Læsetid: 2 min.

Uganda kan ikke betale

Erstatning og forsoning er ikke de første ord, der kommer på tale efter Den Internationale Domstols kendelse om Ugandas overgreb i Congo
21. december 2005

Med en årlig gennemsnitlig bruttonationalindkomst på kun ca. 270 dollar for hver af de godt 27 millioner indbyggere er Uganda næppe i stand til at betale den erstatning for krigen i 1998-2003, som Congo kræver.

Den Internationale Domstol i Haag afgjorde i mandags, at Uganda er skyldig i krænkelser af Congos suverænitet og af menneskerettighederne. Domstolen sagde desuden, at Uganda som stat er skyldig i røverier i stor stil, især af guld, diamanter og tømmer, fordi man ikke sikrede sig, at soldaterne undlod at plyndre.

Hvor er pengene

Domstolen har ikke sat tal på erstatningernes størrelse. Den congolesiske regerings talsmand, Henri Mova Sakanyi, siger til nyhedsbureauet Reuters, at Congo vil kræve erstatninger på mellem 6 og 10 milliarder dollar.

Hvor rigdommene er havnet, vides ikke med sikkerhed, men det er almindeligt antaget, at præsident Musevenis bror, Caleb Aandwanaho, bedre kendt som generalløjtnant Samim Saleh, og en kreds af forretningsfolk, der har tætte forbindelser til ham og til regeringen, er blandt de berigede.

"Men om regeringen overhovedet kan hente pengene hos private personer, hvis den vil, kommer jo an på bevisets stilling. Og dommen fra Haag nævner ingen navne," påpeger seniorforsker Bjørn Møller, Dansk Institut for Internationale Studier.

"Ifølge dommen skal parterne nu forhandle om erstatningen. Hvis ikke de kan blive enige, kan domstolen udstede et pålæg. Jeg gætter dog på, at Congo er mere interesseret i dommens symbolske kraft end i selve beløbet. I hvert fald tror jeg næppe, de to stater er interesserede i at få hinanden som fjender. Og det ville jo være aldeles urimeligt, hvis Uganda skulle skaffe pengene ved at skære ned på uddannelse og sundhed til en stor og fattig befolkning."

En sag i valgkampen

En anden mulighed er, påpeger Bjørn Møller, at de internationale donorer på et tidspunkt kan modregne krigserstatningen i deres bistandshjælp til Uganda og sende pengene til Congo i stedet.

Hvad der vil ske, afhænger meget af Ugandas reaktion på dommen. Den politiske situation i landet er, at præsident Museveni, som havde ansvaret for invasionen i Congo, netop har udskrevet valg. Hvis oppositionen bruger sagen imod ham, kan det tænkes, at han vil gå helt i baglås og nægte at anerkende dommen.

Det findes der et fortilfælde for, nemlig USA, som blev dømt i en sag om mineudlægning i Managuas havn, rejst af Nicaragua. USA havde anerkendt domstolens jurisdiktion, men nægtede alligevel at anerkende dommen bagefter.

Næste sag:Rwanda

Hvad der sker, kommer også meget an på, hvordan dommen i den tilsvarende sag, der er rejst mod Rwanda, falder ud, siger Bjørn Møller.

Ugandas påstand om, at man kun invaderede Congo for at sikre sig selv mod oprørsbevægelser, der opererede fra Congo, er temmelig tynd, men det gælder ikke for Rwanda, som faktisk stod over for en reel sikkerhedstrussel fra Interhamwe, mai-mai-militser og resterne af den gamle hær, der blev besejret i Rwandas borgerkrig efter folkemordet.

Ekstra kompliceret bliver det af, at soldater fra Zimbabwe, Angola og Namibia også har gjort sig skyldige i røverier og overgreb, ifølge FN's rapporter om krigen. Men disse lande er der ikke rejst sag imod, fordi deres regeringer støttede Congos regering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her