Læsetid: 2 min.

Ungdomshuset bør ikke rives ned

8. januar 2007

Ungdomshuset bør hurtigst muligt rives ned efter en rydning. Det mener både Faderhuset, Ritt Bjerregaard og Politidirektør Hanne Bech Hansen. Men bygningen har stor kulturhistorisk værdi, uanset hvem der kommer til at bruge den i fremtiden.

I midten af 1800-tallet stod arbejderbevægelsen overfor et problem. Myndighederne i København truede beværtninger og restauratører, der lejede deres lokaler ud til den unge arbejderbevægelse, med fratagelse af etablissementets dansebevilling. På den baggrund dannede Arbejderforeningen i 1871 Byggekomiteen, hvis opgave det var, at rejse midler til erhvervelse af byggegrunde i København, hvor man ville opføre egne forsamlingshuse.

Der blev samlet penge ind på de københavnske arbejdspladser til formålet. På den ugentlige lønningsdag afleverede arbejderne en krone til en indsamler fra fagbevægelsen. I 1878 var der penge nok til en forsamlingsbygning i Rømersgade 22, "Borgen," som den blev kaldt. Så fulgte det første Folkets Hus på Enghavevej på Vesterbro i 1895, der i dag er kendt som Vega. Herudover opførte arbejderbevægelsen i 1894 en forsamlingsbygning ved Kløvermarken, i den nuværende Markmandsgade, på Amager.

Jagtvej 69 skulle oprindeligt have været en del af et arbejder-tivoli. Allerede dengang var det for dyrt for en børnerig arbejderfamilie at gå i det 'rigtige' Tivoli. Men det lykkedes ikke at rejse den fornødne kapital, så det blev i stedet til den fjerde forsamlingsbygning, der stod færdig den 12. november 1897 og blev døbt Folkets Hus.

Bygningen dannede fra starten rammen for arbejderbevægelsens aktiviteter på Ydre Nørrebro. Her blev afholdt generalforsamlinger, kongresser, juletræsfester, 1. maj fester, sportsstævner og en lang række andre kulturelle aktiviteter. Den største historiske beslutning, der blev vedtaget i Folkets Hus, var indførelsen af 8. marts som Kvindernes internationale kampdag. Den blev vedtaget af en international socialistisk kvindekongres i august 1910. En af deltagerne var socialdemokraten Nina Bang, der senere blev verdens første kvindelige minister.

Af de fire forsamlingshuse, der blev finansieret og opført af den københavnske arbejderbevægelse, er det kun Jagtvej 69, der eksisterer i sin oprindelige form. Københavns Kommune bør derfor bevare bygningen for eftertiden, som et monument over arbejderbevægelsens historie i byen. Et monument fra dengang det var muligt at skabe plads til dem, der havde andet at tænke på end friværdi og samtalekøkkener.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu