Læsetid: 2 min.

Underlægnings-musik

Stønneriet til hård anal-porno på tv sent om aftenen havde Beethovens 7. symfoni som underlægning. Som alle ved, fremkalder musik billeder fra en film - landskaber, drømmesyner eller farver. Beethovens 7. bliver aldrig den samme igen...
16. november 2006

Med fjernbetjeningen kan man i magelig afstand nærme sig forskellige scener af det virkelige og uvirkelige liv, som tv udbyder. En zappetur ved midnatstid forleden aften spenderede et særegent optrin, hvor en blondine og en tatoveret herre sled sig gennem et analt samleje med kunstige stønnelyde under et tilbud af nærgående synsvinkler.

Det særligt frapperende var nu et andet lydmønster. Akten var underlagt allegrettoen fra Beethovens 7. symfoni.

Wagner har kaldt den storslåede symfoni 'dansens apoteose', nok især med henblik på de oprømte rytmer i 3. og 4. sats, mens netop 2. satsens allegretto snarere leder tanken hen på en sørgende gangart.

Under alle omstændigheder var konstellationen mellem det visuelle og det auditive indtryk i sig selv pornografisk og den kunstneriske udførelse ikke noget at tale om eller se på. Spørgsmålet er, om billederne i fremtiden bliver hængende ved afspilning af satsen.

Ikke sjældent ligger vi under for en sådan forbindelse, hvor musikken fremkalder billeder fra en film, vi har set, hvor den har været anvendt særlig effektivt, som da Bo Widerberg brugte andanten fra Mozarts klaverkoncert nr. 21 til at klemme sjæle med i Elvira Madigan.

Koncerten har i hvert fald ikke siden fået lov til at leve sit eget liv, men er altid behæftet med denne etiket, som var det en særlig kvalifikation.

Rensning af uønskede billeder

Der er masser af eksempler. For nogle er det måske en rigdom, for andre et besvær, især hvis det er af den underlødige slags. Ældre medborgere vil endnu ved aflytningen af Tjakovskijs b-mol- klaverkoncert muligvis påtvinges et glimt af Victor Schiøler med symfoniorkester, der udførte den i en reklamefilm for et barberblad.

Nogle komponister har bevidst villet fremkalde syner, når de skrev programmusik med ledsagende kommentarer som f.eks. samme Beethoven med Pastoralesymfonien, Berlioz med Symphonie fantastique, Richard Strauss med sin Alpesymfoni.

Jeg véd, at nogle musikentusiaster helt uvilkårligt - og det vil egentlig sige på visse vilkår - ser billeder for sig til al musik, landskaber eller drømmesyner, ligesom andre har farveoplevelser. Og alle har vi vel gennem en melodi, et stykke musik, ganske præcise minder om bestemte oplevelser og scener i det private liv. Investerer man sig selv i soloaflytningen eller koncertsalens fællesskab, kan man blive klædt af over hele følelsesregistret, drevet af den store puls over vidderne. Tit formuleret af digterne. Thorkild Bjørnvig øser i sin lyrik jævnligt af musikkens erkendelsespotentiale, bl.a. i 'Divertimento om Beethoven' fra samlingen Vibrationer, i en overgiven, retorisk udfoldelse:

Vidunderligt, nu skiller mesteren mig ad/hvad enten med en splittende tordenkile, et brag,/eller langsomt og kyndigt,/lægger alle mine dele i et lindt oljebad/og samler mig atter,/renset, efterset og balsamisk fornyet

Renset, efterset! Det er godt sagt. Også til rensning af uønskede billeder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu