siger Dyrby.
I 2005 foreslog Socialdemokraterne selv i jobplanen Made in Denmark at hæve jobfradraget til 4,5 procent af lønnen.
»Jobfradraget er en af de mest effektive skattelettelser i forhold til effektiv omfordeling fra rige til den store mellemindkomstgruppe,« siger Dyrby.
Enhedslisten og SF vil ikke være med til at hæve jobfradraget. SF’s skatteordfører, Morten Homann, siger:
»Jobfradraget er ineffektivt i forhold til at få folk fra overførselsindkomster over på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at det virker skævt på den måde, at en masse mennesker på små indkomster, f.eks. kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, ikke får glæde af det. Skattelettelser skal gives i bunden, så de svageste får glæde af dem.«
Økonomisk set er et af landets største udfordringer den voksende mangel på arbejdskraft. Kommer der ikke flere folk i sving, er der risiko for, at opsvinget bliver sat over styr. Når det gælder om at øge det samlede antal timer, danskerne bruger på jobbet, så er jobfradraget ikke særligt effektivt ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos.
»Vores beregninger viser, at det samlede udbud af arbejdskrafttimer vil vokse mere, hvis man letter topskatten, end hvis man øger jobfradraget,« siger Lundby Hansen og konkluderer:
»Jobfradraget er alt for dyr en måde at motivere ledige til at søge arbejde på. For at flytte 15.000 på overførselsindkomst i job, skal man via jobfradraget give 50 mia. kr. i skattelettelse. Den mistede offentlige indtægt svarer til, at man skal fyre 100.000 offentlige ansatte!«
Cepos ønsker i stedet for øget jobfradrag en kortere dagpengeperiode som en måde at øge incitamentet til at arbejde.
Professor Claus Thustrup Kreiner fra Københavns Universitet har for Rockwool Fonden regnet på effekterne af at hæve jobfradraget. Der er usikkerhed om virkningerne, men Thustrup Kreiner mener dog, at et målrettet jobfradrag kan være en god idé.
»Hvis man målretter jobfradrag, så de som i Storbritannien gives specielt til enlige forsørgere, så kan det have store fordele. For mange enlige forsørgere er forskellen mellem at være på kontanthjælp og i arbejde meget lille, da de som forsørgere får ekstra bevillinger fra det offentlige. Og hvis de kommer i job, vil de offentlige kasser også spare mange udgifter,« siger Claus Thustrup Kreiner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her