Læsetid: 3 min.

Undgå tørklædeforbud

22. december 2003

»Hvis der indføres et tørklædeforbud, vil det kun gavne fundamentalister. Bedre uddannelse og mere skolegang til pigerne, vil gøre dem mere frigjorte.«
Shirin Ebadi, den iranske modtager af Nobels Fredspris i år, i kommentar til de europæiske debatter om at forbyde religiøse tørklæder

I DANMARK bor der i omegnen af en kvart million muslimer. Halvdelen af dem er kvinder – og et ukendt antal tusinder af dem bærer det muslimske tørklæde. Ganske få vælger burkhaen – hvor hele ansigtet er tildækket. Tal fra Integrationsministeriet viser, at kun hver anden af muslimerne er i arbejde, og at halvdelen af dem ingen uddannelse har fået ud over folkeskolen. For alle tal gælder, at de er værre for kvinderne end for mændene. Befolkningssammensætningen blandt muslimerne er markant anderledes end i resten af befolkningen. Omkring halvdelen af muslimerne er under 25 år – hvilket betyder, at en succesrig integration på uddannelserne og arbejdsmarkedet kan gavne det samlede velfærdssamfund kolossalt om 15 til 30 år. Omvendt vil en fejlslagen politik på dette område belaste fremtidens samfundsøkonomi kolossalt. Det er derfor alene af disse årsager nødvendigt at sikre, at det bliver nemmere og ikke sværere for den enkelte unge muslim at blive en aktiv deltager i det danske samfund. Det tørklæde, som nogle muslimske kvinder bærer, skaber flere dilemmaer for et moderne demokrati. Især i skismaet mellem på den ene side at sikre den enkelte borgers ret til frit at praktisere sin religion og på den anden at hindre undertrykkelse af kvinder.

FØRST RELIGIONEN: Alle religioner har deres symboler, der virker naturlige for de fleste, der praktiserer den, men som kan ophidse anderledes troende. Det kristne kors. Den jødiske kalot. Det muslimske tørklæde. I et sekulært samfund som det danske har disse symboler i moderne tid været uproblematiske. I den muslimske verden har debatten om tørklæderne skabt store forskelle. De religiøse ledere har aldrig været enige – og det er derfor, vi har oplevet, at mens det demokratiske Tyrkiet som den ene ekstrem har forbudt tørklædet, ja, så påbød et diktatur som Taleban-regimet i Afghanistan som den anden ekstrem kvinder at tildække sig fuldstændigt. I mellem de to ekstremer har alle tænkelige varianter eksisteret. Som i så mange andre diskussioner om islam, giver Koranen heller ikke her noget, der bare ligner et entydigt svar – man kan vel nærmest sige, at den på dette punkt er temmelig tolerant. Tendensen er dog klar – i de lande, der er under størst fundamentalistisk indflydelse, bruges tørklædet mest.

SÅ LIGESTILLINGEN: Mange vestlige kvinder, både kristne og muslimske, opfatter tørklædet som kvindeundertrykkende. Argumentet er i reglen, at det ikke er den enkelte muslimske kvinde selv, som af egen fri vilje vælger at bære tørklædet. Det er noget, hun tvinges til – af sin mand, sin far, sine brødre og sine onkler. Denne argumentation understøttes ofte af, at muslimske kvinder undertrykkes af mændene i deres familie til at indgå i arrangerede eller ligefrem tvangsægteskaber. Selv om der givet er noget om denne argumentation, så svækker det naturligvis argumentet, når så mange muslimske kvinder selv fastslår, at de ønsker at bære tørklædet. Masser af de unge muslimske kvinder, som lever i Vesten, bærer tørklædet, fordi de siger, at det er en del af deres kulturelle identitet. De virker helt trygge ved at bære tørklædet – og helt uforstående over for, at det i sig selv skulle undertrykke dem.

INDTIL FOR få år siden fandtes der kun få i de europæiske demokratier, som blev det mindste generet af tørklæderne. I takt med at indvandringen fra de muslimske lande er taget til, er den europæiske tolerance imidlertid blevet testet. I både Frankrig og Tyskland er forbud mod tørklæder på vej – og herhjemme har Dansk Folkeparti og senest også De Konservative krævet forbud mod tørklæder i skolerne. I store indvandrerlande som USA og Storbritannien følger man med forbløffelse debatten – ja, den amerikanske regering udtrykte i den forløbne uge, at den nøje vil følge de europæiske tiltag til at begrænse den religiøse frihed. Et forbud mod brug af tørklæder – uanset om det kun er i skoler – er en forkert kurs at følge. Et forbud vil skabe unødig konfrontation, som vil blive taget imod med kyshånd af denne verdens fundamentalister. Kampen for ligestilling for de muslimske kvinder vindes bedst ved at sikre, at kvinderne kommer ud på uddannelserne og på arbejdsmarkedet – og bliver økonomisk uafhængige.

-dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu