Læsetid: 3 min.

Et uklart argument

Jeg sætter egentlig pris på Ole Thyssens (Inf. 7. februar) lidt poetiske argumenter. Og så har jeg alligevel svært ved at forstå, hvad det helt præcist er, som jeg skal undgælde for i gårsdagens Information.
10. februar 2007

Thyssen er meget optaget af, at brugerne af Jagtvej 69 ikke må få truet eller tiltvunget sig et nyt ungdomshus. Det krænker hans retfærdighedssans - og med god grund. Samtidig skuffer jeg tilsyneladende hans forventninger til mit valgslogan 'ingen slinger i valsen', fordi jeg har engageret mig i at hjælpe fonden med at finde et sted, hvor den kan købe et hus til de unge. Men Thyssens udlægning af min håndtering af Ungdomshuset lider under, at han tilsyneladende tror, at jeg mener, kommunen skal engagere sig i et ungdomshus. Ole Thyssen har den fejlopfattelse, at jeg eller Københavns Kommune har påtaget sig at erhverve eller drive et nyt ungdomshus. Det er ikke tilfældet.

Ikke kommunens opgave

Jeg har gentagne gange givet udtryk for, at det ikke er en kommunal opgave at drive ungdomshus. Hele kulturen omkring ungdomshuset er antiautoritær, og uanset om man kan lide det eller ej, så er en kommune en autoritet. Det forekommer mig ærlig talt absurd at kommunalisere et ungdomsoprør. Derudover er kommunen ansvarlig for de tilbud, som kommunen driver. Det er vel i grunden kun ret og rimeligt, at kommunen har et ansvar for, hvad skattekronerne bruges på. Hele oplægget om ungdomshuset er imidlertid, at kommunen ikke skal blande sig i husets aktiviteter. Det kan naturligvis ikke accepteres. Endeligt er kommunen underlagt nogle meget strenge økonomiske rammer fra regeringens side, og vi står med nogle store udfordringer særligt på skoleområdet - og det kommer i første række for mig. Derfor har jeg ikke til sinds at forære et kommunalt hus til mange millioner væk til formålet. En privat fond har meldt sig på banen og vil gerne købe et hus til de unge. Det er sympatisk og flot. Beboerne på Nørrebro har samtidig en rimelig forventning om, at deres lokalpolitikere engagerer sig i kvarterets situation. Derfor er jeg naturligvis indstillet på at hjælpe den private fond med at finde et hus, som fonden kan købe. Kommunen har ikke umiddelbart haft ejendomme til salg, som matchede fondens behov. Derfor har det været en større øvelse at finde et egnet sted. Jeg har tidligere sagt, at Christiania ville være det bedste sted, men christianitterne var uventet meget afvisende over for at huse et sådant alternativt ungdomsmiljø. Også staten var vrangvillige, da fonden ønskede at købe den såkaldte 'brandstation' på Jagtvej. I sidste ende har jeg strakt mig så langt, at jeg sammen med partierne R, SF og Ø har fundet frem til en kommunal ejendom, som fonden kan købe. Der er tale om en del af en lukket skole få hundrede meter fra det nuværende Ungdomshus. Et salg der naturligvis vil foregå til markedspris - så der bliver ikke tale om, som Thyssen tror - at forære kommunal ejendom til brugerne af Jagtvej 69. Den erkendelse, der endnu ikke har ramt Ole Thyssen, er, at det miljø, der nu har til huse på Jagtvej 69, altid vil være i en by som København. Det hører med til at være en storby. Hvis fonden kan købe et hus, som brugerne kan drive med deres koncerter og deres øvrige aktiviteter, så vil det være en god løsning for byen. I så fald vil de unge nemlig være det, de efterspørger - selvstyrende. Og så vil det også være fondens og de unges ansvar at få huset til at fungere i forhold til deres omgivelser og i forhold til de forpligtelser, der hører med til at drive det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu