Læsetid: 3 min.

Ufolkeligt

26. januar 2000

"NGO'ernes folkelig forankring er ikke stor. De er først og fremmest forankret i Finansloven."
Folketingsmedlem Per Stig Møller under debat
i Folketinget om kvalitet i u-landsbistanden

Med nogle tyndt dokumenterede eksempler tilsat tyk tv-dramatik skildrede Rapporten på DR 1 i aftes, hvordan udstyr givet af velmenende danskere tilsyneladende er havnet hos de forkerte i Gambia. Formidleren af tingene fra Danmark, foreningen Gambias Venner, blev udstillet som utroværdig og lidet samarbejdsvillig, selv om Rapportens eneste håndfaste eksempel på misbrug var en privat forsendelse af nogle få ting i en Danida-betalt container. Til sidst konkluderede journalist Jens Olaf Jersild, at nu havde Gambias Venner ændret sine procedurer. Eksemplerne fra Gambia blev ikke sat ind i et videre perspektiv, og tilbage i seerens hukommelse må stå billedet af, at endnu en gang er det gået galt med u-landsbistanden, og der er al mulig grund til at nære mistro til den og organisationer som Gambias Venner.
Misbrug af u-landsbistand skal der selvfølgelig gribes hurtigt og konsekvent ind overfor, så de ansvarlige i u-lande og Danmark bliver straffet. Men nogle småtilfælde af misbrug bør ikke få politikere eller andre til at forlange bedre kontrol med, hvad de folkelige organisationer (NGO'er) foretager sig i de varme lande. Det giver ganske vist vælgeropmærksomhed at fare ud med bål og brand og forlange kontrol, men det er hverken, hvad NGO'erne eller u-landene har brug for.
De seneste år er u-landsorganisationerne i den grad blevet syltet ind i krav om planlægning, rapportering og kontrol, at det i dag kan være svært at skelne de store folkelige organisationers arbejdsmetoder fra de metoder, som den statslige bistandsgiver, Danida, anvender. Det er kommet så vidt, at de ansatte i NGO'erne taler om "professionaliserings-tømmermænd", fordi de i deres iver for at opfylde Danidas krav til gennemførelse af projekter har glemt, at deres eksistensberettigelse er evnen til at mobilisere folk til at gøre noget praktisk, politisk og pekuniært ved den skæve fordeling af verdens goder.

For at man som skatteyder kan være nogenlunde sikker på, at de 11,6 milliarder kroner til u-landene i år bruges fornuftigt, skal u-landsorganisaitonerne og Danida have Rigsrevisionen, Folketinget og pressen siddende på nakken.
Men der er kommet for meget gang i papirmøllen, hvilket f.eks. klart fremgik af et stort møde om Danidas evalueringspolitik i mandags. Generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp, Christian Balslev-Olesen, kunne berette om, hvordan en lille organisation i Guatemala i løbet af 1999 var blevet overbelastet med ikke mindre end tre forskellige evalueringer af anvendelsen af pengene fra Danmark.
Der findes andre eksempler på denne form for overkontrol. Resultatet er, at en hær af meget dyrt betalte konsulenter i de her år producerer den ene meter efter den anden af rapporter, der får lov til at stå og samle støv på hylderne i Udenrigsministeriet og i NGO'ernes sekretariater. Hverken Danida eller organisationerne har nemlig kapacitet til at omsætte de mange gode ideer. Faktisk er de så optaget af det daglige arbejde og de eksisterende krav, at de ikke har overskud til at være særligt opfindsomme. Det blev dokumenteret i undersøgelsen i fjor af NGO'ernes u-landsarbejde.

Danidas velvilje er for mange af u-landsorganisationerne altafgørende, fordi de får hovedparten af deres penge fra Danida. Denne store afhængighed har tilsyneladende gjort NGO'erne politisk ufarlige. Samtidig oplever organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, Ibis og Dansk Røde Kors faldende eller stagnerende medlemstal. Hvis de nogensinde har repræsenteret folket, så gør de det endnu mindre i dag. Derfor er der brug for, at det politiske pres på organisationerne øges, så de gør endnu mere ud af at få danskerne til at engagere sig i u-landene, og i langt højere grad bliver politiske talerør i Danmark og i u-landene.
Dette pres kan så lægges ved at stille krav om en vis egenfinansiering af u-landsprojekter eller øget mobilisering af danskerne. Krav om øget dokumentation vil kun kvæle den i forvejen minimale kreativitet hos NGO'erne og skræmme frivillige, ægte græsrødder som Gambias Venner. Det vil være en skam, for NGO'erne er lidt mere succesrige i deres arbejde end Danida.hai

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her