Læsetid: 9 min.

Udvikling eller bare bistand?

25. august 2006

I 1969 rejste en økonom i Verdensbanken det helt fundamentale spørgsmål: Virker vores u-landsbistand overhovedet? Som han sagde:

"Har vores bistand gjort noget ved fattigdommen, overdødeligheden og uligheden i udviklingslandene? Hvis vi må svare nej til to ud af de tre spørgsmål, har bistanden fejlet."

Knap fire årtier senere kan man stille samme spørgsmål - om bistanden fra de rige til de fattige lande har en effekt. En af de økonomer, der over årene har undersøgt det spørgsmål er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Martin Paldam:

"Vi har igennem 40 år set, at u-landshjælpen ikke skaber udvikling. I hvert fald ikke udvikling forstået som vækst. Jeg mener, at vi må tænke i radikalt nye baner."

Martin Paldam, der er kendt som bistandsmiljøets enfant terrible, er nået frem til en beregning, der viser, at der ikke er en sammenhæng mellem u-landsbistand og vækst i u-landene. Altså, at bistanden ikke kan måles i landenes samlede økonomier, hvilket selvsagt er en kontroversiel påstand.

Økonomiprofessor ved Københavns Universitet, Finn Tarp, er heller ikke enig.

"Det er galt at påstå, at bistanden ikke har en positiv effekt. Men det betyder imidlertid ikke, at der ikke er negative konsekvenser forbundet med bistand. Derfor må man hellere spørge, under hvilke betingelser bistanden virker. Og det spørgsmål er der langt fra enighed om," siger Finn Tarp, der med sine beregninger når til den modsatte konklusion af Martin Paldam. Nemlig, at man udmærket kan påvise en sammenhæng mellem vækst i nationaløkonomien og modtaget bistand. Han henviser derfor til den dominerende tendens i den økonomiske faglitteratur, der understøtter hans påstand: "Men det er en teknisk svær debat, der oftest påvirkes af, hvad man tror på."

Mirakler for småpenge?

Finn Tarp mener, at problemet ligger i, at man jo netop giver bistand til de lande, der har de største problemer. Det i sig selv bevirker, at vækst og udvikling afhænger af utroligt mange faktorer.

"Samtidig synes jeg, det er vigtigt at holde sig for øje, at den samlede bistand - selvom den i rene tal kan virke stor - ikke er meget, når man regner den ud i beløb per indbygger," siger Finn Tarp.

Sidste år var den samlede udviklingsbistand på 360 milliarder kroner - heraf kom godt de 10 milliarder fra Danmark. For de lande, der modtager mest bistand - landene syd for Sahara - udgør beløbet blot 35 dollars pr. person pr. år.

"Derfor er det svært at forvente - og et urealistisk stort krav at stille - at bistanden alene skal revolutionere verden," mener Finn Tarp.

Afsporet debat

Trods uenigheder om, hvad der kan måles og vejes, står en enkelt ting fast: Den leverede bistand er ikke en ubetinget succes. Eller som seniorforsker Steen Folke fra Dansk Institut for Internationale Studier formulerer det:

"Bistanden har mange dagsordener og kan tendere at skulle kunne det hele. Derfor kan man sige, at med for mange særkrav til bistanden, så kan den nogen gange spænde ben for sig selv."

Men ubetingede succeser vokser heller ikke på træerne. Derfor irriterer det formanden for Mellemfolkeligt Samvirke, Knud Vilby, at spørgsmålet om bistandens relevans altid skal trækkes frem, fordi der begås fejl. Han mener derfor, at der spilles for meget på at skabe overskrifter i stedet for at forstå de problematikker, der arbejdes med i nogen af verdens mest kaotiske samfund:

"Taler man om, at eksempelvis hjemmeplejen ikke fungerer optimalt, så er svaret da ikke, at vi helt afskaffer den. Det samme burde gælde for debatten om udviklingsbistanden."

Knud Vilby medgiver dog, at der er lande, der har modtaget meget bistand, men som samtidig har klaret sig rigtig dårligt økonomisk. Men det skyldes, at man først og fremmest fokuserer på de fattigste befolkningers behov.

"Bistand, hvis den er god, virker i forhold til enkelte målgrupper. Derfor er det rigtigt, at udviklingsbistanden ikke nødvendigvis betyder det store målt på makroøkonomiske parametre," forklarer Knud Vilby.

Professor ved Internationale Studier på RUC, Henrik Secher Marcussen, er enig med Knud Vilby.

"Vil man måle bistandens effekt, så mener jeg, at man må se på projekternes egne præmisser - det vil sige de opstillede indikatorer for et projekts succes. Og der er mange gode resultater. Dernæst må man tage den mere overordnede diskussion af, hvad bistanden betyder i forhold til at påvirke det omkringliggende samfund. Det er ikke altid, at man kan måle de resultater udfra økonomiske nøgletal," siger Henrik Secher Marcussen.

Derfor bliver der ofte talt om, at bistanden skal måles ud fra andre parametre end blot et lands Bruttonationalprodukt, BNP. For eksempel parametre for menneskelig udvikling som det er tilfældet med FN's barometer Human Development Index.

Tung offentlig sektor

Men det argument afviser Martin Paldam:

"Det er rigtigt, at folk, der beskæftiger sig med udviking, ofte vil henvise til, at udvikling ikke er lig vækst. Men ser man på sammenhængen mellem FN's opgørelse over udvikling baseret på andre faktorer som sundhed og forventet levetid, så er udviklingen ifølge den opgørelse praktisk taget identisk med udviklingen i vækst. Det vil sige, at får den nationale økonomi det bedre, så får befolkningen det tilsvarende bedre. Og u-landsbistanden synes altså ikke at være en brik i det spil, der afgør de fattige landes udvikling. Det er det sørgelige," forklarer Martin Paldam.

Men trods den harske kritik, erkender Martin Paldam, at det ikke kan konkluderes, at alt hjælp ikke virker: "Projekternes succes formår bare ikke at give udslag i forhold til landenes samlede økonomi."

Martin Paldam er for så vidt enig i, at rigtig mange projekter når deres mål. Han har lavet et større studie af 37 dansk støttede projekter i ni forskellige lande, hvor han målte effekten af projekterne fem år efter, de var afsluttet. Resultatet var, at ca. halvdelen af projekterne kunne betegnes som succeser målt i forhold til de opstillede mål. Men netop derfor stiller han spørgsmålstegn ved, om de opsatte mål er de rigtige.

Selv forklarer han den manglende sammenhæng mellem succes i projekter og økonomisk vækst med, at meget bistand rettes mod den offentlige sektor.

"Der er tre faktorer, der gør, at succesen ikke kan måles økonomisk i forhold til de statslige budget. For det første æder projekterne en god del administrativ kapacitet i modtagerlandene. Det koster altså i det offentlige budget. For det andet kan man tale om, at meget af den tilførte kapital ikke omsættes i egentlig produktivitet. For det tredje er bistanden ofte rette mod den offentlige sektor, hvorfor den ikke skaber markedsvækst," forklarer Martin Paldam, der mener, at effekten af at øge den offentlige sektor automatisk giver negativt udslag i økonomien:

"Det er der ret stor konsensus om, blandt både fortalere og kritikere af bistanden.

Et vildspor

Én af Martin Paldams hovedpointer er, at såvel den danske som den internationale udviklingsbistand på et tidligt tidspunkt er blevet ideologisk afsporet.

"I begyndelsen var de eneste, der beskæftigede sig med bistanden, den yderste venstrefløj. Det har skabt nogle tendenser, der har været meget svære at udviske. Blandt andet, at man har taget stærk afstand fra markedet som aktør. Men der er ved at ske en ændring til det bedre. Man er ved at finde væk fra det vildspor, som man alt for længe har kørt ud af."

-Bistanden var venstrefløjens projekt?

"Ja, og det har påvirket bistanden. Det er jo karakteristisk, at vi igennem de seneste 20 år ikke har nationaliseret en eneste virksomhed i Danmark. Alligevel har vi igennem vores bistand talt for en form for socialisme i u-landene. Og værst af alt - vi har samtidig taget afstand fra markedet og betegnet det som noget, der stort set ikke fungerer i u-landene. På samme måde har man ud fra nogle lidt klodsede hensyn nærmest afvist at tale om korruption i u-landenes statslige organer, fordi man har haft et ønske om at fremme de offentlige sektorer."

Som Martin Paldam forklarer, så bygger vi vores statsopfattelse på et kompromis, der går ud på, at vi har afskrevet tanken om en decideret socialisme. Tilgengæld har vi en velfærdsstat:

"Det er et kompromis, man ikke kan lave i u-landene. Derfor har man forsøgt at generere en offentlig sektor."

$SUBT_ON$Marked eller stat?

Knud Vilby er ikke helt uenig i Martin Paldams postulat, men mener, at bistanden for længst har rykket sig ud af den gamle ideologis svøbe.

Men at med som så mange andre ideer, har det kostet "enkelte endog meget store svipsere på den konto". Her kan nævnes et af dansk bistands største fejlslagne projekter, hvor man forsøgte at overføre andelstanken til Afrika, siger han.

"Derfor er det delvist rigtigt, selv om man kan finde eksempler på det modsatte. Men det er rigtigt, at bistand længe har trængt til en smule mere pragmatisme. Men der, hvor tingene for alvor har fungeret, er stadig der, hvor markedet og stat i samspil er blevet udviklet."

Men at man støtter netop den offentlige sektor i u-landene - om det så har en positiv effekt for økonomien eller ej - det er et argument, de fleste i bistandsmiljøet finder helt naturligt. Det er trods alt områder som sundhed, uddannelse og infrastruktur, der er afgørende for et lands udvikling på lang sigt.

"Jeg vil ikke frakende, at det er venstrefløjen, der i høj har drevet bistanden frem. Og det kan måske have kostet i forholdet mellem marked og stat. Men jeg mener, at man for længst har droppet ideologien. Eksemplet med en fejlslagen afrikansk socialisme i Tanzania er gammelt. Jeg mener ikke, at det er den slags, der dominerer bistanden i dag," svarer Steen Folke.

Han mener samtidig, at det er korrekt, at der i dag er en udvikling i retning af et stærkere fokus på markedet. Men man skal passe på ikke blindt at tro, at markedet løser alle problemer. Tværtimod. Vigtigst er, at det er meget svært at tilgodese de fattigste af de fattige med en ren markedstilgang, forklarer Steen Folke:

"Samtidig skal det huskes, at de tunge opgaver, som den offentlige sektor løfter, løser man ikke med en markedsbaseret tilgang til udvikling. Men det er ikke det samme som at sige, at der ikke kan være ræson i at støtte en udvikling baseret på en markedstilgang. Man skal bare være opmærksom på, at der eksisterer en risiko for at fokus drejes væk fra de fattigste."

Henrik Secher Marcussen vurderer, at der er tale om et decideret skift i fokus, hvor man ser, at bistanden i højere grad anvendes til at understøtte en nationaløkonomisk udvikling.

"Man skal bare ikke glemme, at bistanden rummer et vigtigt socialt element. Altså et fokus rettet mod de fattigste, hvor det ikke altid er ren markedsøkonomi, der er løsningen," siger Henrik Secher Marcussen, der tror, at vi kommer til at se en mere vækstorienteret tilgang til bistanden.

"Det er også en nødvendighed. På det afrikanske kontinent er bistanden nogen steder alt for dominerende i forhold til den offentlige sektor. Blandt andet i enkelte vest-afrikanske lande, hvor bistanden udgør op mod 85 procent af det statslige investeringsbudget," siger Henrik Secher Marcussen og fortsætter:

"Det betyder ikke - som kritikere som Martin Paldam måske ønsker det - at vi skal afmontere staten. Den er en nødvendighed. Der skal bare være en rimelig balance mellem fokus på vækst og så den offentlige sektor."

Spørger man endeligt Martin Paldam, hvorfor vi overhovedet giver bistand, er hans svar ganske kortfattet:

"Det giver folk en god følelse at give u-landsbistand. Det er jo rart at vide, at Danmark er derude, hvor der er behov."

20060824-212245-pic-697444063.jpgAlle taler om bedre koordinering for at undgå spild, kopiprojekter og for at styrke den fælles læring. Men for mange er det hverken ønsket eller praktisk muligt, siger Lasse Juul-Olsen fra Nepenthes i Honduras. Foto: Miriam Dalsgaard20060824-212245-pic-928154629.jpgGulvriste af tropisk træ på vej til Danmark. Firmaerne skal turde tænke langsigtet, hvis projekterne skal lykkes. Det er nemlig en gensidig læreproces, afkastet kommer ikke med det samme - og der begås fejl, fordi projekterne foregår i lande, der ikke fungerer. Foto: Lasse Juul-Olsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu