MAN KENDER DEM godt, disse privatpraktiserende advokattyper. Velnærede, i nålestribet og cigar, med blankpudset messingskilt i Bredgade og privatvilla med portvin og pejs i Charlottenlund, hvortil de suser i Mercedes eller BMW. Ikke just sultens slavehær, som landsretspræsident Sven Ziegler mandag sagde til Ritzau med slet skjult sarkasme.
Derfor er det en lidt uvant fornemmelse at skulle agitere for flere penge til advokater. Det er ikke desto mindre denne teksts anliggende.
Advokat Christian Harlang sprang søndag en mindre bombe, da han meddelte, at den årelange og vigtige sag om Thule-fangernes ret til deres oprindelige fangstområder i det nordvestligste Grønland nu opgives, bare et par måneder før sagen skulle til afgørelse ved Højesteret. Harlang kan og vil simpelthen ikke
tage ansvar for at føre sagen videre på de økonomiske vilkår, han bydes.
SOM BESKIKKET advokat for Thule-fangerne i disses fri proces-sag mod den danske stat får advokat Harlang udmålt sit honorar af Højesteret. Højesteret betaler a conto i en eller flere omgange under sagens forløb og laver afslutningsvis en endelig efterbetaling af advokatens samlede salær. Harlang har i forbindelse med seneste a conto-beregning opgjort sit timeforbrug til 729 timer og med en ren timeudgift på 800 kr. ingen fortjeneste indregnet giver det en foreløbig regning på knap 600.000 kr. Til dato har domstolen imidlertid kun villet udbetale et a conto-beløb på 330.000 kr. Harlangs modpart, Kammeradvokaten, sender sin regning til Finansministeriet, og ifølge Harlang får Kammeradvokaten tre-fire gange så meget i salær. Advokat Hagel Sørensen, Kammeradvokaten, siger til Information, at man, når man skriver regning til staten, sammenligner sig med en større erhvervsadvokat, der typisk har en takst med fortjeneste på 2.000-2.300 kr. i timen.
For den sagsøgende klient som her Thule-fangerne bliver konsekvensen, at dens beskikkede advokat af økonomiske grunde presses til at lægge færre ressourcer i sagens forberedelse eller til som det nu sker at stå helt af. Problemstillingen er ikke ny. For bare en måned siden skrev medierne om folkepensionist H.P. Scharla Nielsen, hvis principsag mod staten om den såkaldte satsreguleringsprocent var ved at falde til jorden. Scharlas advokat kunne ikke arbejde videre for det a conto-salær, Østre Landsret havde tilmålt ham et salær svarende til en tredjedel af, hvad Kammeradvokaten fik fra staten. Dén tvist endte for en uge siden opsigtsvækkende med, at Landsretten overgav sig og udbetalte Scharla Nielsens advokat yderligere en kvart million.
Men problemet er ifølge de beskikkede advokater generelt og presserende. Domstolene har simpelthen ikke fulgt med honorarudviklingen, og derfor sakker de beskikkede advokater mere og mere bagud for deres modpart. Ofrene er de typisk mindre bemidlede borgere der har en retslig tvist med det offentlige, men som enten ikke kan få en advokat til at arbejde for sig eller får en mere lemfældig sagsforberedelse end modparten.
MAN ER I SIN gode ret til at mene, at advokater i al almindelighed er økonomisk velpolstrede. Men med tanke på retssikkerheden går det bare ikke, hvis den ene part borgere der har fået fri proces er juridisk markant ringere stillede end den ressourcestærke modpart det offentlige.
Ikke blot Advokatrådet og Advokatsamfundet har for længst råbt vagt i gevær og påpeget, at der foreligger en helt uholdbar situation. Såvel Dansk Folkepartis Peter Skaarup som de radikales Elisabeth Arnold og SFs Anne Baastrup sagde i går, at der må findes en løsning, herunder på den akutte sag.
Thule-fangerne har i 50 år ventet på erstatning og på at få prøvet deres krav om retten til det land, de blev fordrevet fra af den danske stat i 1953, da der skulle skaffes plads til den amerikanske Thule-base. Sagen er den største civilsag i Højesterets historie, og det vil være dybt beskæmmende for såvel Højesteret som staten, hvis sagen nu falder på, at man ikke vil lade de to parters advokater kæmpe på lige vilkår.
Justitsminister Lene Espersen siger, at Retsplejerådet for øjeblikket behandler reglerne om fri proces og forventer at fremlægge en betænkning om sagen ved årsskiftet. Spændende og interessant. Men det hjælper ikke Thule-fangerne.
