Læsetid: 3 min.

Udvisning af MS-folk fra Kenya fastholdes

MS skal holde sig fra at arbejde med jordspørgsmålet, siger Kenyas regering, der fastholder anklager om ulovligt virksomhed, men ikke dokumenterer dem
26. maj 2005

NAIROBI - Konflikten mellem den danske bistandsorganisation Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og regeringen i Kenya er gået i hårdknude.

Nye forhandlinger i Nairobi mellem den danske Kenya-ambassadør Finn Thilsted, MS' generalsekretær Lars Udsholt samt direktør for MS-Kenya Lotte Grauballe på den ene side og minister for national sikkerhed John Michuki og tre kenyanske departementschefer på den anden side har ikke ført til kenyansk tilsagn om at trække udvisningstruslen mod tre af MS-Kenyas medarbejdere tilbage. John Michuki fastholder tværtimod anklagen om, at MS har lavet "undergravende og illegalt arbejde" og stiller krav om, at MS i Kenya ikke længere arbejder med forhold vedrørende retten til jorden. Det ligger tilsvarende fast, at Lotte Grauballe samt MS-medarbejderne Dorthe Skovgård Mortensen og Kristian Sloth skal forlade landet, når deres nuværende arbejdstilladelse udløber.

"De bruger hård sprogbrug over for os, men der ligger ikke noget anklageskrift, som vi er er blevet konfronteret med," siger Lars Udsholt.

"Vi har ønsket at kunne give svar på deres anklager, som er grundløse, men vi har ikke kunnet få noget at forholde os til. Myndighederne har ikke ønsket at fortælle os, hvilke oplysninger og kilder de bygger anklagerne mod MS på."

Jordpolitik

Baggrunden for striden er MS' samarbejde gennem mange år med en række civilsamfundsorganisationer, der arbejder med adgangen til jord i Kenya. I den kenyanske reformregerings eget valggrundlag fra 2002 og i dens efterfølgende programerklæring talte regeringen for en større reformproces på jordrettighedsområdet.

I et konceptpapir fra regeringen fra marts 2004 om en ny jordpolitik hedder det tilsvarende, at: "Jord er kritisk for den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling af Kenya. Det er afgørende for at opnå økoniomisk vækst, fattigdomsreduktion og ligestilling."

"Jord var en afgørende grund til kampen for selvstændighed," erindrer regeringen om.

Problemet i dagens Kenya er, at jorden aldrig er blevet fordelt til befolkningen efter selvstændigheden i 1963 fra det britiske kolonistyre. 80 procent af Kenyas befolkning er afhængig af jorden for deres overlevelse, men de ejer den sjældent.

De mest frugtbare områder ejes i dag af en mindre kreds af efterkommere efter kolonisatorerne samt Kenyas politiske og økonomiske elite, der sidder på store rancher. Kenyas nuværende præsident Mwai Kibaki og hans familie ejer selv store landområder.

Skæv fordeling

Denne skæve fordeling har især det seneste års tid givet anledning til stadig flere protester fra jordløse befolkningsgrupper - bl.a. Kenyas masaier - og situationen lige nu er højspændt efter flere sammenstød med dødsofre mellem jordløse og myndigheder.

Peter Kariuki, formand for paraplyorganisationen Kenya Land Alliance, siger til Information, at det er en kamp mellem dem, der har, og dem, der ikke har.

"Den elite, der sidder på Kenyas jord, vil ikke afgive deres privilegier og magt, så enkelt er det. Derfor kan det blive en meget bitter strid," siger Peter Kariuki.

Han betegner det som "en fornærmelse" mod de kenyanske ngo'er og det kenyanske folk, når regeringen påstår, at MS opildner til protester.

"Som om folk, der er fortrængt fra deres jord, ikke er alt for klare over, at de har det elendigt. Det behøver de virkelig ikke MS til at forklare dem."

Efter mødet mandag mellem de danske og de kenyanske forhandlere er situationen nu låst.

"Kenyas regering lægger ikke op til flere samtaler. Efter vores opfattelse har konflikten nu fået en principiel karakter. Den handler ikke bare om tre MS-medarbejdere. Det handler om civilsamfundets ret til at arbejde med et emne, der er tæt koblet til fattigdomsproblemet, uden at blive truet og chikaneret. Derfor henvender vi os nu til vore kenyanske samarbejds-partnere samt til de andre internationale udviklingsorganisationer i Kenya med en opfordring til dem om at gå ind i den principielle sag," siger Lars Udsholt.

Op til mandagens møde sagde ambassadør Finn Thilsted til Information, at han ved de tidligere samtaler har understreget vigtigheden af, at de ngo'er, der hjalp præsident Kibakis regering til magten, stadig spiller den rolle, som regeringen selv begyndte med at tildele dem.

"Vi synes, det er vigtigt, at ngo'erne fortsat får et stort råderum og spiller en aktiv rolle i den proces, Kenya skal igennem for at sikre, at det her bliver et velfungerende samfund. Det synes som om, der er nogle kræfter i regeringen, som gerne vil have ngo'erne til at være mindre højtråbende," siger den danske ambassadør.

Det lykkedes ikke tirsdag at få kommentarer fra den kenyanske regering til sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her