Læsetid: 4 min.

De udstødtes værner

20. september 1996

DET ER ikke hver dag, man gives chance for at berømme CD's skattepolitiske ordfører Peter Duetoft for at være den, der sætter fingeren på den allerømmeste byld i debatten om vækst- og velfærdsssamfundets modsigelser. Og det er vist nærmest uden fortilfælde, at man på denne plads ser sig i stand til at sige CD direkte tak for et politisk forslag. Så lad os derfor indlede med en taksigelse til det lille borgerlige regeringsparti for torsdagens skattepolitiske udspil. Som godt nok ikke er noget columbusæg, men som tjener den funktion nu at tvinge de øvrige partier til at forholde sig konkret til problemet med de hundredtusinder af lavtuddannede, der er skubbet ud i ledighed og offentlig forsørgelse.
Problemets kontekst blev givet i gårsdagens Information i en artikel om den netop offentliggjorte Trade and Development-rapport fra FN-organet UNCTAD. Rapporten konkluderer - som andre før den - at konkurrencen fra de østlige vækstøkonomier vil tage markant til og i stigende grad slå fremstillingsvirksomheder i de vestlige industrilande ud. Med de lave lønninger i Østen og den liberaliserede internationale handel bliver et voksende antal vestlige virksomheder ude af stand til at konkurrere og dermed ude af stand til at holde arbejdskraften beskæftiget på dagens lønniveau. Allerede nu oplever Vesten en massearbejdsløshed som i 1930'erne, anfører UNCTAD.

Fra en hjemlig synsvinkel er dilemmaet, at den i dag gældende mindsteløn gør alt for mange danske lønmodtagere ikke-konkurrencedygtige på dét, der er i dag er et globalt arbejdsmarked. Masser af opgaver udføres for en brøkdel af prisen i Østeuropa eller Fjernøsten. Hvorfor de pågældende danske lønmodtagere i realiteten ikke længere - eller snart ikke længere - er lønmodtagere, men derimod ledige på offentlig forsørgelse. Udstødte uden større håb om forandring.

DEN SNART glemte Velfærdskommission førte ophedede interne debatter om, hvorvidt det vil være muligt at uddanne sig ud af problemet, dvs. opkvalificere de ledige så de opnår en markedsværdi svarende til mindstelønnen og derfor bliver hyret til nye job i f.eks. industrien. Den diskussion kører i dag videre for fuldt tryk - omend for lukkede døre - mellem Mogens Lykketofts finansministerium og Mimi Jacobsens erhvervsministerium. Eksperterne hos sidstnævnte er ved at færdiggøre en Erhvervsredegørelse 96, der ifølge presseforlydender betoner den stærke trussel fra den globaliserede økonomi og kun tiltror uddannelsesstrategien begrænsede muligheder for at hjælpe de lavtuddannede ledige tilbage på arbejdsmarkedet. På det punkt synes Erhvervsministeriet på linie med bl.a. de to forfattere til et indlæg under Økonomi i opbrud i avisen i går, økonomerne professor Peter Birch Sørensen og lektor Torben Tranæs.
I fællig synes Erhvervsministeriets eksperter og de to økonomer at være af den opfattelse, at man for at bringe mange af de udstødte tilbage til et værdigt arbejdsliv må supplere uddannelsesstrategien med etablering af job, hvis aflønning harmonerer med de lavtuddannedes faktiske markedsværdi. Altså at give arbejdsgivere lov at udbyde job til f.eks. 50-60 kr. i timen. En så lav løn gør det pludselig markedsøkonomisk realistisk at aflønne mennesker for at varetage funktioner, som i dag enten ikke varetages (f.eks. mange typer miljøgenopretning), varetages privat (f.eks. have- og husarbejde) eller varetages af lønarbejdere i lavtlønslande. For at dette ikke skal føre til en ny arbejdende underklasse med uværdige levevilkår som i USA og for samtidig at gøre det attraktivt for arbejdsløse at søge de nye job, knyttes dette forslag om lavere mindsteløn til ideen om en skattenedsættelse for de således lavtlønnede, så de ikke får forringet deres disponible indkomst og levestandard, men tværtimod kan øge den ved at gå fra ledighed til et af de nye job.

MAN SKULLE tro, at Socialdemokratiets ledelse kunne se perspektivet. Partiet trues jo i stigende grad af frafaldet af middelklassevælgere, der ikke vil finde sig i, at de skattefinansierede overførselsindkomster bliver ved at ligge på et tårnhøjt niveau (fordi antallet af udstødte forbliver tårnhøjt), samtidig med at der skæres i f.eks. sygehussektoren. Venstre er i dag ved at blive Danmarks største arbejderparti, befolket af frustrerede socialdemokrater, der dropper solidariteten, fordi de ikke tiltror S vilje eller evne til at bringe antallet af udstødte og dermed overførselsindkomsterne ned.
Trods det kommer modstanden mod den ny lavtløns- og skattefradragstanke især fra Mogens Lykketoft og Finansministeriet. Parallelt med arbejdet i Erhvervs-ministeriet arbejder finansministerielle embedsmænd således på beregninger, der skal nedtone truslen mod beskæftigelsen fra den globaliserede økonomi. Samtidig udtrykker man vedvarende tiltro til uddannelsesstrategien og til muligheden for via fornyet stærk vækst at bringe de udstødte tilbage i varmen. I virkeligheden spiller det givetvis en helt afgørende rolle for S-ledelsen, at man ikke vover at provokere fagbevægelsens traditionalister ved at stille spørgsmål ved mindstelønnen og dermed nære angsten for løntrykkeri og et tredie arbejdsmarked. Så hellere krydse fingre og opretholde illusionsmageriet, i alt fald til efter næste valg.

I den situation er det paradoksalt, at det netop skulle blive CD - partiet uden politik og ideologi - der nu træder frem og tilsyneladende påtager sig rollen som de udstødtes forsvarer. Eller i det mindste rollen som den, der nu tvinger en realpolitisk debat i gang.
For der er nok at diskutere. F.eks. hvordan ordningen gøres reelt tillokkende og ikke blot bliver en tilskyndelse til at supplere dagpenge med sort arbejde (se dagens Frie Ord). Hvordan man gengiver job af den ny type den værdighed, de engang havde og fortsat fortjener. Og hvordan man får fagbevægelsen til at se de nye job som en mulighed for de medlemmer og medmennesker, som bevægelsen i dag svigter, snarere end en trussel mod de, der i forvejen er inde i varmen.

jsn (Jørgen Steen Nielsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her