Læsetid: 4 min.

Undersøg PET!

14. april 1998

DET VAKTE EN VIS forbløffelse, da en af landets fremmeste sagkyndige i statsret, lektor Henning Koch fra Københavns Universitet, den 3. april i Information påpegede, hvad enhver kunne have forvisset sig om ved et simpelt opslag i Karnovs lovsamling: Danmark har i det meste af et århundrede haft en efterretningstjeneste, men aldrig en egentlig lov, der regulerer denne hemmelige tjenestes aktiviteter.
"Man skal hente en formålsbeskrivelse af politiets virksomhed, der stammer fra enevældens tid, lægge den sammen med en organisatorisk bestemmelse om politiafdelinger, der ikke hører til i bestemte kredse og så læse straffelovens Pgf. 12 og Pgf. 13. Ud af det puslespil, skal du ræsonnere dig frem til, at vi har en efterretningstjeneste," sagde Koch.
I betragtning af at Politiets Efterretningstjeneste, PET - sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste, FET - er den eneste offentlige instans, der pr. definition arbejder uden mindste mulighed for offentligt indseende, er det grotesk, at der end ikke findes en eksplicit lov om tjenestens beføjelser og begrænsninger. Kombinationen af tjenestens hemmelighedskræmmeri med det manglende lovgrundlag gør retssikkerheden ikke-eksisterende for de personer, PET måtte vælge at kaste sit vågne øje på. Det skriger til himmelen, at det alene er tvetydige "erklæringer" eller ikke-offentliggjorte "instrukser" fra denne eller hin regering, der definerer, hvem der må overvåges i dette land.
Derfor er det et fremskridt, at der nu tegner sig et politisk flertal for en egentlig lov om PET og ikke bare visse "nye retningslinjer", som justitsminister Frank Jensen (S) hidtil har talt om. Forslaget om en PET-lov kommer fra Stig Nielsen og Kim Sejr, medlemmer af Det Radikale Venstres retspolitiske udvalg, som på partiets hovedbestyrelsesmøde 25.-26. april vil forsøge at pålægge partiets ledelse at få loven gennemført. Allerede i påsken har forslaget fået principiel opbakning fra ordførere fra Socialdemokratiet, SF og de konservative.

SÅ VIDT, SÅ GODT. En principiel tilslutning til tanken om en PET-lov gør det imidlertid ikke. Afstanden mellem f.eks. radikale og konservative holdninger, når det gælder kriterierne for overvågning af danske statsborgere, er så stor, at alene dét kan gøre det vanskeligt at få formuleret en lov, der giver reel retssikkerhed, herunder effektiv sikring mod overvågning af lovlig politisk virksomhed. Som bekendt amputerede den konservativt ledede Schlüter-regering i 1983 den beskyttelse på dette punkt, som den radikalt ledede Baunsgaard-regering i 1968 havde introduceret.
Derfor er det en forudsætning for en brugbar PET-lov, at det forinden foreligger ordentligt oplyst, hvad det er, PET går og laver. Nogenlunde sådan som det i straffelovgivningen i høj grad er indsigt i forbrydernes adfærd, der afgør udformningen af de enkelte lovbestemmelser. I den sammenhæng er det opløftende, at de radikales retspolitiske ordfører Elisabeth Arnold nu - igen - formulerer et krav om en uvildig undersøgelse af PET. Det sker efter at det i påsken er blevet trukket frem, at PET i perioden 1979-81 aflyttede Tvind, ligesom det er blevet oplyst - af den angrende PET-agent Anders Nørgaard - at PET samtidig infiltrerede den danske Sydafrika-komité. Begge dele forhold som er fortiet i den Redegørelse vedrørende dele af PET's virksomhed, som blev offentliggjort den 1. april.
"Disse oplysninger viser netop, at det er nødvendigt med en uvildig undersøgelse af PET. Vi har endnu ikke fået hele sandheden," sagde Elisabeth Arnold lørdag i Jyllands-Posten. Kravet om en uvildig undersøgelse vil blive genrejst på de radikales hovedbestyrelsesmøde, og det har siden 1. april fået opbakning fra radikale nøglepersoner foruden et flertal af partiets amtsformænd. Også socialdemokratiske amtsformænd forlanger - som SF og Enhedslisten - en undersøgelse.
Frank Jensen har hidtil sagt kategorisk nej. Ikke med principielle argumenter, men alene med praktiske der handler om besværet og tidskravet, som vil knytte sig til en uvildig undersøgelse. Med de pinagtige oplysninger, 1. april-redegørelsen allerede har bragt frem om PET's overvågning af fuldt lovlige organisationer, kan man godt forstå, ministeren helst vil spares for en kulegravning, der kan bringe endnu mere snavs frem og give mindelser om tamil- og færøsager. Det er imidlertid ubegribeligt, hvis ledelsen i Det Radikale Venstre - læs: Niels Helveg Petersen og Marianne Jelved - også fortsat støtter afvisningen. At lukke øjnene for PET's krænkelse af retssikkerhedsmæssige principper, som de radikale mere end noget andet parti har værnet, er at bede om betydeligt større problemer for partiet end dem, en undersøgelse kunne afstedkomme.
Niels Helveg var den, der som eneste radikale repræsentant deltog i beslutningen i regeringens sikkerhedsudvalg den 1. april om ikke at foranstalte en undersøgelse. I de 14 dage, der er gået siden, har udenrigsministeren ikke med en stavelse ønsket at forklare, med hvilket mandat og med hvilke argumenter han stemte for at undergrave de radikales retspolitiske tradition og profil. Det er ikke en langtidsholdbar position. jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her