Læsetid: 3 min.

Uldne aftaler om irakisk suverænitet

Britisk militæraktion for at befri to soldater fra en politistation i Basra sætter fokus på, hvor lidt suverænitet den irakiske regering egentlig har fået overdraget
21. september 2005

Efter de seneste kaotiske døgn i Basra, hvor britisk militær i kampvogne stormede en af byens politistationer for at befri to britiske soldater, summer strømmen af undertiden modsigende oplysnin-ger om hændelsesforløbet sig sammen til et stort spørgsmål:

Hvor meget suverænitet har den amerikansk-ledede koalition reelt overdraget til den irakiske regering?

Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet:

"Al fornuft tilsiger, at det er den irakiske regering, som har myndighed over politiet, samt at udenlandske styrker derfor ikke har ret til at trænge ind på en irakisk politistation."

"Men det eksisterer der ingen klare aftaler om - og der er masser af sådanne gråzoner i Iraks overgang fra at være et besat land til at være en suveræn stat," siger Helle Lykke Nielsen.

Det irakiske politis tilfangetagelse af de to britiske soldater i Basra er første (af offentligheden kendte) eksempel på, at irakiske myndigheder arresterer nogle af de udenlandske styrker, som befinder sig i landet. Efterfølgende viste det dramatiske forløb, at den britiske kommando i hvert fald ikke var i tvivl om, at irakerne dermed overskred deres beføjelser.

Iraks regering fordømte til gengæld de britiske styrker: "Det er en meget uheldig udvikling, at de britiske styrker forsøger at redde soldater på den måde, det skete," sagde en rådgiver for Iraks premierminister, Ibrahim Jaafari, ved et pressemøde i Bagdad i går.

Magtkampe

I forbindelse med den gradvise overdragelse af magt fra koalitionsstyrkerne til irakerne blev det aftalt, at den irakiske regering dels skal have et vist økonomisk råderum over landets olieindtægter, dels skal have initiativretten i den politiske proces, som trinvist skal demokratisere landet.

Derimod er aftalerne om hele det militære område meget uldne, understreger Helle Lykke Nielsen. Hun drager en parallel mellem de seneste døgns hændelser og forårets ballade om efterretningsvæsenet.

Efter Saddam Husseins fald opbyggede amerikanerne og de irakiske myndigheder i fællesskab en efterretningstjeneste. Meningen var, at de irakiske myndigheder skulle overtage ansvaret for efterretningsvæsenet efter regeringsdannelsen i foråret. Overdragelsen foregik dog på en spidsfindig måde, fortæller Helle Lykke Nielsen:

"USA splittede efterretningstjenesten ud på tre ministerier, beholdt selv arkiverne og opbyggede fluks deres egen efterretningstjeneste."

Metoden medførte et vist røre, men man kan ikke tale om aftalebrud:

"Intetsteds er der nedfældet en aftale om, at efterretningstjenesten med arkiver skal overgå til den irakiske regering."

"Det handler om magtkampe i gråzoner, der endnu ikke er demokratiserede. Sådanne gråzoner vil eksistere i lang tid fremover. Landet har jo endnu ikke en forfatning," understreger Lykke Nielsen.

Hidtil har briterne været bedre til at undgå sammenstød med den shiitiske civilbefolkning i det sydlige Irak, end de amerikanske styrker har haft i den del af landet, som er domineret af sunnier.

Ifølge blandt andre Patrick Cockburn, den britiske avis Independents korrespondent i Bagdad, har briternes pris for at opretholde denne skrøbelige ro imidlertid været at overlade meget stor grad af kontrol de lokale myndigheder og militser. Således har shiitiske militser - ofte under foregivelse af at tilhøre politiet - dræbt adskillige politiske modstandere siden januar.

$SUBT_ON$Skrøbelig forståelse

Spændingen i området omkring Basra er steget markant, siden de britiske styrker søndag anholdt to ledende tilhængere af den radikale shiamuslimske præst Moqtada al-Sadr's milits. Det sydlige Irak er hjemsted for adskillige shiamuslimske militser, der modsætter sig de udenlandske styrkers tilstedeværelse i Irak.

Den britiske avis The Times skrev tirsdag, at der blandt britiske embedsmænd hersker kraftig mistanke om, at nabolandet Iran står bag optrapningen af volden i det sydlige Irak - blandt andet i form af våben til de shiamuslimske militser. Deres formodning er, at Storbritanniens hårdere linje over for Iran i spørgsmålet om landets omstridte atomprogram, er årsag til, at Iran i stigende grad engagerer sig voldeligt i Sydirak.

Uro i Sydirak, der er hjemsted for Iraks største oliereserver, vil lægge yderligere pres på Iraks regering - der i forvejen har nok at se til med det sunnimuslimske oprør i den centrale del af Irak.

Talsmænd for den britiske regering sagde allerede søndag, at der om nødvendigt vil blive sendt flere soldater til landet.

Lige nu er der 8.500 briti-ske soldater i Irak.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her