Læsetid: 4 min.

I denne uge skal vi slås

Skoleleder i Vollsmose Anna Vadgaard gør op med "synsningen" og nedvurderingen af børn fra socialt svage hjem. På H. C. Andersen Skolen skal børnene behandles som kompetente individer, udfordres og respekteres. Karaktererne går det dog ikke så godt med
28. juni 2007

"Lua er en dompap," ordene løfter sig over morgendisen på bakkeskråningen, hvor små væsner myldrer afsted på vej til skole. Råbet tager fat og fylder hele børneflokken, indtil de bliver distraheret af mig. "Skal du være vikar her?"

Det regner ned med forslag om den ideelle klasse at besøge. Nadif vurderer, at det er 3.A.

"Der er kage om onsdagen, og jeg havde rouladekage med i sidste uge," forklarer han, men bliver så afbrudt af de andre, der gør opmærksom på, at Nadif taler med piger.

Indenfor på H.C. Andersen Skolen er der ved at blive stillet op til morgensangen klokken 8. Nadif er der igen.

"Vi skal se video i dag, den skal handle om børns rettigheder."

Det gør den nu ikke, men børnene synger en sang om, at børn vil have fred. Bagefter stiller hver klasse op i en lige række og spadserer ind i klasselokalet, hvor de starter dagen med filosofiske samtaler.

Ingen skyldsoverførsel

Anna Vadgaard ligner overhovedet ikke en skoleleder. Solbrændt, blondine og begejstret lader hun for en gangs skyld et par andre lærere foretage dagens opkald hjem til de børn, der ikke er kommet i skole endnu.

H.C. Andersen Skolen åbnede for seks år siden og har en andel på to tredjedele anden-etniske børn mod de andre to folkeskolers andel på op mod 90 procent. Den er en kommuneskole med normal normering, men med anderledes ideer.

Skemaet er fleksibelt, børnesynet er moderne, det gennemgående tema er at kombinere faste rammer med en klippefast tro på børnenes egne kompetencer. Og når man taler med Anna Vadgaard, flyver ord som hyperkompleks, refleksiv, positiv anerkendelse og kompetencer gennem luften:

"Jeg har set alt for meget nedvurdering af børn fra socialt svage hjem. Den kæmpe pædagogisering af samfundet er gået ud over de svage, og det gør vi op med. Vi skal ikke give først en masse frihed og bagefter en masse skældud. Jeg gider heller ikke den der skyldsoverførsel, hvor skolen sidder og anklager forældrene. Jeg har selv prøvet at sidde i den varme stol hos inspektøren over min hjerneskadede søn, som de havde enormt lave forventninger til. Nu er han lige startet på universitetet," siher Anna Vadgaard.

Ikke alle når så langt. H.C. Andersen Skolens første 9. klasser har lige været til afgangseksamen, og det samlede snit er nede på 6,2 - langtfra nogen forbedring i forhold til de to andre Vollsmose-skoler.

Men der er meget, det snit ikke fortæller, siger Vadgaard, blandt andet om problemet med, at Vollsmoses stærke forældre flytter deres børn ud af kvarteret:

"Vi har udstyret nogle af de allersvageste hjems børn med et eksamensbevis. Der er ikke nogle specialklasser hos os, og ingen kommer ud af skolen kun med en 'udtalelse'. Det snit viser ikke, hvor meget vores børn har flyttet sig. For mangfoldige skoler får de bedste resultater målt på mest forbedrede elever," siger hun.

Øjne på muslimerne

Kristeligt Dagblad har lige ringet for at høre, om skolen mærker uroen i de palæstinensiske områder på børnene. Det måtte hun sige nej til (artiklen står ikke desto mindre næste dag i avisen med overskriften 'Mellemøstens bomber skaber utryghed i danske folkeskoler').

En skole med mange muslimske børn er et sted, omverdenens øjne hviler tungt på. En episode, hvor en dreng fra 1. klasse havde ført an i en gruppe, der løb efter en anden dreng, der havde sagt noget om Koranen vakte stort postyr i lokalpressen, og børnene blev kaldt "vilde fundamentalister" - men da lærerne spurgte den dreng, der havde ført an, hvad Koranen var, svarede han, at det var én, der boede hjemme i hans opgang.

Anna Vadgaard er dog sikker på, at der er kommet mere radikalisme siden 11. september 2001:

"Jeg har haft en dreng fra 6. klasse til samtale, som sagde: 'Det gør ikke noget, jeg ikke lærer, for jeg skal alligevel bare dø for mit land.' Og det var altså ikke Danmark," siger hun.

Ali-Jesper-Kirsten

René fra 5.A er totalt smadret, da han slår sig ned ved siden af mig.

"Vi løber tre kilometer hver morgen i den her uge, og det er altså ret hårdt," siger han.

4.-6. klasse har idrætsuge og er delt op i hold, der laver enten mad, rollespil, ultimate-sport eller legelaboratorier.

Ali er ved at lave kartoffelfrikadeller, hvilket så består i, at han rører meget hurtigt rundt i en orange masse, mens han snakker.

"Jeg har tusind navne," erklærer han, mens de andre fniser, "de skifter hvert sekund. Jesper, Anders, Ali, Muhammed."

"Også Kirsten?" spørger Omar.

"Også Kirsten," nikker Ali-Jesper-Kirsten og fortsætter: "I går var jeg leder i rollespillet, så havde jeg troldmanden bag mig, og så kunne jeg bare dræbe dem med mit sværd, mens han gav mig nye liv. De andre havde troldmanden foran sig, så de tabte."

Mit næste spørgsmål bliver afbrudt af Ahmed: "Hvad for et land er du fra?"

"Hun er fra København," råber de andre.

"Du taler mærkeligt," konkluderer han og går videre.

Læreren Elle kommer op fra bålpladsen helt rød i kinderne.

"Endelig kan man få lov at slås lidt med sine unger," siger hun.

Filosofien med rollespillene er ikke at lære ungerne at slås, men at give dem nogle regler, når de nu alligevel gør det.

"Der var nogle af de store drenge, som jeg havde kæmpet med i matematik, og nu fik vi endelig lov til at banke på hinanden. Det er så fedt," griner Elle. Og ganske rigtigt: Selv om der forlængst er kaldt til pause, er to af drengene ikke til at flå væk fra bålpladsen, hvor der udspiller sig et slag så drabeligt, som to sværd af pap og gaffatape nogensinde har været med til.

I næste uge fortæller Smayn om at lære Vollsmoses børn arabisk og Fadumo om at lære dem om islam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu