Læsetid: 4 min.

Udstødnings-Europa

12. juni 1999

I OVERENSSTEMMELSE med den nye verdensorden stiger udstødning og marginalisering samtidig med at arbejdsløsheden falder.
Med et utal af tal har Information forsøgt at tale dette tilsyneladende paradoks ind på den politiske dagsorden. Skønt hovedparten af tallene har været hentet fra regeringens egne tabelværker, omend ofte i en anden orden end regeringens, har det været noget nær umuligt at vække selv den såkaldte samfundsvidenskabelige forskning til dåd og granskning i et omfang, der står mål med de alarmerende kendsgerninger.
Nu kommer Dansk Arbejdsgiverforening på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik med bekræftende tal. Ifølge foreningens Arbejdsmarkedspolitisk Agenda viser de, at "mens et faldende antal danskere rammes af lettere, mere forbigående ledighed, vokser gruppen af dybt marginaliserede, der ikke har haft et almindeligt arbejde i blot 10 procent af tiden de seneste tre år."
Som det fremgår af reportagen i dagens avis, skovler regeringens embedsmænd og samfundsforskere dog allerede sand på lorten, så nye ørkenvandringer er i vente.

SUKKENDE peger DA's direktør Ole Krogh på, at uanset hvordan man gør det op, er det dog indlysende, at alt for mange er marginaliserede. "Det viser, at der skal ske en større målretning af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, så de opfylder målet om at føre til ordinær beskæftigelse. Det kan man ikke komme uden om."
Faktisk var det nøjagtig det samme Socialistisk Folkeparti Jes Lunde sagde for et par uger siden, da han bebudede en målrettet kamp mod udstødningen og marginaliseringen som sit partis hovedkrav til efter-årets finanslovsforhandlinger. Nu har vi længe nok diskuteret decimaler og et par tusinde flere i fleksjob som udtryk for, at udviklingen vender. Tilbage står den indiskutable kendsgerning, at der hvert år stadig er ca. tredive tusinde nye danske kvinder og mænd i den arbejdsduelige alder, som efter at have været ledige i længere tid og været ture omkring sygeorlov, anden orlov og aktivering ender på den ene eller den anden form for overførselsindkomst - hvis de da ikke overlades til familien eller gaden og glider helt ud af statistikken. Med den seneste tids skærpede hindringer for at opnå førtidspension står i stigende grad kontanthjælpen tilbage som eneste mulighed, når blandt andet sygeorloven er udtømt. Men selv kontanthjælpen kan inddrages med henvisning til ægtefællens forsørgerforpligtelser.
Men så kan man jo bare lade sig skille...

TALLENE år efter år i hundredetusindevis for det samlede antal overførselsindkomstmodtagere i den ellers arbejdsduelige alder (SU-modtagere ikke medregnet) og tallene i titusindevis for nye overførselsindkomstmodtagere har for længst overbevist Information om, at det ikke giver mening som regeringen og en del af den samfundsvidenskabelige forskning at holde aktiverede og mennesker på orlov uden for den samlede statistik over arbejdsløse.
Dansk Arbejdsgiverforening gør det heller ikke. Derfor kan dens forskningsafdeling på baggrund af specialkørslerne fra Danmarks Statistik konkludere:
"På kun et år er gruppen af dybt marginaliserede vokset med næsten 10.000, og det samlede antal når nu op på knap 83.000 fuldtidspersoner. Især er mange flere kvinder blevet ramt af dyb marginalisering."
Marginaliseret i almindelig forstand er man efter de for tiden gældende definitioner, når man ikke har haft almindeligt arbejde i 70 procent af tiden inden for de seneste tre år.
Fra 1997 til 1998 faldt antallet af marginaliserede kun med fire procent, skønt den øvrige - almindelige - arbejdsløshed faldt med 18 procent.
"Trods mindre ungdomsårgange og regeringens særlige indsats mod ungdomsarbejdsløsheden stiger antallet af marginaliserede unge: Fra 1997 til 1998 er antallet af marginaliserede unge fra 16 til 24 år vokset fra 5.760 til 7.067 fuldtidspersoner - en vækst på næsten 25 procent. Det er lykkedes at reducere antallet af marginaliserede unge på dagpenge, men det mere end opvejes af, at antallet af marginaliserede unge på kontanthjælp er vokset 60 procent på blot et år."

I ARBEJDSMINISTERIET siger man ganske vist, at man har regnet på tallene efter nøjagtig de samme forudsætninger som Dansk Arbejdsgiverforening - og er kommet til ganske andre resultater.
Helt de samme forudsætninger kan der dog næppe være tale om, for så dumme er arbejdsgiverne ikke, at de direkte svindler med tallene. Af ovennævnte grunde hælder vi mest til de forudsætninger, DA har anlagt.
Det er vel i erkendelse af den samme sociale kata-strofe, at Storbritanniens premierminister Tony Blair og Tysklands forbundskansler Gerhard Schröder i deres forslag til en en ny - tredje - "Vej fremad for Europas socialdemokrater" konstaterer, at "arbejdsmarkedet har brug for en sektor med lave lønninger for at skabe job til de ufaglærte."
Det helt afgørende er nu, hvad det er for lønninger, Blair og Schröder taler om, og hvordan det såkaldte lavtlønsmarked skal skabes og indrette sig.
Er der tale om menneskers reelle og disponible lønninger, som nu skal ned på et lavpunkt (som i USA), tegner en ny istid sig. Skal de marginaliserede og ud-stødningstruede derimod have lov at tilbyde deres arbejde uden indkomst- og momsbeskatning af det, får de mulighed for at opnå almindeligt arbejde inden for især service og det civile samfund i selv nutidens robotiserede og globaliserede verden. Det er isnende, at Blair og Schröder ikke udtrykkeligt gør klart, at det er den sidste løsning, de forestiller sig.el

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her