Læsetid: 5 min.

En undgåelig katastrofe

Endnu en hungers-katastrofe er ved at ramme Afrika. Men den kan undgås, hvis hjælpen kommer øjeblikkeligt, siger UNICEF. Katastrofer som denne i Afrika må også afbødes ved at sikre politisk stabilitet i områderne, siger udviklingsekspert
18. maj 2006

300.000 akut fejlernærede børn. 40.000 i alvorlig fare for at dø snart. Tallene er så overvældende, at det kan være svært for danskere at forholde sig til dem. Men på Afrikas Horn i det østlige Afrika er der ingen vej udenom. De mange børn i regionen, der omfatter Kenya, Somalia, Etiopien, Eritrea og Djibouti, har brug for omgående hjælp til at overleve, fortæller Christian Balslev-Olesen, leder af UNICEF i Somalia.

"Mindst 40.000 børn er i en ekstrem krisesituation, så det handler om at få fødevarer ind, få trænet personale og få opbygget en lang række små centre, hvor man giver intensiv hjælp til de mest underernærede børn. Vi står over for den største katastrofe på Afrikas Horn i 25 år," siger han.

UNICEF appellerede i januar om 469 millioner kroner til den akutte indsats, men har modtaget under en tredjedel af pengene og starter derfor nu en landsdækkende indsamling til børnene på Afrikas Horn.

Børnene er de svageste og dermed nemmeste ofre for først en langvarig tørke og dernæst de seneste ugers voldsomme regnskyl, der nok har gjort det nemmere at så og dermed undgå fremtidige katastrofer, men til gengæld forværrer den akutte situation.

"Vejene er skyllet væk, så det er meget svært at komme frem, og malariaen har bredt sig og slår de i forvejen svækkede ihjel. Oven i det er der så store polioudbrud og en koleraepidemi, som vi prøver at holde nede med sanitetsprogrammer. Men det kræver store ressourcer, når man skal hjælpe befolkninger, der for en stor dels vedkommende er nomader," siger Christian Balslev-Olesen.

Plaget af konflikter

Nomaderne på Afrikas Horn bevæger sig rundt over grænserne og er afhængige af deres kvæg, kameler og geder for at overleve - dyr som i høj grad er bukket under for tørken.

I et land som Somalia er situationen ekstra slem, fordi landet lider under en mangel på almindelig fødevareproduktion og desuden er plaget af lokale konflikter, gidseltagninger og angreb på det humanitære arbejde. Hovedstaden Mogadishu har de seneste uger set nogle af de voldsomste kamphandlinger i flere år, hvilket skaber svære betingelser for nødhjælpen.

"Somalia er i en slags kronisk katastrofesituation, og nu er der så kommet den værste tørke i 25 år oveni - og den manglende sikkerhed gør det selvfølgelig ikke nemmere. Lige nu er vi ikke i stand til at nå mere end 40 procent af de børn, der har brug for akut nødhjælp," fortæller Christian Balslev-Olesen.

Ifølge Joakim Gundel, der er freelance-konsulent for blandt andre Dansk Flygtningehjælp i området, er store dele af Somalia præget af bandekrige og vedvarende konflikter om land mellem diverse klaner og krigsherrer. For freelance-militser, som ingen har kontrol over, er der gode penge i at kidnappe nødhjælpsarbejdere for at få en løsesum, og siden 1995 har FN ikke haft væbnede soldater i landet. Derfor må udenlandske arbejdere lade sig beskytte af lokale vagter, som næsten altid tilhører en bestemt klan.

"Med undtagelse af de nordlige regioner er Somalia et fuldstændigt statsløst samfund, og der har været 14-15 forsøg på at etablere en stat, som alle er slået fejl. Når ngo'er vil have nødhjælp ud, kan de næppe gøre andet end at benytte sig af transport- og vagtfirmaer. Men når disse firmaer så anskaffer sig våben, får de uvægerligt en økonomisk interesse i, at der bliver ved med at være usikkerhed," siger Joakim Gundel.

Han mener, at øget våbenkontrol er helt afgørende, og at det internationale samfund må hjælpe til med at forhindre de mange våben i at komme ind i Somalia. Samtidig bør der tildeles langt flere ressourcer til at støtte de lokale kræfter, som internt i Somalia kæmper for fred, siger han - for de er der.

"Fredsprocessen skal ned på jorden og involvere græsrødder, civilsamfund og forretningsgrupper, som dagligt kæmper en utrættelig kamp for at skabe fred. Og hvis man vil undgå en ustabil sikkerhedssituation og forebygge hungerskatastrofer, må man finde en løsning på spørgsmålet om land og hvilke klaner, der skal have hvor meget," siger Gundel.

Skal forstå historien

Netop spørgsmålet om land og rettigheder er noget af det, der skaber allerflest konflikter på det afrikanske kontinent. Ejendomsret er ikke et let spørgsmål, siger Pia Olsen, der er politisk koordinator for CARE Danmark.

"Afrikas grænser er opstået ved, at folk langt derfra har tegnet dem på et kort, og det betyder stadig i dag masser af konflikter mellem stammer. Derfor er man nødt til at sætte sig enormt godt ind i områdernes historie, når man vil hjælpe et land; ellers risikerer man at skabe endnu flere problemer."

CARE arbejder i flere lande med konflikter, der på et tidligt tidspunkt kan løses på fredelig vis, men på sigt risikerer at udvikle sig til alvorlige problemer. En af de konkrete konflikter, der ofte opstår i områder med nomader, er, at landsbybeboere ikke vil tillade dem at få vand, fordi nomaderne ikke har noget at bytte med. Derfor må ejerskabsforhold tænkes ind i udviklingsprojekter, mener Pia Olsen.

"Det handler om ikke bare at bygge brønde, som automatisk bliver ejerskab for en eller anden høvding, men at bygge bestyrelser op omkring brøndene med deltagelse af både lokale beboere og nomader, som kommer igennem området. Ellers kan nomaderne også finde på at spise de afgrøder, de tilfældigt kommer forbi, og det kan der næsten direkte udbryde en krig af."

Ifølge Pia Olsen behøver det ikke altid at være svært at løse konflikter overalt i Afrika; nogle steder handler det simpelthen blot om at erkende, at konflikter kan starte med at være ganske banale, og derfor kan det samme gælde for løsningerne.

"Når man taler om at skulle have fred, tænker folk styrker og soldater, men det starter ofte med relativt banale uroligheder, hvor det bare handler det om at få parterne til at tale sammen. Nogle gange hjælper ganske simple redskaber på at forebygge konflikter, hvis bare de bliver tænkt ordentligt ind. Det er ikke umuligt at gøre en forskel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu