Læsetid: 5 min.

'Som ung går man ind for absolutter'

Ole Sohn, tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti, fortæller om, hvordan livet har lært ham at værne ytringsfriheden - og hvordan Fogh har gjort ham klogere på besættelsestiden. Sohn frygter selvcensur om Danmarks nutidige krige
9. februar 2006

"Ytringsfrihed er en ret, men ikke en pligt." Det fastslår folketingsmedlem for SF, Ole Sohn, der er tidligere formand for DKP, Danmarks Kommunistiske Parti.

Ole Sohn uddyber:

"En gang i mellem kan det både i små og store spørgsmål være klogest at tie. Det gælder da også, når man f.eks. har lyst til at sige noget, der ikke er så sødt, til sin kone. I storpolitikken kan en ytring sætte skub både i en god og en dårlig udvikling. I det sidste tilfælde kan det være klogest at sige ingenting eller at formulere sig anderledes."

Hensynsfuldhed skal også ses i lyset af globaliseringen, mener Ole Sohn:

"Rækkevidden af en ytring går langt længere i dag end for en generation siden. Via en sms kan en ytring komme hele vejen rundt i den gl0bale landsby."

- Har vi rigtig ytringsfrihed i Danmark?

"Jae, det vil jeg da mene. Og når det er væsentligt at værne om ytringsfriheden - også andres - er det, fordi det er den sande prøve på friheden. Men ytringsfrihed indebærer også, at man har lov til at ytre sig mod andres meninger. Hvis ikke man ytrer sig imod, kan andre måske få indtryk af, at man er enig."

Medierne elsker ballade

- Er det danske mediebillede ikke borgerligt domineret?

"Jo, jo. At jeg kan ytre mig over for dig, indebærer jo, at jeg kommer i Information. Men hvis jeg sender et indlæg rundt til alle medier, har jeg jo ikke retten til at få det optaget."

- Du er tilfreds med det samlede danske mediebillede?

"Nej, bestemt ikke. Der er en åbenlys slagside. Ikke så meget for mig personligt, for jeg har en fair mulighed for at komme til orde - som politiker, som forfatter, som offentlighedsperson. Men mediebilledet har ændret sig, så der skal være et modbillede, for at et emne er interessant."

"Modpolerne får medieplads for at illustrere konflikten. Men det kan også bidrage til at eskalere den - måske på et falsk grundlag. Og der bliver ikke plads til den store gruppe, der vil dæmpe konflikten, gyde olie på vandene. Ekstremerne kommer til at fylde meget - og det fører til generaliseringer."

"Der er også mange muslimer, der føler, at de ikke kommer til orde. Deres fravær i debatten fører også til generaliseringer. For en generation siden kunne man uden de store konsekvenser generalisere om dem i nabolandsbyen. Men ikke i dag. Ytringsfrihed skal kædes sammen med demokrati og tolerance."

- Frygter du selvcensur efter sagen om Muhammed-tegningerne?

"Mnjaeh- Det kan man ikke afvise - i hvert fald ikke i en periode. Oven på ekstreme situationer kommer der altid en modreaktion."

"Men selvcensur? Provokationer kan være brugbare. Jeg elsker at rokke ved magthaverne. Hvorimod jeg ikke har den samme trang til at bruge provokation over for dårligt stillede eller minoriteter. Så tramper man på nogen, der i forvejen ligger ned."

- Er det, du siger, ikke forkrampet politisk korrekthed?

"Nej. Sådan er jeg opdraget. I mit hjem lærte jeg, at svage personer har man en pligt til at hjælpe, være tolerant over for. Det er min livsindstilling."

DKP's fravær af frihed

- I din tid som formand for Danmarks Kommunistiske Parti hvordan forklarede du da fraværet af ytringsfrihed i de kommunistiske lande?

"Det gjorde jeg- i virkeligheden heller ikke. Det, som mange kommunister gjorde i årene efter Anden Verdenskrig - helt op til 1980'erne - var, at man i en misforstået loyalitet over for de østeuropæiske lande led af politisk grå stær: Man lod, som om man ikke så det. Men det var ikke bare mig og de danske kommunister. Andre politiske kræfter - også Socialdemokraterne og borgerlige partier - var børn af Den Kolde Krig."

- Der var jo heller ikke ytringsfrihed internt i kommunistpartiet, f.eks. i partibladet Land og Folk?

"Nej, men Land og Folk gav heller ikke udtryk for at være en åben avis. Det var et organ for DKP. Ja, det blev så lavet om i min tid. Som det var, var det ikke glorværdigt. Men sådan var tiden. Bladet 'Socialdemokraten' var også en partiavis. Og selv om vi ikke har partiaviser i dag, har medierne jo bestemte holdninger, og det betyder, at de fravælger andre."

- Har du ændret opfattelse af ytringsfrihed siden din tid i DKP?

"Nej, ikke grundlæggende. Men når jeg rejser rundt i landet og holder foredrag ud fra mine bøger om danskeres skæbner i Sovjet, slutter jeg af med at understrege behovet for at værne om demokrati og ytringsfrihed som noget afgørende. Det er jeg - i kraft at livets erfaring - blevet meget bevidst om."

Undskyldning for DKP?

- Og det er en slags undskyldning på det gamle DKP's vegne?

"En sådan undskyldning véd jeg ikke, om jeg kan give - på deres vegne. Som ung arbejdede jeg meget på at forandre verden, og som ung går man ind for absolutter. Med årene bliver man mere nuanceret."

- Hvis du som DKP-medlem i 1960'erne havde skrevet dine bøger om danskere i Sovjet, var partiet blevet rasende?

"Så ville jeg ikke have været medlem af DKP. Og hvis jeg havde været det, var jeg blevet smidt ud."

- Og blevet betegnet med sprogets værste gloser?

"Det ville jeg givetvis være blevet, ja."

Ole Sohn tilføjer:

"Når nu vi taler om historien: Jeg har altid været imod samarbejdspolitikken under Besættelsen - også i kraft af min far, der var jernbanesabotør på Fyn. Men når jeg nu har hørt statsminister Anders Fogh Rasmussen - fra et af de partier, der var de værste under Besættelsen, hvad angår samarbejdet med tyskerne- Når jeg har hørt ham fordømme samarbejdspolitikken, ja, så har det fået mig til at se på Besættelsen med et bredere syn."

- Fogh har fået dig til at forstå samarbejdspolitikken bedre?

"Han har i hvert fald fået mig til at se flere nuancer. Igen: At verden ikke bygger på absolutter. Og det hænger sammen med den nutidige debat. Når Fogh som repræsentant for et samarbejdsparti under Besættelsen bruger modstandsbevægelsen til at retfærdiggøre den danske krigsdeltagelse i Irak - så er der noget, der ikke hænger sammen."

Ole Sohn fortsætter:

"Man kan ikke klandre folk for at være blevet klogere. Men når han bruger modstandsbevægelsens indsats som argument for den danske Irak-krigsdeltagelse - så kan man med usvigelig sikkerhed konstatere, at det ræsonnement har ikke gjort verden til et sikrere sted at opholde sig."

- Er der i Danmark frygtsomhed for at kritisere det danske militære engagement i Irak og Afghanistan?

"Ja, det er der. Det er blevet et absolut, at vor militære indsats i Irak og Afghanistan er en kamp mod terror. Hvis man stiller spørgsmålstegn ved det, bliver man indirekte taget til indtægt for terrorister."

"Som jeg oplever de to krige, mener jeg, at Vesten og Danmark tror, at vi kan påtvinge de lande den vestlige levevis, men virkeligheden viser, at det er der ikke grobund for. Det er det gamle ord: Det første offer i en krig er sandheden."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her