Jeg vil gerne undskylde den danske regerings opførsel over for befolkningen i hertugdømmerne forud for krigen i 1864.
Det kunne vi simpelthen ikke være bekendt!
Jeg er også oprigtigt ked af vores håndtering af slaveopstanden på de Dansk-Vestindiske Øer.
Jeg ved ikke, hvad der gik af os.
Tillad mig videre at udtrykke min dybeste anger over blodbadet i Stockholm. Jeg erkender, at vi ved den lejlighed udviste en helt uacceptabel mangel på respekt for den svenske adels selvværd og personlige integritet.
Derudover føler jeg trang til sige undskyld for ødelæggelsen af vendernes Svantevit, for vikingernes fremfærd over for befolkningerne i Frankrig og på de britiske øer og for de lidelser, cimbrerne og teutonerne forvoldte, da de drog hærgende ned gennem Europa på folkevandringernes tid.
Undskyld
Som medlem af det europæiske fællesskab ligger det mig yderligere på sinde at udtrykke min beklagelse over udbytningen og de omfattende krænkelser af menneskerettighederne, der fandt sted i forbindelse med vores kolonisering af diverse oversøiske territorier - for ikke at tale om forfølgelsen og udryddelsen af utallige oprindelige folk.
Jeg undskylder italienernes hårdhændede optræden i Etiopien, hollændernes i Indonesien, tyskernes i Namibia, franskmændenes i Nordafrika, belgiernes i Congo, spaniernes og portugisernes i Sydamerika og englændernes overalt i resten af verden.
Jeg beklager nedkæmpelsen af de nordamerikanske indianere, grusomhederne, der fandt sted i opiums- og krimkrigen, blodbadet i forbindelse med korsfarernes indtagelse af Jerusalem, de romerske legionærers fremfærd over for de folkeslag, som de underlagde sig i deres talrige erobringskrige, og grækernes fuldstændigt meningsløse ødelæggelse af Troja.
Undskyld, undskyld
På min kirkes vegne må jeg på det dybeste beklage inkvisitionens justitsmord og tidligere tiders undertrykkelse af andre trossamfund, på min races vegne apartheidstyret i Sydafrika og Ku-Klux-Klans forne excesser i USA's sydstater.
Og på mit køns vegne de nedrigheder, som kvinder gennem alle tider har været udsat for - vold, misbrug og udnyttelse, krænkelser og overgreb.
En skændsel er det! Undskyld.
Endelig må jeg på min arts vegne give udtryk for stor beklagelse over de uhyrligheder, vi måtte have bedrevet over for neanderthalerne.
Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der er forøvet af grusomheder, ondskab og lumpne kneb dengang i forhistorisk tid.
Da vi uden nogen form for invitation trængte os ind på deres områder og indledte en nådesløs kamp på liv og død om de begrænsede ressourcer og herredømmet over Jorden.
En tom gestus
Jeg erkender, at vi i tidens løb på mange måder har bevæget os ud over grænsen for almindelig anstændig opførsel. Men nu har jeg i hvert fald gjort rent bord. Det føles helt fint.
Hvadfornoget?
Mener du, at jeg moraliserer på et letkøbt grundlag?
At min undskyldning blot er en tom gestus?
Jeg må forstå det sådan, at du lider af den forældede indstilling, at ansvar, skyld og anger ikke kan uddelegeres.
At man kun kan hæfte for egne fejl, og at det ikke giver mening at påtage sig skylden for andres handlinger.
Jeg kan ligefrem høre din belærende tone:
Hellere end at afsige domme over for længst afdøde personer bør vi lære af historien for ikke at gentage tidligere tiders fejl.
Altså rent ud sagt, så kan jeg ikke tage det alvorligt.
Du har slet ikke har fattet, hvad det her drejer sig om.
De får en undskyldning
I virkeligheden er der jo blot tale om en nyttig arbejdsdeling mellem generationerne.
Det er ligesom at vaske hinandens hænder.
Vi undskylder, at en tidligere generation i en helt anden tid udviste 21 jøder til forfølgelse i Nazityskland og kan til gengæld med ro i sindet afvise vore egne asylansøgere til en usikker skæbne i de lande, de er flygtet fra.
Vist ved vi, at nogle af dem fængsles, underkastes tortur og endda forsvinder. Men det gør ikke noget.
Om 70 år vil de jo få en undskyldning.
