BERLIN - I oktober 1956 bliver det for første gang krystalklart for borgere i Vesten, at de østeuropæiske kommunistiske regimer, otte år efter deres tvangsmæssige oprettelse, ikke sidder der med befolkningernes gode vilje. Det bliver klart, at de østeuropæiske diktaturer kun holdes sammen af rå magt. Få erkender dengang, at de såkaldte 'folkedemokratiers' dage er talte, men det er den ungarske opstands historiske budskab. Det ungarske folk er rede til at betale for sin frihed med rigelige mængder blod i sit forsøg på at ryste det totalitære system af sig.
I Ungarn dør 2.652 mennesker, og 19.926 bliver såret i kampene mod de sovjetiske styrker, som to gange rykker ind i landet for at knuse oprøret. Langt de fleste falder i og omkring hovedstaden Budapest. Sovjetunionen mister 669 mænd, og 1541 bliver såret. Det er Den Røde Hærs højeste tabstal siden Anden Verdenskrigs slutning, og indtil den i 1979 indledte sit skæbnesvangre felttog i Af-ghanistan. Først efter Sovjetunionens sammenbrud blev antallet af ofre i Ungarn offentliggjort.
Tilfældets dramaturgi
Den ungarske historiker og forfatter György Dalos bor i Berlin. En aften er vi en lille, men sluttet skare, der har fundet vej til Georg Büchner Boghandel i kvarteret Prenz-lauer Berg. Her vil Dalos fortælle om sin netop udkomne bog med den enkle titel 1956. Opstanden i Ungarn.
György Dalos er født i 1943 og var altså en stor dreng, da hans by forvandledes til en slagmark.
"Jeg har altid gerne villet skrive om opstanden," siger den venligt udseende runde mand.
"Jeg var og er fascineret af tilfældets dramaturgi. Hvad der kan ske på en halv time," siger Dalos og fremhæver, at radioen på det tidspunkt havde kronede dage.
Han indleder sin bog med at gengive formiddagens radioprogram på kanalen Kossuth den 23. oktober 1956. Klokken 11.00 sender kanalen Kvarter for piger og kvinder, klokken 11.15 Skøn musik til godt arbejde og klokken 12.10 Folkesange. Klokken 12.53 bliver udsendelserne afbrudt og følgende meddelelse læst op:
"For at garantere den offentlige ro og orden forbyder indenrigsministeren indtil videre alle offentlige forsamlinger og demonstrationer. Indenrigsminister László Piros."
De følgende 12 dage bliver Ungarn forvandlet til en krigsskueplads, men det ved lille György ikke noget om. Han sidder samme eftermiddag og frygter en overhøring i skolen den kommende dag. Den næste dags morgen vågner han til rumlen af kampvogne i gaderne og bliver klar over, at overhøring bliver der i det mindste ikke noget af. Først i begyndelsen af januar er tilstandene i Ungarn så stabile, at en nogenlunde normal skolegang kan begynde igen.
"Jeg har forsøgt at gå litterært til opgaven og ikke så videnskabeligt," siger Dalos.
Hans bog er læsevenligt fri for et virvar af fodnoter og henvisninger, men til gengæld rig på fortælleevne. Oktoberdagene 1956 i Ungarn var meget varmere end normale oktoberdage, og til slut kogte det over.
"Når der hænger en pistol på væggen i første akt, skal den bruges, inden femte akt er slut," siger Dalos og henviser til øst- og vestmagternes intense oprustning i løbet af 1940erne og 1950erne.
Det fælles hjerteslag
Helt et tilfælde kan man nu ikke kalde oprøret. I Ungarn havde der siden den sovjetiske enehersker Stalins død i 1953 været vaklen i geledderne. Årene forinden fra 1949 til 1953 hed det ungarske kommunistpartis leder og ministerpræsident Mátyás Rákosi. Han havde opbygget et diktatur med tvangskollektivisering, militarisering, industrialisering og en såkaldt 'kulturrevolution'. En million ungarske statsborgere var i disse år under politianklage eller stillet for retten. Efter Stalins død begyndte et politisk tøbrud langsomt at gøre sig gældende. Rákosi blev afløst af Imre Nagy som ministerpræsident, men forblev dog partichef.
Der var grøde i Ungarn. Kollektiviseringen blev svagere, interneringslejrene blev lukket, i litteratur og kunst spirede det, og Nagy nød støtten fra landets kritiske intellektuelle og talte om 'ni millioner ungareres fælles hjerteslag'. I 1955 svarede den konservative front i kommunistpartiet igen. Nagy blev afsat og ekskluderet af partiet, Rákosi blev genindsat, men de oppositionelle og de intellektuelles protester blev stærkere og stærkere.
På det sovjetiske kommunistpartis partikongres i februar 1956 åbnede Stalins afløser, generalsekretær Nikita Khrustjov, munden og talte om Stalins forbrydelser. I Budapest opstod den systemkritiske diskussionsklub Petöfi, der dog blev forbudt. Rákosi blev afsat i juli, og den 20.-21. oktober besluttede ungarske studenterforsamlinger at støtte de reformvenlige kræfter i det polske kommunistparti.
"Det sympatiske ved disse mennesker var, at de ikke vidste, hvad de ville, men kun hvad de ikke ville," siger Dalos.
Noget ved de dog. På en liste har studenterne opstillet en række krav. Blandt andet vil de have Nagy genindsat som ministerpræsident. Mátyás Rákosi skal for en folkedomstol og stilles til ansvar for sine forbrydelser. Der skal være frie hemmelige valg med deltagelse af alle politiske partier, og arbejderne skal have strejkeret. Der skal indføres presse- og ytringsfrihed, og Budapests forhadte Stalin-monument skal fjernes.
I 1958, da alt for længst var ved det gamle igen, blev Nagy henrettet sammen med 250-300 andre mennesker, der mistænktes for at have deltaget i opstanden. Som Dalos skriver, viser henrettelserne "et tværsnit gennem det ungarske samfund - fra den tidligere ministerpræsident til den knap myndige lærling".
Og som han siger denne aften i oktober: "Henrettelserne var udtryk for ren hævn fra magthavernes side."
Russerne ind, ud og ind
Men allerede klokken 19 om aftenen den 23. oktober skyder politiet mod demonstranterne, og de tre første døde falder. Klokken 20.30 falder kæmpestatuen af Stalin, og om natten begynder kampene om byens radiohus og partibladets hovedkvarter.
Næste morgen rykker sovjetiske tropper ind i byen. Samme morgen udnævnes Nagy til ministerpræsident. Kampene mellem det sovjetiske artilleri og de kun let bevæbnede oprørsgrupper begynder. Den 25. oktober åbnes der ild mod ubevæbnede demonstranter foran parlamentsbygningen, og mindst 60 demonstranter bliver dræbt.
"Den 26. oktober holder russerne op med at skrive 'kammerat' foran Nagys navn, mens den nyudnævnte partichef Kádár beholder betegnelsen. Dér begynder de at opfatte Nagy som en fjende," siger Dalos.
Kampene bølger frem og tilbage de næste par dage, indtil den første sovjetiske militæroperation erklæres for afblæst den 28. oktober. Her er dødstallet oppe på 600 på ungarsk side og 350 på sovjetisk side. Den ungarske regering kræver sovjettroppernes tilbagetrækning og våbenhvile. Næste dag trækker de sovjetiske tropper sig tilbage fra Budapest. Anonyme grupper af unge og vrede "fjendtlige kræfter" eller "bevæbnede bander", som det sovjetiske kommunistpartis politbureau kalder dem, har tilføjet den ene af verdens to supermagter et nederlag.
Men den 4. november vender de forstærkede sovjetstyrker tilbage. Slaget er tabt. Imre Nagy får politisk asyl på den jugoslaviske ambassade, og János Kádár udnævnes i stedet til regeringsleder. Dalos gengiver forskellige radioudsendelser, hvor der råbes på hjælp fra Vesten. Men Vesten er travlt optaget af Suez-krisen og har i øvrigt ikke tænkt sig at rykke ind. Ligesom Moskva heller ikke greb ind til fordel for de kommunistiske partisaner i Grækenland under den blodige borgerkrig fra 1946 til 1949. Der er en verdensfred at tænke på. Der er atombomber at tage hensyn til. Sådan fungerede Den Kolde Krig, især når den blev varm. Ungarerne må klare sig selv.
Den 22. november anholdes Imre Nagy i Jugoslaviens ambassade. Den 2. december beslutter det ungarske kommunistpartis centralkomité at give oktoberopstanden den i dets øjne reaktionære betegnelse 'kontrarevolution'. Fra januar 1957 er der atter interneringslejre i Ungarn.
*György Dalos: '1956. Der Aufstand in Ungarn', Verlag C.H. Beck, München 2006, 232 sider
