Læsetid: 4 min.

UEFA's diskrete charme

De rige fodboldklubber i G14 pønser på at at skabe en europæisk superliga lige for næsen af UEFA. Men udviklingen af den Champions League, som UEFA sidder tungt på, kan vise sig at gavne G14
22. september 2006

Det kan godt være, tilskuerne måtte nøjes med tyndt øl i Parken til braget mellem FC København og portugisiske Benfica. Til gengæld har den danske klub fået UEFA's licens til at spise kirsebær med Europas tungeste drenge. Med FCK som flagskib er dansk fodbold dermed rykket ét skridt tættere på sportens aktuelle magtkampe.

Champions League anno 2006 er blevet en underlig bastard. Turneringen, som sidste år kunne fejre 50 års jubilæum, er ved at udvikle sig til en politisk vippepind. Det kan gå den ene eller den anden vej.

Det europæiske fodboldforbund UEFA, med den 77-årige svensker Lennart Johansson i spidsen, hviler på laurbærene. Ikke mindst siden sæsonen 1992/93, hvor Champions League fandt sit nuværende format med indledende gruppespil og efterfølgende knockout-runde, har de største og rigeste klubber dystet på grønsværen. Øverst står Real Madrid, som har vundet ni finaler - heraf de fem på rad og række - og deltaget i 12. Milan har løftet pokalen seks gange, Liverpool fem, og Bayern München og Ajax, som begge har vundet tre gange i træk, kan kalde sig firedobbelte mestre.

UEFA's filosofi handler om at "gøre det bedste for fodbolden". Men som enhver anden CEO ved den gamle svensker udmærket, at god moral trives bedst med sund økonomi. Tv-rettigheder, reklamer og alkoholfrie drinks skæpper godt i hovedkvarteret, Rote de Genève 46, 1260 Nyon 2, Schweiz.

Sheriffer i fodboldens vilde vesten

Men UEFA skal ikke blafre for meget med de liberale millioner. Hen over sommeren har FIFA-bossen Sepp Blatter anklaget dagens klubejere for at smide "pornografiske pengebeløb" efter en "lille-bitte gruppe af elite-spillere" for at "kontrollere den globale fodbold". Spørger man Blatter, som sammen med FIFA har tjent 15 milliarder kroner på VM 2006, er "kapitalismens wild west-stil" godt i færd med at invadere og på sigt ødelægge fodbolden. Senest har Blatter nedsat en arbejdsgruppe med Arsène Wenger, Johan Cruyff, Michel Platini samt den skandaleramte vice-præsident i AC Milan, Adriano Galliani. Dagsordenen er klar. De skal være sheriffer i fodboldens vilde vesten. Problemet er bare, at firebanden i større eller mindre grad er i lommen på de "vilde".

Et andet sted i det centrale Europa - helt præcist på Avenue de la Toison d'Or 67, Bruxelles, Belgien - følger man nøje fodboldens moderne udvikling. G14 er en økonomisk interesseorganisation for 18 af de mest toneangivende europæiske klubber. Lige nu hedder chefen Thomas Kurth. Men rygterne vil vide, at Real Madrids nye præsident, Ramon Calderón, er kørt i stilling til at tage over. Og det kan meget vel have været et af punkterne på det møde, som Calderón holdt for nylig med sin kollega fra FC Barcelona, Joan Laporta. Deres fans er hinandens arvefjender. Men Laporta og Calderón står sammen, når det gælder finanserne.

Her kan skeptikerne allerede begynde at ringe med alarmklokkerne. Mere magt til færre klubber. De fem rigeste - Manchester United, Real Madrid, Barcelona, Chelsea og Milan - bliver endnu rigere. Fodboldens traditioner afnationaliseres. Lyden af Champions League-hymnen, en kvalm blanding af Wagner og Queen, overdøver Østerbro-massens hyldest til "byens hold". Til gengæld kan Don Ø præstere et bedre cash-flow end Celtic og Benfica tilsammen, og det skal ikke undre, hvis FCK-foretagendet bliver G14's nye 'nr. 19'.

G14 kan ikke slå UEFA af pinden - endnu

Målet for G14 er at etablere en europæisk Superliga. Så kan holdene med stjerner i mangemillionær-klassen jævnligt møde hinanden til ære for, nå ja, de alkoholfrie drinks.

I 2003 indførte UEFA ottendedelsfinaler i Champions League til afløsning af det hidtidige gruppe-mellemspil. Publikum kan godt lide det. Lige fra Olympiakos i syd til Rangers i nord. Vind-eller-forsvind-modellen giver sved på panden, og selv om mange fodboldkommentatorer har beklaget sig over de taktiske stillingskrige, er finalerunden garanteret topunderholdning for de heldige stadions.

Men dét vil G14 ikke være med til. For Madrid, United, München og en håndfuld flere er det noget nær en katastrofe at ryge ud lige efter gruppespillet. G14 kan ikke slå UEFA af pinden endnu. UEFA sidder tungt på Champions League, som jo præcist er dén bølgebryder for Superligaen, G14 håber på. Men G14 kan til gengæld lægge pres på UEFA for at forlænge de rige klubbers tilstedeværelse i turneringen. Det er derfor, "klubbernes stemme", som G14 kalder sig, helst vil tilbage til det gode gamle mellemspil.

Derfor risikerer UEFA at sejre sig selv ihjel. Et stærkt Champions League-koncept, som er lige tillokkende for Don Ø's iværksætterdrift og de menige fans foran fjernsynsskærmene, kan være den klods, som får fodboldens vippepind til at tippe i G14 og den europæiske Superligas favør. Uden at UEFA og Johansson iøvrigt opdager det. For nu gik det jo lige så godt.

I mellemtiden fortsætter fodbolden sit taktiske spil. Jeg har tidligere sagt, at det hele er blevet italiensk. Fire i forsvaret og to på den centrale, defensive midtbane. Det er sådan, man vinder i 2006. Forudsat, altså, at man har en bomber oppe foran, som helst kan afdrible to-tre mand og lave mål helt alene.

Og dog. Alle os, der så åbningskampen mellem Lyon og Real Madrid, forrige onsdag, må tilstå, at verden også er fransk. At Lyon vandt 2-0 over den spanske kongeklub, der ellers har rustet sig på bedste italienske manér, var noget af en underdrivelse. De kunne snildt have sejret 6-0. De ligner de kommende Champions League-mestre. Hold op, hvor jeg savner Ronaldo!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu