Læsetid: 4 min.

Ungdomsoprør

10. maj 2000

"Det verdenssyn, der kommer, vil være præget af ekstremt kræsne mennesker. De er kræsne, fordi de er få, og de kan tillade sig at være kræsne."
Jesper Green, Neoideo

"Vi er i vores fødselsfase, og de er i deres dødsfase. Vi har intet at tabe, og de har intet at vinde",
Jonas Birgersson, Framfab

Ungdomsoprørere kalder de sig. Rebeller. Selvsikre rækker de tunge af traditionel politik, samtidig med at de frydefuldt fælder dødsdommen over det etablerede erhvervsliv.
Det digitale stormløb har ramt Danmark. Anført af en hastigt voksende skare af unge internetentreprenører, tegner der sig en ungdom, som kan forandre Danmark, hvis den vil.
Betingelserne for oprør er ideelle. Ikke alene er ungdomsårgangene så ekstremt små, at virksomhederne allerede ligger på knæ for dem. Vi har samtidig en ungdom, der alene på grund af tidspunktet for dens opvækst er suverænt rustet til at gribe den teknologiske revolution.
Vi står med en digital generation, der kan tillade sig at stille massive krav - og få dem opfyldt.

Indtil nu har stormløbet primært ramt erhvervslivet. For forstokkede intellektuelle og andre samfundsbevarende monumenter kan oprøret derfor være svært at få øje på.
Det er nemlig ikke et oprør, som de kan se for sig. Det er ikke et oprør med mennesker på gaden, håndfaste krav og malede bannere, som i 1968. Det er langt mindre synligt og mere fragmenteret.
Indtil nu har det primært handlet om at skride og få plads til sig selv. De unge siger simpelthen nej til det traditionelle erhvervslivs tilbud om fed løn, bonede gulve og faste hierarkier. De vil have plads til sig selv og deres egne ideer.
Og det får de. For investorerne står i kø for at pumpe penge i de unge internetentreprenører. Pengene har allerede fundet vejen til fremtidens guldåre.

Men bliver det til mere end et oprør mod de grå jakkesæt? Bliver det til andet end drømmen om selv at få fingrene i investorernes penge og komme på forsiden af det selvfede Børsens Nyhedsmagasin?
Selv siger rebellerne ja. Oprøret breder sig, når først det går op for de unge, at de står med helt unikke muligheder for at forandre samfundet.
Hvordan det kommer til at se ud, tør kun få spå om. Intet tyder lige nu på en samlet bevægelse med fælles politiske slagord. Tværtimod kan vi se konturerne af et individualiseret oprør, hvor enkeltpersoner eller små grupper kæmper alene for deres egne afgrænsede sager.
Derfor er det heller ikke én samlet og sammenhængende historie, Information fortæller i dag. Det er i stedet rapport fra et oprør, der er på vej. Og som måske klapper sammen, før det når at folde sig ud.
Men sådan går det næppe. De grundlæggende betingelser, demografien og teknologien, tilsiger et oprør, som den unge generation ikke blot kan realisere, men skal realisere. Hvornår får den igen bedre betingelser for at sætte spor på en samfundsorden, som den umuligt kan være tilfreds med?

Udsigten til et oprør er opløftende, men samtidig skræmmende. I modsætning til oprøret i 1968 står vi i dag midt i en hidsig, global markedsøkonomi, hvor konsekvenserne af et oprør er uoverskuelige. Hvad sker der, når den sprængfarlige cocktail af små ungdomsårgange og teknologi, iblandes et stor skvat globalkapitalisme?
IT-oprøret rejser derfor spørgsmålet om, hvordan den økonomiske optur også kommer andre end de få udvalgte IT-specialister og unge iværksættere til gode. Den revolution, som IT-rebellerne bliver båret af, er først og fremmest en teknologisk revolution, som har omfattende følger for den sociale, økonomiske og politiske struktur.
Det er en revolution, som lige er begyndt, men som vil få omfattende betydning for vores måde at arbejde, kommunikere og handle på. Revolutionen har allerede sat sine sociale spor ved at dele samfundet op i dem, som er med på IT-toget, og dem, som ikke er.
I dagens avis på side 5 taler den amerikanske politolog Pippa Norris om, hvordan Internettet har skabt en social kløft mellem den rige og den fattige del af verden, mens Johs. Bertelsen fra Kristeligt Studenter-Settlementleder på samme side efterlyser IT-entreprenørernes sociale engagement: "Har de mennesker, som tjener så mange penge, måske en vision for, hvad de skal bruges til, så det gavner fællesskabet? Det er jo vanskeligt, hvis den rigdom udelukkende går til en lille, ny overklasse."
Bertelsen har ret. Der er behov for, at andre tænker den teknologiske revolution ind i en samfundsmæssig sammenhæng, og stiller spørgsmål ved den begejstring, som IT-branchen i øjeblikket møder over alt. For hvad skal udviklingen bruges til? Hvad kan den mere end være en lille generations store selvrealisering og opgør med den gamle?
Det er den slags spørgsmål, der må være den næste vogn på IT-togets færd.banke & ør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her