Læsetid: 3 min.

Uhuu, en trussel

20. marts 2004

BEKLEMT STÅR hjemmehjælperen med kuverten. Den gamle kone får et chok, tænker hun, så hun nøjes med at sige:
»Jeg har et brev med fra kommunen, men det behøver De ikke at læse nu. Jeg stiller det her på kommoden, så kan Deres datter læse det for Dem.«
Aftenen efter åbner datteren kuverten og udbryder: »Mor! De skærer din hjemmehjælp ned til én gang hver anden uge!«
Gråd og postyr. Familien kontakter Ældresagen, der slår fast, at det kan kommunen slet ikke gøre på den måde. Hjemmehjælpsmodtageren har krav på at blive hørt forinden, og der skal foretages en individuel vurdering af behovet. En advokat pudses på sagen; kommunen ender med at bide i det sure æble; den gamle kone får sine to gange ugentlig hjemmehjælp igen.
Hvis man har lyst til at bruge store ord om forløbet, hvem ville så fortjene at blive stemplet som »en trussel mod det lokale demokrati«?
Det er da klart, siger den kvikke læser: Kommunen. Den har misbrugt sine beføjelser efter lovgivningen.

IDIOT! SELVFØLGELIG er det Ældresagen, der er demokrati-truslen. Det er fastslået af noget så ophøjet som en ’fokusgruppe’ nedsat af Kommunernes Landsforening.
Gruppen har borgmester Jens Stenbæk (V) fra Tornved Kommune som formand, og af gruppens 15 medlemmer er de 11 borgmestre, blandt andre den socialdemokratiske Henrik Zimino fra Tårnby Kommune. Denne forsamling har haft til opgave at afgive en rapport om emnet: »Lokalt demokrati – og kommunalbestyrelsernes rolle i fremtiden«.
Nu kunne man jo tro, at gruppen ville beskæftige sig med risikoen for, at kæmpe nye storkommuner kommer på så lang afstand af borgerne, at folkestyret lider skade derved. Men overhovedet ikke. Det nærmeste, borgmesterånderne kommer denne problemstilling, er følgende dybsindighed:
»Det kan være meget svært for små kommuner at træffe de nødvendige beslutninger, fordi politikerne er for tæt på borgerne. På den anden side findes der også eksempler på manglende beslutningskraft i større kommuner.«
Ahvabehar? Den, Gud lader bære kæden, giver han også det knejsende hoved ovenover.

TRUSLER MOD demokratiet ser borgmestrene ikke i egne rækker. De ser dem derimod i emsige og nævenyttige foreninger som Ældresagen og Danmarks Naturfredningsforening, begge hængt ud ved navns nævnelse. Om dem står i rapporten:
»De uformelle interessegrupper er en trussel mod det lokale demokrati, da de overvejende repræsenterer centrale interesser, der ikke tager udgangspunkt i lokale forhold og spørgsmål.«
Lidt tættere på årsagen til borgmesterharmen kommer denne formulering:
»De landsdækkende interesseorganisationer kan ikke leve med forskelligheden, men det kan borgerne godt.«
Forskelligheden i hvad? Jo, i den behandling borgerne får. I gårsdagens avis beretter Ældresagens Bjarne Hastrup, at hans forening har pådraget sig borgmestres vrede ved at bruge juraen til at beskytte modtagere af hjemmehjælp:
»Vi går til advokat – og det er dét, borgmestrene er stiktossede over. For vi vinder vores sager imod dem. Vi er a pain in the ass. Men det er vores opgave.«
Tilsvarende fortæller naturfredningsforeningens
Poul Henrik Harritz, at hans organisation har ophidset borgmestre ved at anke til Naturklagenævnet over de tilladelser til byggeri i det åbne land, som kommunalbestyrelser drysser om sig med, efter at VK-regeringen fik flyttet dispensationsbeføjelsen fra amterne til kommunerne.
Både Hastrup og Harritz gør i øvrigt opmærksom på, at deres foreninger er bygget op omkring lokalkomiteer rundt omkring i landets kommuner, og at det er dem, der anråber hovedforeningerne om hjælp mod kommunernes administration af »forskelligheden«.
Så det er altså ikke alle borgerne, der »godt kan leve med forskelligheden«. De, der bedst kan leve med den, er nok de, der nyder godt af den. De andre kerer borgmestrene sig måske ikke så meget om.

STORHEDSVANVID på kommunalt plan kom også til udfoldelse på delegeretmødet i Kommunernes Landsforening i går og i forgårs. Hos KL vokser appetitten, mens der spises. Nu forlanger kommunerne at overtage alle amternes opgaver – bortset fra sygehusene, som staten kan få som sorteper.
En besindelse på, hvilke opgaver kommuner egner sig til, er aldeles fraværende. Kommuner er vældigt gode til at forskelsbehandle deres borgere og til at give dispensationer til den lokale industri, inklusive bønderne. Ønsker man en ældreomsorg med lighed for loven og en effektiv natur- og miljøbeskyttelse… Ja, så er man en trussel – mod borgmestres magtbrynde. Det har de tydeligt selv gjort opmærksom på.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her