Man behøver hverken kørekort eller dun på hagen for at blive medlem af en politisk ungdomsorganisation. Og det benytter mange helt unge sig af lige nu. Flere af ungdomspartierne kan fortælle om faldende gennemsnitsalder på medlemmerne og stigende interesse for politik især på gymnasierne, men også i folkeskolerne.
"Vores gennemsnitsalder er faldet med tre år, og vi rekrutterer mange allerede fra 1. g," fortæller formand for Konservativ Ungdom (KU), Kasper Hülsen. Også Venstres Ungdom (VU) og Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) melder om en foryngelse af medlemsskaren.
På venstrefløjen fortæller både SF's Ungdom (SFU) og Socialistisk Ungdoms Front (SUF) om stigende interesse også blandt folkeskoleelever.
"Der sker en opblomstring af den politiske bevidsthed helt ned i folkeskolen," siger SFU's formand, Astrid Krag.
Hun forklarer SF's medlemsfremgang, som også kan ses på universiteterne, med interessen for velfærdsdebatten. De store protestdemonstrationer mod nedskæringer 17. maj i år trak mange nye medlemmer, mener hun.
Protestbevægelse
Protest er også drivkraften på den yderste venstrefløj, hvor SUF næsten har fordoblet medlemstallet på et år.
"Det er folk, som har været med i protesterne omkring gruppeeksamen, velfærdsforhandlingerne og irak-krigen," siger Rune Møller Stahl fra SUF's kollektive ledelse. Især protesterne mod gruppeeksamen har trukket folkeskoleelever ind i det politiske arbejde, forklarer han.
Og måske har de unge fået protest-bevægelsen ind med modermælken.
"Vi har at gøre med 68-generationens børn, altså de rigtige aktivisters børn. De er nu på vej ind i den alder, hvor de bliver politisk aktive," siger lektor Johannes Andersen, som forsker i unge og politik ved Aalborg Universitet.
Har det været naturligt at diskutere politik hjemme ved spisebordet, bliver det måske også naturligt at gå ind i politik, mener han. Og det behøver ikke kun at gælde de unge, som melder sig under venstrefløjens faner. Det centrale er ønsket om at lave samfundet om, og det ønske kan også lokke folk til DFU eller VU, forklarer Johannes Andersen.
VU-formand Karsten Lauritzen har en lidt anden forklaring på tilgangen af unge medlemmer til VU.
"Jeg meldte mig selv ind i VU i 1998, fordi jeg syntes, at Uffe (Ellemann-Jensen, red.) var sej - og på samme måde er der nu også mange, der melder sig ind, fordi de godt kan lide ham Anders Fogh ," siger VU-formand Karsten Lauritzen med henvisning til statsministeren.
Karsten Lauritzen beklager i øvrigt, at det først og fremmest er gymnasieelever, som går ind i politik. En tendens, de fleste ungdomspolitiske organisationer mærker.
"Jeg ville ønske, at der var mere undervisning i historie og samfundsfag på handelsskoler og erhvervsuddannelser. Det ville få interessen for politik til at stige også dér," siger Karsten Lauritzen.
