Læsetid: 4 min.

Ugenomskueligt

16. marts 2000

DE HYSTERISKe kællinger på aktiebørsen i Wall Street reagerede som forventet: Flere af de børsnoterede bioteknologiske selskaber mistede med ét slag 20 procent af deres markedsværdi, da spekulanter og investorer solgte ud af aktierne, og det teknologitunge Nasdaq-indeks faldt med over fire procent på én dag - det næststørste tab for indekset nogensinde.
Andre steder steg humøret lige så mærkbart. Hos offentligt ansatte genforskere i USA og Storbritannien, hos patientforeninger for arvelige sygdomme og herhjemme hos medlemmer af Det Etiske Råd. Alle glædede de sig onsdag over fælleserklæringen fra USA's præsident Clinton og den britiske premierminister Tony Blair om det såkaldte humane genom-projekt. De to regeringschefer appellerede tirsdag om åbenhed om den viden, der i øjeblikket tilvejebringes i rasende hast om sammensætningen af den menneskelige arvemasse, det humane genom.
Spørgsmålet er, om parterne i virkeligheden har noget som helst at være henholdsvis hysterisk nedslåede og entusiastisk oprømte over? Om teksten fra Clinton og Blair rummer mere end varm luft?

SAGEN ER lige så indviklet, som den er vigtig. Den handler om kortlægningen af de 3,5 miliarder molekylære byggesten, der tilsammen udgør de 150.000 gener, som menneskets arvemasse menes at bestå af, og som rummer den biologiske del af opskriften på det at være menneske. Kortlægningsprojektet Humane Genome Project (HGP) blev indledt som et internationalt samarbejde i offentligt regi i 1986, og ambitionen var at have hele genomet afdækket i år 2005. Til dato er der investeret to milliarder offentlige dollar i det møjsommelige arbejde, der har institutioner i USA og Storbritannien som drivende kræfter.
Forrige år tog projektet imidlertid en dramatisk drejning, da en tidligere medarbejder i den amerikanske sundhedsstyrelse, dr. Craig Venter, meddelte, at han etablerede et privat firma, Celera Genomics, der med 300 millioner investor-dollar i ryggen og 3.200 genom-analyserende robotter ville overhale det offentlige HGP og servere et færdigt kort over menneskets samlede arvemasse senest i år 2001. Dr. Venters robotter er effektive, og da Celera i januar i år kunne meddele, at 90 procent af genomet nu lå i selskabets database, og at resten kunne være der inden nytår, steg Celeras aktier lige så dramatisk, som biotek-aktierne faldt igen tirsdag.
Institutionerne bag det offentlige genom-projekt har længe været rasende på Craig Venter - han kaldes bioteknologiens Bill Gates - fordi han og hans bagmænd ikke bare vil dele deres viden om generne med det internationale samfund, men vil score profit på noget, der bør være den samlede menneskeheds fælles ejendom. HGP-folkene har ført fortrolige forhandlinger med Celera om en samarbejdsaftale, men de brød sammen i sidste uge og fik en af HGP-folkene, den britiske forskningsleder John Sulston, til at udbryde: "Sandheden om det her er utrolig. De (Celera) har virkelig i sinde at etablere et totalt monopol på det humane genom for en periode på mindst fem år."

DEN TILSPIDSEDE situation er formentlig den direkte anledning til den overraskende fælleserklæring fra Clinton og Blair, der appellerer om, at alle
rådata om genomet "gøres frit tilgængelige for forskere overalt." Og Clinton tilføjede senere tirsdag, at genomet "tilhører ethvert medlem af den menneskelige race."
Deraf de stærke reaktioner. Aktieinvestorer frygtede, at forretningsgrundlaget for Celera og beslægtede selskaber nu kollapser, mens patienter og forskere nærede håb om, at profitmotivet nu kan fjernes fra det ædle projekt, hvis endemål bl.a. er at skaffe viden til at behandle genetiske sygdomme.
Overraskende var det derfor, at Celera onsdag på sin hjemmeside bragte en erklæring, der udtrykker stor tilfredshed og fuldkommen enighed med Clinton-Blair-erklæringen. Celeras mission er "i total overensstemmelse" med regeringschefernes ønske om at sikre verdens forskere fuld adgang til viden om det menneskelige genom, hedder det. Og i samklang hermed sagde en talsmand for Det Hvide Hus onsdag til New York Times, at Wall Street helt har misforstået erklæringen, og at den på ingen måde vil anfægte Celeras forretningsstrategi.
Sagens kerne synes at være, at Celera ikke ønsker at tjene sine enorme investering hjem ved at tage patent på selve genomets rådata. Man vil gerne lægge det hele offentligt frem, men med den helt afgørende finesse, at man - mod rundhåndet betaling - vil lade ivrige medicinalfirmaer o.lign. få adgang til nye gen-data et antal måneder før andre, så disse firmaer kan få dét vitale forspring, der sætter dem i stand til at komme først med nye genbaserede behandlinger og medicinalprodukter, som de så kan udtage de værdifulde patenter på.
Det korte af det lange er derfor, at d'herrer Clinton og Blair har afsendt et længe ventet signal - og at det foreløbig står helt hen i det uvisse, om det får nogen som helst indflydelse på striden om den menneskelige arvemasse som industrielt profit- og spekulationsobjekt.jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu