Læsetid: 3 min.

Uncle Sams gode ven

3. december 2005

Mærsk høster frugterne af en kærlighedsaffære med USA, der har stået på lige siden Anden Verdenskrig. Siden den første Golfkrig har rederier optrappet deres engagement i USA's militære aktiviteter, så Mærsk i dag er Pentagons tredjestørste udenlandske leverandør

"Fra sit kontor på Esplanaden, kunne han se, hvordan Olfert Fischers søsterskib Niels Juel lå for kaj ved Holmen. For en mand, som siden Anden Verdenskrig havde gjort en hel del for at fremstå som den frie verdens og især USA's forsvarer, var det et trist syn. Stod det til ham, skulle Danmark gøre langt mere for at vise flaget på USA's side."

Sådan indleder de tre journalister bag biografien Mærsk, manden og magten deres beskrivelse af Mærsk Mc-Kinney Møllers lange kærlighedsaffære med USA. Scenen er hentet fra opløbet til den første Golfkrig, hvor Danmark deltog i befrielsen af Kuwait med et enkelt korvet. Det var, hvad daværede statsminister Poul Schlüter kunne få Folketingsflertallet med på.

"Jeg har jo ikke korvetter i min flåde, men jeg har andre skibe - og dem vil jeg bruge," skal Mærsk have meddelt statsministeren i den anledning.

Som sagt så gjort. Da amerikanerne kort før krigens start bad Danmark om yderligere assistance, gik daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen til Esplanaden i stedet for Folketinget. Mærsk Mc-Kinney Møller tilbød at transportere kampvogne og andet rullende materiel gratis for USA på to af rederiets skibe, hvor der var plads til overs. Inden længe hyrede amerikanerne også resten af de to skibe, og så var A.P. Møller for alvor i gang med at servicere den enorme amerikanke militærmaskine, et job, der ellers har været forbeholdt amerikanske firmaer.

I opløbet til Irak-krigen var A.P. Møller igen på banen. Den 5. august 2002, syv en halv måned før Danmark gik med i krigen mod Saddam Husein, skrev det danske rederi en stor kontrakt om at sejle krigsmateriel for den amerikanske flåde. Kontrakten lød på, at Mærsk skulle sejle og vedligeholde otte amerikanske transportskibe, en kontrakt, som ifølge Pentagon havde en samlet værdi af to en halv milliard kroner.

Den amerikanske sikkerhedspolitiske vagthund Global Security anslår, at Mærsk transporterede omkring en tredjedel af alt USA's militærudstyr forud for Irak-krigen. Og siden er det gået slag i slag for den danske koncern.

I dag er A.P. Møller-koncernen Pentagons tredjestørste udenlandske leverandør. Det amerikanske ngo, Center for Public Integrity, har opgjorte værdien af Mærsks forsvarskontrakter til omkring 15 milliarder kroner for perioden 1998-2003, baseret på Pentagons egne tal. Og siden er det ifølge alle tilgængelige kilder gået fremad.

I 2004 tegnede Mærsk yderligere forsvarskontrakter for omkring to en halv milliard kroner, og i januar 2005 meddelte USA-direktør John Reinhardt, at Mærsk havde overtaget driften af yderligere 19 Pentagon-skibe. Det bringer antallet af Mærsk-drevne forsvarsskibe op i nærheden af 50.

Ifølge Public Integrity bruger A.P. Møller koncernen hvert år omkring en million dollar på at købe sig til politisk indflydelse i Washington. Tre fjerdedele af pengene går republikanske Kongres-medlemmer, fremgår det af en liste, som organisationen har offentliggjort.

Derudover anvender Mærsk professionelle lobbyister som McQuire Woods Consulting, Washington Counsel og Palmetto Group til at fremføre rederiets synspunkter i Kongressen. Adgangen til det amerikanske marked er nemlig stadig begrænset af lokal lovgivning, og det vil Mærsk gerne ændre.

I sidste måned afslørede det amerikanske tidsskriftet Congressional Quaterly, at Mærsk forsøger at ændre amerikansk lovgivning, så det bliver muligt at ansætte ikke-amerikansk personale på amerikansk-ejede skibe. Et forslag, der vil gøre det nemmere for Mærsk at påtage sig opgaver bl.a. for det amerikanske forsvar.

Ifølge Congressional Quaterly har Mærsk ord til andet forfattet et lovforslag, som formanden for transportudvalget i Repræsentanternes Hus, Don Young, fremsatte i september. Han er en af de amerikanske politikere, der modtager flest lobbydollars fra Mærsk.

Ifølge Danielle Brian fra organisationen Project On Government Oversigt, POGO, er det ikke direkte ulovligt, det Mærsk har gjort, men hun betegner det som "uetisk," at en privat virksomhed direkte dikterer ordlyden af et lovforslag.

Den amerikanske kystvagt mener i øvrigt, at Mærsks forslag øger risikoen for terrorangreb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu