Læsetid: 3 min.

De udstødte unge i forstæderne er holdt op med at bytte om på stavelserne

14. maj 2005

I Paris taler man to sprog. Eller rettere sagt to typer sprog. Fransk, som man lærer i skolen. Og et fransk, som skolen forbander - blandt andet fordi det bliver mere og mere populært.

Det forbandede fransk er slang, også kaldet verlan. Princippet er at bytte om på stavelserne. For eksempel er verlan det omvendte af l'envers, der betyder omvendt.

Det siges at have fundet anvendelse allerede i det 16. århundrede, men ifølge forskeren Louis-Jean Calvet dateres den første dokumenterede brug til det 19. århundrede, hvor verlan tjener som kodesprog i underverdenen. Under besættelsen bliver verlan modstandsfolkenes hemmelige sprog. I sin nuværende brug finder det sit udspring i højhusparker bygget til fremmedarbejdere i forstæderne i tiden efter Anden Verdenskrig.

Siden er det blevet de udstødte unges slang i de sociale boligbyggerier, der omgiver Paris, de såkaldte Cités, også kaldet Técis. Under masseoptøjer og konfrontationer med politiet i 80'erne kommer deres deformerede fransk den øvrige befolkning for øre. Med rappen og hiphop-kulturens popularisering og film som Hadet i 90'erne spreder brokker af verlan sig til nærved alle sociale lag.

I et tv-interview hopper selv daværende præsident Francois Mitterand med på galajen. Adspurgt om han kender ordet chébran - verlan for branché, som betyder opkoblet og altså hip - nikker han bekræftende og svarer: "Det er allerede passé; nu siger man cablé."

I dag mestrer også politiet sproget - udover det kodesprog, deres eget, som det forlyder, de internt anvender. Flere ord på verlan har fundet deres vej ind i ordbøgerne.

Verlan fungerer ikke længere som samfundets forvistes afvisning af samfundet. Heller ikke udløberen, verlan af verlan. Da les arabes gik fra selvudnævnte beurs til selvudnævnte rebeus var det begyndelsen på enden, har en socialpædagog ladet undertegnede forstå.

De modebevidste parisere har taget det til sig. Varianten kaldes bourgeois verlan. Eller verlan geoisbour. Visse anvender det i sympati med de marginaliserede. Andre dyrker det omvendte sprog, som de dyrker det omvendte snobberi.

Verlan er på vej ud af ghettoen. Sociologer, antropologer, lingvister og diverse forskere studerer det med stadig større ildhu. I Frankrig såvel som i resten af verden.

Som det ofte anføres, finder parisisk verlan sin pendant i Buenos Aires. Der hvor man danser gotan, d.v.s. tango. Her hedder det vesre, det omvendte af revés, der betyder omvendt og finder sit udspring i slutningen af det 19. århundrede.

Verlan er kreativ sprogbrug. Det er de fleste enige om. Der trækkes linier tilbage til franske forfattere som Paul Verlaine og Raymond Queneau. Selv lingvisten ved Sorbonne, Alain Bentolila, indrømmer, at det er "interessant". Men som han både har ladet avisen Libération og siden Le Monde forstå inden for de sidste par år, er denne afart af fransk først og fremmest kendetegnet ved dens abslutte "fattigdom."

Som han anfører er der nogle, der ikke mestrer andet en verlan og andre beslægtede former for slang. Det er svært at åbne en bankkonto eller søge et arbejde, "når man kun har 350-400 ord til sin rådighed, imens vi, vi, bruger 2.500," forklarer han. Hermed marginaliseres de marginaliserede blot yderligere. Bentolila er derfor ikke den type, lader han forstå, der udbryder: "Hvor heldige de dog er disse unge, at de taler dette sprog!"

Han vurderer, at mellem 12 og 15 procent af landets unge kun benytter sig af slang. I flere kvarterer gøres der en indsats for at lære børn og unge at tale det franske sprog, som de burde have lært i skolen eller fået ind med modersmælken.

Verlan er ikke mere hipt i forstæderne. Det kan heller ikke betale sig. Men glæden ved at opfinde et ord, der spreder sig i vennekredsen, derefter i kvarteret, måske til hele regionen og - hvis man er heldig - til resten af republikken, lever videre. Ny slang opstår af låneord fra bl.a. kreolsk, amerikansk og roma. Måske har man husarrest, måske er man Alcatraz, men ens ord kan stadig nå vidt omkring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu